Etablering af store havne i Grønland

Et enkelt høringssvar angiver også muligheden for international oversøisk besejling af store havne i Grønland med containerskibe, der har en kapacitet på helt op til 3000 TEU. Besejling med så store internationale panamax containerskibe vil minimere prisomkostningerne til bunkersolie pr. transporteret TEU samt potentielt kommende CO2 afgifter på netop bunkersolie

Torsdag d. 22. april 2010
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Infrastruktur, Transport.

Transportkommissionens hjemmeside , kan man netop nu i læse de mange officielle høringssvar fra medlemmerne af de 6 referencegrupper.

Flere af høringssvarene fremhæver et potentielt behov for etablering af flere store havne, der vil gøre det muligt for store krydstogtskibe at gå til kaj samt dække offshore branchens behov for terminalarealer etc.

I flere af høringssvarene fremhæves også muligheden for etablering af grønlandske transithavne for gods og containere til Canadisk Arktis (Nunavut etc.) ved potentielt kommende olie og mineralefterforskning samt mulig udvinding i disse områder.

Et enkelt høringssvar angiver også muligheden for international oversøisk besejling af store havne i Grønland med containerskibe, der har en kapacitet på helt op til 3000 TEU. Besejling med så store internationale panamax containerskibe vil minimere prisomkostningerne til bunkersolie pr. transporteret TEU samt potentielt kommende CO2 afgifter på netop bunkersolie. Et eksempel på et sådant containerskib kunne være Maersk Nashville, der har en kapacitet på 2940 TEU samt egne skibskraner for losning og lastning.


Hvor i Grønland er der mon i givet fald det største behov for etablering af disse store havne ?