Ingen kvoter på grønlandske erhvervskvinder

Først og fremmest tror vi ikke, at fremtidens grønlandske erhvervskvinder behøver hjælp for at komme ind i bestyrelser. Vi har noteret os, at det i høj grad er kvinderne i samfundet, der vælger de længere videregående uddannelser. Heraf vil som en naturlig konsekvens følge, at kvinderne i højere og højere grad vil sætte sig på de højeste stillinger, hvorfra rekrutteringen til professionelle bestyrelser typisk sker.

Onsdag d. 12. maj 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Samfundsforhold.

Hos Demokraterne er vi store tilhængere af kvoter. Vi går 100 procent ind for at sætte kvoter på fisk og fangstdyr, så vi er sikre på, at fremtidige generationer også får glæde af vore grønlandske dyr. Men vi er modstandere af at sætte kvoter på kvinder sådan som et par af vore nordiske brødrelande har gjort og sådan som nogle stemmer her i landet så småt er begyndt at tale om.

Norge har gjort det siden 2003. Island har netop vedtaget det. De svenske socialdemokrater vil gerne have det. Og det vil de danske socialdemokrater i øvrigt også. Jeg taler om såkaldt kønskvotering, hvor en vis del (40 procent er af en eller anden årsag det gængse tal) af bestyrelsesposterne i en virksomhed skal reserveres til kvinder.

Demokraterne er absolut ikke imod kvinder i bestyrelser. Men vi er modstandere af, at andet end kvalifikationer skal være afgørende for, hvem der bliver udpeget til bestyrelser. Vi siger derfor nej til kønskvotering og jeg vil i det følgende forklare hvorfor.

Først og fremmest tror vi ikke, at fremtidens grønlandske erhvervskvinder behøver hjælp for at komme ind i bestyrelser. Vi har noteret os, at det i høj grad er kvinderne i samfundet, der vælger de længere videregående uddannelser. Heraf vil som en naturlig konsekvens følge, at kvinderne i højere og højere grad vil sætte sig på de højeste stillinger, hvorfra rekrutteringen til professionelle bestyrelser typisk sker.

Hvis vi begynder at indføre kønskvotering, så vil offentligheden uvilkårligt tænke, at den og den kvinde udelukkende er valgt til en given bestyrelse, fordi hun er kvinde. Det vil med andre ord sige, at enhver kvinde, der bliver udpeget til en bestyrelse risikerer, at andre ser på hendes udnævnelse som kønsbetinget frem for som kvalifikationsbetinget. Det er ikke den bedste ballast at have, når diskussionerne i bestyrelseslokalet begynder.

Hverken privat eller offentligt
I de tidligere nævnte nordiske lande gælder reglerne om kønskvotering både i offentlige og private virksomheder. Demokraterne finder det helt hen i vejret, at samfundet skal diktere, hvordan en bestyrelse for en privat virksomhed skal sammensættes, så det vil vi aldrig acceptere. Mere interessant er diskussionen om, hvordan det skal være i offentligt ejede virksomheder. Her er det samfundet, der er ejerne, og på den baggrund giver det mere mening, at samfundet har mulighed for at opstille forskellige former for regler. Det ændrer dog ikke på, at kønskvotering vil være en skidt vej at bevæge sig ad.

Her er det oplagt at drage en parallel til udpegninger på baggrund af partitilhørsforhold. Det er jo sådan, at stort set hver gang der bliver udnævnt personer til bestyrelserne i de offentligt ejede aktieselskaber, blusser der en diskussion op omkring, hvorvidt forskellige personer er valgt på baggrund af kvalifikationer eller på baggrund af partitilhørsforhold. Den samme diskussion vil helt sikkert opstå, hvis der bliver indført kønskvotering. Hvornår bliver en kvinde udpeget på baggrund af sine kvalifikationer og hvornår bliver hun udpeget på baggrund af sit køn?

Der vil aldrig være et klart svar, og det vil være rigtig synd for de mange velkvalificerede kvinder, der allerede i dag er i vort samfund. Hos Demokraterne siger vi klart nej til forfordeling af bestemte grupper – dette uanset om der er tale om partitilhørsforhold eller køn.

Med andre ord så mener Demokraterne altså, at kvoter bør reserveres til fisk og fangstdyr - ikke til grønlandske erhvervskvinder.

Læs også: Er kvoter kun for fisk?