Ingen ny arktis-aftale

Det vurderes at 97 procent af alle ressourcer i Ishavet dækkes af denne aftale. Det betyder at der næsten ikke er noget tilbage som andre kan dele hvis der opdages nye ressourcer. Med andre ord: Det er ikke meget tilbage at være uenige om,

Torsdag d. 27. maj 2010
Karen Ellemann, dansk miljøminister
Emnekreds: Arktis, Internationale spørgsmål.

Der er ikke behov for nye aftaler om forvaltningen af Arktis, sådan som nogle ønsker. Det understregede Karen Ellemann, dansk miljøminister og nordisk samarbejdsminister, ved onsdagens internationale Arktiskonference i København.

– Vi har de arktiske stater, regionerne og de selvstyrende områder til at forvalte Arktis. Og desuden har vi Arktisk Råd, sagde Ellemann.

Konferencen, som blev arrangeret af Nordisk Ministerråd, samlede godt hundrede politikere, eksperter og embedsmænd til diskussioner om blandt andet forvaltning af Arktis og naturressourcer. Spørgsmålet om naturressourcer er blevet et stadig varmere spørgsmål i kraft af klimaforandringerne som betyder at for eksempel olie bliver lettere tilgængelig.

Ellemann mindede desuden om Ilulissat-deklarationen som de fem arktiske kyststater (USA, Rusland, Canada, Danmark og Norge) blev enige om i 2008.

– sagde Ellemann.

Danmark spiller en central rolle i forhold til Arktis i år, idet landet fungerer som formand for både Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd. Ellemann fik medhold af Anton Vasiliev, Ruslands repræsentant i Arktisk Råd.

– Ifølge Ilulissat-deklarationen er der ikke behov for et nyt internationalt og juridisk regime til forvaltning af Ishavet – det nuværende regime er tilstrækkeligt med henblik på at løse alle eventuelle problemer i regionen, sagde Vasiliev.

Sheila Riordon, canadisk medlem af Arktisk Råd, fokuserede på oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf og fremhævede vigtigheden af at samarbejde for at undgå lignende ulykker i det følsomme Arktis.

Talerne ved konferencen hilste desuden det igangværende Arktisarbejde inden for rammerne af Nordisk Ministerråd velkommen. Generalsekretær Halldór Ásgrímsson mindede om at Arktis er et vigtigt fokusområde for ministerrådet, og at man engagerer sig på flere niveauer. Et eksempel er topforskningsinitiativet som er et af de største fællesnordiske forskningsprojekter nogensinde. Afdelingschef Eddy Hartog fra Europa-Kommissionen understregede at EU og Ministerrådet har mange lignende Arktisprojekter og at synergierne mellem de to organisationer let kan videreudvikles.

Den grønlandske socialminister, Maliina Abelsen, understregede den sociale og menneskelige dimension i Arktis som nogle gange bliver overset på grund af talen om klimaforandringer og potentielle oliereserver.

– Min vigtigste opgave som medlem af regeringen er at minde resten af verden om at der findes mennesker som lever i Arktis, sagde Abelsen.

Onsdagens seminar var en opfølgning på den Arktiskonference som Nordisk Ministerråd arrangerede i Grønland i efteråret 2008.