Steen – det er en ommer!

Hvis Steen Lynge og andre ikke anerkender sproglige mindretals demokratiske rettigheder, så kan de nødvendige økonomiske overvejelser i en tid, hvor Grønland og Danmark er på vej ind i svære økonomiske problemer, måske stoppe denne hetz mod de dansksprogede.

Onsdag d. 14. juli 2010
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds: Danskere i Grønland, Kultur og samfund, Oprindelige folk, Sprog.

Næstformand i Atassut, Steen Lynge gør sig i AG nr. 26 af den 30. juni 2010 til fortaler for et forbud mod at det danske sprog i skriftligt form benyttes i landets demokratisk valgte lovgivende forsamling, Landstinget.

Steen Lynge finder berettigelse i dette forbud ved at henvise til det danske folketing, hvor der – i henhold til Næstformanden for Atassut – er et krav om, at alle forslag, der ønskes behandlet i Folketinget skal indgives skriftligt på sproget dansk.

Jeg har kontaktet Folketingets Oplysning. De henviser til den danske grundlov, hvor der i § 41 Stk. 1 står skrevet ”Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.” Endvidere meddelte Folketingets oplysning, ”Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden ifølge grundlovens § 48. Forretningsordenen indeholder ingen bestemmelser om sprog. Der er fast praksis for, at der tales og skrives dansk, men der er intet lovkrav herom.”

Folketinget Oplysning meddelte endvidere: ”Der er ikke noget underligt i, at reglerne intet siger om sproget. De har alle hjemmel i rigets grundlov, og det følger af forholdets natur, at et folk har et fælles sprog, og at dette sprog anvendes af den lovgivende myndighed. Der er da også fast praksis for, at der tales dansk.

Det er forekommet enkelte gange, at et medlem valgt på Grønland har talt grønlandsk fra talerstolen, men vedkommende har da straks oversat ytringen til dansk.
Spørgsmålet har med andre ord ikke været rejst i Folketinget endnu, men det skal nævnes, at man i Folketinget ikke er formalistisk, men i en given situation også vil finde en løsning på sproglige problemer."

Denne betragtning vil også gælde i øvrige situationer i Folketinget.”


Steen Lynges henvisning til procedure i det danske folketing er altså ikke korrekt.

Sproget betragtes nemlig ikke som et problem i det Danske Folketing. Man har valgt en pragmatisk holdning til tingene.

Hvorfor er sproget så et problem i Grønland? Hvorfor er brugen af det ene af de to officielle sprog i skriftlig form er et problem?

Steen Lynge søger at fastslå, at forbuddet mod skriftlig dansk i den lovgivende forsamling vil befæste grønlandsk, som det oprindelige sprog i Grønland. Jamen der er vel ingen, der er i tvivl om, at grønlandsk er det oprindelige sprog i Grønland. Det er de fire vidt forskellige grønlandske hovedsprog jo så tydeligt beviser på.

Grønlands Hjemmestyre blev, som alle ved, indført 1. maj 1979 – for 31 år siden. Området for Kultur og Undervisning var det første ansvarsområde Grønland overtog og det var fra første dag. Hvis man dengang havde ønsket, at det mest udbredte af de fire grønlandske sprog skulle befæstet som hovedsproget, kunne man have sikret dette ved at alle, der voksede op i landet, lærte grønlandsk i folkeskolen. Man har altså haft 31 år til at sikre, at alle der har haft deres skolegang i Grønland ville have behersket det af de fire grønlandske sprog, som man i Grønland havde valgt at gøre til hovedsproget.

Steen Lynge mener ikke, at hans forslag er udtryk for nationalisme. Så langt vil jeg give næstformanden i Atassut ret. Det er ikke nationalisme. Det er ganske enkelt diskrimination. Diskrimination af den del af landets befolkning, der er vokset op i Grønland og af den ene eller anden grund ikke fik lært grønlandsk i folkeskolen.

Hvis Steen Lynge og andre ikke anerkender sproglige mindretals demokratiske rettigheder, så kan de nødvendige økonomiske overvejelser i en tid, hvor Grønland og Danmark er på vej ind i svære økonomiske problemer, måske stoppe denne hetz mod de dansksprogede.

Når man afskærer folk fra demokratisk og politisk indflydelse i forhold til ”den rigtige befolkning” så vil disse mennesker overveje deres tilstedeværelse og deres muligheder for en tålelig fremtid, og en del af dem vil forventeligt forlade Grønland. Det betyder, at Grønland vil miste en stigende andel af de bedst uddannede samt at en stigende del af færdiguddannede unge forbliver i Danmark, når der oven i boligproblemer og børnepasningsproblemer også indføres en lov, der blokerer deres adgang til demokratisk og politisk medbestemmelse. Det er vel ikke lige det, Grønland har brug for i sin stræben for at blive et selvhjulpent samfund.

Derfor vil jeg opfordre Næstformand i Atassut, Steen Lynge og de andre fortalere for at forbyde det danske sprog, at de ophører med deres kampagner og i stedet starter med at arbejde for at samle de folk, der bor i Grønland. Se dog demokratisk og pragmatisk på tingene. I en stor række lande i verden lever man dagligt uden problemer med to eller flere sprog. Lev dog med den multietniske, globale verden som Grønland nu engang er en del af. Den er nemlig kommet for at blive.