Udfordringen i Øst
I dag er det desværre sådan her i landet, at man som Østgrønlænder bliver sat i forlegenhed, når man befinder sig i Vestgrønland. Man bliver mødt med fordomme om, at vi østgrønlændere drikker mere, vi begår incest og vi er generelt mere primitive end ”rigtige” grønlændere – altså vestgrønlændere.
Fredag d. 10. september 2010
Justus Hansen
, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds:
Oprindelige folk
,
Sprog
,
Uddannelse
.
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Mimi Karlsen (IA) har kritiseret Danmark for, at undervisningen om Grønland i de danske skoler er mangelfuld. Ifølge Mimi Karlsen betyder det, at unge grønlandske studerende i Danmark bliver sat i forlegenhed af deres danske jævnaldrende. Jeg er ikke i tvivl om, at Mimi Karlsen har ret, men jeg synes helt ærligt, at vi burde rette vores fokus indad i stedet for at pege fingre af et andet land.
I dag er det desværre sådan her i landet, at man som Østgrønlænder bliver sat i forlegenhed, når man befinder sig i Vestgrønland. Man bliver mødt med fordomme om, at vi østgrønlændere drikker mere, vi begår incest og vi er generelt mere primitive end ”rigtige” grønlændere – altså vestgrønlændere. Derudover taler vi østgrønlandsk – en afart at det grønlandske sprog, som de færreste forstår. Alt i alt går det ret hurtigt med at få placeret østgrønlænderne nederst i hierarkiet/samfundet.
Det betragter jeg som et væsentligt større problem end det problem Mimi Karlsen beskæftiger sig med – især fordi vi selv kan gøre noget ved det. Østgrønland er i mange år blevet udsultet forstået på den måde, at det har været den region, som ingen rigtig gad beskæftige sig med. Det er da for eksempel lidt pudsigt, at alle andre regioner i landet har et defineret vækstcenter.
Jeg har valgt at kalde dette indlæg for ”Udfordringen i Øst”. Det skyldes, at der er mange udfordringer og jeg vil i det følgende komme med en række forslag til, hvad man for eksempel kan gøre for at skabe et bedre liv for os i Øst.
For det første kan alle - og jeg mener alle – stoppe deres nedværdigende kommentarer om østgrønlændere. Et sådan kollektivt stop ville hæve selvværdet og selvtilliden mærkbart.
For det andet kan landsstyret beslutte at placere en kommende efterskole i Tasiilaq. Et ophold på en efterskole i Østgrønland kunne være med til at øge vestgrønlænderes forståelse for de særlige østgrønlandske forhold, så der på den måde blev skabt grobund for større samhørighed. En efterskole ville derudover kunne skabe dynamik og vækst.
For det tredje vil det være en god idé at forbinde Tasiilaq med Island med et søkabel, så hastigheden på internettet kom i vejret. I dag har både Qaqortoq og Nuuk glæde af et sådan søkabel, men Tasiilaq – der rent faktisk ligger tættere på Island – har ingen glæde heraf.
Og nu vi er ved forbindelserne til Island, så er det et geografisk faktum, at der er forholdsvis kort afstand til Østgrønland. Hvorfor ikke udnytte det noget bedre? Burde det ikke være muligt at sikre forsyninger af friske fødevarer, byggematerialer med mere fra Island? Vi bør som minimum undersøge muligheden, da også dette vil være medvirkende til at skabe en bedre hverdag.
Jeg er sikker på, at der kan gøres et væld af andre ting og håber meget at andre har lyst til at blande sig i debatten.