Misforstået formynderi

Men noget har Greenpeace da fået ud af det. Forleden skrev Politiken en artikel med overskriften "Fremtiden tegner sort for Grønland". Her postulerede skribenten, at Grønland som olieproducent vil risikere at ende som et såkaldt "petro-regime" i kategori med korrupte, skævvredne og mere eller mindre autoritære regimer ...

Tirsdag d. 14. september 2010
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Journalistik.

Når danske medier tager Greenpeace i hånden og ”advarer” Grønland om skæbnesvangre konsekvenser af eventuelle oliefund, vidner det om en gammeldags, formynderisk holdning. I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi ikke altid enige med Landsstyrets politik på erhvervsområdet, men vi bakker 100% op om landsstyreformand Kuupik Kleists reaktioner på den negative indblanding i Grønlands behov for at undersøge olieforekomsterne i vores undergrund. For det er jo nemlig det, der foreløbigt er tale om: undersøgelser. Mens de industrialiserede lande omkring os i mange årtier har gjort sig afhængige af fossile brændstoffer for at skabe vækst og velstand, virker det mildt sagt urimeligt, at man nu anklager Grønland for at ville gøre det samme. I de år, den vestlige verdens forurenende virksomheder har bidraget til klimaforandringerne, har Grønland stort set ikke haft industriel udvikling. Skal vi fastholdes i denne situation ved, at andre vil forhindre os i at udnytte vores naturs rigdomme kommercielt? I den forbindelse er det i øvrigt værd at erindre om, at Grønland netop nu investerer meget store beløb i miljøvenlig energi. Den CO2-neutrale vandkraft vil således med indvielsen af det nye vandkraftværk, det femte i rækken, i 2012 stå for over 70% af den samlede el-produktion. Når Greenpeace’s selvpromoverende demonstranter med stolthed i stemmen meddeler omverdenen, at man ville standse de aktuelle prøveboringer for at Grønland kunne få lejlighed til at tænke sig om, taler det vel for sig selv. Det er rent ud sagt utåleligt, at en international miljøorganisation vil fremstille os som et hjælpeløst folk, der ikke seriøst er i stand til at gennemtænke såvel miljømæssige risici som andre konsekvenser af en eventuel olie- og gasproduktion. Sikkerhedsforanstaltningerne omkring de aktuelle prøveboringer er de absolut mest restriktive i branchen, så der er nok større grund til at kaste et kritisk blik på en del offshoreaktiviteter andre steder i verden. Men det påkalder sig nok ikke samme opmærksomhed. Og Greenpeace har jo åbenbart en forkærlighed for at ødelægge meget for Grønland - jf. deres misforståede kampagnei 80’erne mod brugen af sælskind, der siden har haft alvorlige konsekvenser for de grønlandske fangere. Men noget har Greenpeace da fået ud af det. Forleden skrev Politiken en artikel med overskriften "Fremtiden tegner sort for Grønland". Her postulerede skribenten, at Grønland som olieproducent vil risikere at ende som et såkaldt "petro-regime" i kategori med korrupte, skævvredne og mere eller mindre autoritære regimer ... Vi er enige med Kuupik Kleist, når han kalder disse påstande som værende udtryk for "uklædeligt selvsving, der vidner om fordomsfuld uvidenhed". Men er det i virkeligheden også udtryk for en skjult, formynderisk holdning, der ikke helt har sluppet sit tag i mange mennesker, når det drejer sig om Grønland? I så fald er det på høje tid at få gjort op med den. Jeg vil derfor ønske, at flere i Danmark vil sætte sig bedre ind i de aktuelle forhold og derigennem få et mere nuanceret billede af Grønland i dag. Jeg er helt tryg ved, at et eventuelt oliefund ikke vil korrumpere det grønlandske samfund, fordi vi i lighed med vores olieproducerende nabolande som fx Canada, England, Danmark og Norge har et veludviklet demokrati. Og i modsætning til en del olienationer havde vi det før olieudvinding blev aktuelt. Der er heller ingen grund til, at vi i givet fald skulle risikere en overophedet økonomi, der kun vil baseres på olieindtægter. Det skal en planlagt oliefond a la den norske model nemlig forhindre. Der er med andre ord tænkt over tingene. Skulle vi finde olie - og skulle den vise sig at kunne udvindes på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde - da behøver Grønland hverken Greenpeace’s mediejunkier eller Politikkens lederskribenter til at belære os om, hvad vi skal gøre. Betragt ikke dette indlæg som udtryk for grønlandsk selvtilstrækkelighed. Vi lytter gerne til gode råd - som et land med meget udbyggede og velfungerende relationer til andre lande. Men Grønland har brug for tillidsfuldt samarbejde og respekt for vores beslutninger - ikke for misforstået formynderi.