Forslag til Finanslov 2011 - Almindelige bemærkninger, baggrund

Finansloven skal sikre en fornuftig udvikling af Selvstyrets indtægter, udgifter og likviditet. Samtidig skal Finansloven tage højde for de udfordringer Selvstyret står overfor i fremtiden. Finansloven skal være udtryk for en sammenhængende, langsigtet og bæredygtig økonomisk planlægning.

Torsdag d. 23. september 2010
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Efterårssamling 2010, Finanslov.

Indholdsfortegnelse:
Baggrund
Demografisk udvikling
Gældssætning
Skattepolitik


Baggrund
Finansloven skal sikre en fornuftig udvikling af Selvstyrets indtægter, udgifter og likviditet. Samtidig skal Finansloven tage højde for de udfordringer Selvstyret står overfor i fremtiden. Finansloven skal være udtryk for en sammenhængende, langsigtet og bæredygtig økonomisk planlægning. I landsstyrets første år har der været fremlagt en lang række forslag for Landstinget, som skal understøtte et fremtidssikret samfund med plads til alle og brug for alle. Målet er et samfund med en økonomisk og kulturel udvikling, der skaber mere økonomisk og politisk frihed. Dette var udgangspunktet for finanslovsforslaget for 2010, og i nærværende forslag fortsættes linjen. Derfor styrkes børne- og ungeområdet samt sundhedområdet yderligere, ligesom der på kulturområdet sker en opprioritering. For at sikre finansieringen af de nødvendige indsatser lægger Naalakkersuisut op til fortsatte besparelser i den offentlige administration, ligesom der vil blive indført miljøafgifter Der vil også blive iværksat initiativer på hele erhvervsområdet, der kan understøtte den ønskede udvikling. Samtidig prioriteres en ansvarlig finanspolitik, som rækker ud over de kommende år. Grønland står overfor nogle strukturelle udfordringer der også er taget hensyn til ved udarbejdelsen af Naalakkersuisuts Forslag til Finanslov for 2011.

Nedenfor beskrives nogle af de langsigtede strukturelle udfordringer og andre forudsætninger, der ligger til grund for Forslag til Finanslov 2011. Herefter gennemgås den økonomiske situation i Grønland mere detaljeret.

Demografisk udvikling
En særlig stor udfordring for fremtidens velfærdssamfund, er det paradoks, at velfærdssamfundets succes, som har medført at vi lever længere, betyder, at de nuværende velfærdsordninger skal revideres. I en befolkningsfremskrivning, som Grønlands Statistik har udarbejdet, forventes der en stigning i den gennemsnitlige levealder, stigende fra 70,9 år i 2009 til 74,0 år i 2030 for kvinder og tilsvarende en stigning fra 65,3 år i 2009 til 70,0 år for mænd i 2030.

Det fremgår også af befolkningsfremskrivningen, at der frem mod 2040 forventes en tilbagegang i antallet af personer for samtlige aldersgrupper, på nær i antallet af ældre, hvor der forventes over en fordobling i aldersgruppen 65+ år gennem perioden 2009-2040. Det er særligt i perioden 2020-2030, at der forventes en meget kraftig stigning i antallet af ældre, hvilket har baggrund i store fødselsårgange i Grønland tilbage i 1960’erne.

Denne udvikling i befolkningens sammensætning vil medføre meget store udfordringer i finanspolitikken og i velfærdspolitikken. For det første giver det anledning til at tage den finanspolitiske holdbarhed meget alvorligt og sikre, at de offentlige kasser inden år 2020 er så velpolstrede, at de kan klare de følgende 15 års løbende stigninger i velfærdsudgifterne til ældrebefolkningen. For det andet bliver det et spørgsmål, om pensionsalderen på 65 år kan fastholdes, eller om pensionsalderen lige som i f. eks. Danmark gradvis skal forhøjes yderligere som en konsekvens af, at middellevetiden bliver øget og at store dele af befolkningen vil kunne holde sig på arbejdsmarkedet i længere tid. For det tredje kan der blive behov for økonomiske incitamenter, der kan sikre at flere får en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for derigennem at øge arbejdskraftudbuddet. Endelig skal det overvejes, hvordan privat opsparing som supplement til de offentlige pensioner og opsparing i pensionskasser m.v. kan blive forøget.

For Grønland gælder det i særdeleshed, at ind- og udvandringen er en usikker faktor. Usikkerheden består i, at der traditionelt er en stor ind- og udvandring til Grønland af både grønlændere og danskere. Hertil kommer, at store erhvervsprojekter i form af aluminiums- og råstofprojekter i de kommende årtier kan medføre en markant indvandring til Grønland af midlertidig såvel som permanent arbejdskraft.

På trods af den indbyggede usikkerhed indikerer den foreliggende befolkningsfremskrivning, at stigningen i antallet af ældre over den kommende årrække vil medføre et stigende udgiftspres på de offentlige budgetter. De seneste beregninger viser, at hvis den forventede befolkningssammensætning i 2040 var en realitet den dag i dag, så skulle der findes finansiering til yderligere 1 milliard kroner i forbindelse med dette forslag til finanslov.

Gældssætning
Det er nødvendigt, at Selvstyret på kort sigt konsoliderer sin økonomi så Landskassen kan imødekomme uforudsete udgifter. Den offentlige sektor er stor i Grønland og en stor del af anlægsaktiviteterne sker med initiativ eller støtte fra Selvstyret.

Samlet set vurderer Naalakkersuisut, at det er nødvendigt at optage et langsigtet udlandslån for at sikre, at landskassen kan modstå uforudsete udgifter i fremtiden og sikre, at økonomien holdes i gang. Derudover er der nogle nødvendige initiativer, der skal gennemføres for at sikre velfærden på længere sigt. Her tænkes især på børne- og ungeområdet, der er et vigtigt fokusområde for Naalakkersuisut. Det udlandslån der forventes søgt optaget er i størrelsesordenen 800-900 mio. kr. i perioden 2010- 2014 og svarer til omkring 7,3 % af BNP og 5,6 % af disponibelt BNI. Dette er langt under de gældsposter mange EU-lande har. EU's stabilitetspagt anbefaler, at den offentlige gæld for et land ikke må overstige 60 % af BNP.

Skattepolitik
Naalakkersuisut vil til Landstingets efterårssamling 2010 fremsætte forslag til ændring af Indkomstskatteloven. Lovforslaget er en større pakke, hvori der ændres i reglerne for tilkaldevagter i forbindelse med fri bil samt en række regler, der primært vedrører råstofsektoren.

Ændringerne inden for råstofsektoren vedrører blandt andet omdannelse af begrænset skattepligtige virksomheder, idet mange indehavere af efterforskningstilladelser ikke har registreret selskab med hjemsted i Grønland og derfor ikke kan fremføre oparbejdet skattemæssigt underskud. Dette gives der nu tilladelse til at kunne, når selskabet registreres i Grønland.

Derudover indføres regler til at håndtere "farm out". Dette er olieindustriens betegnelse for at en licenshaver overdrager en del af sin ejerandel til en anden virksomhed. Dette kan eksempelvis ske ved at virksomheden refunderer en del af de historiske omkostninger samtidigt med, at virksomheden betaler en forholdsmæssig større andel af et aftalt efterforskningsprogram.

For udefrakommende arbejdskraft, der skal udføre anlægsopgaver udenfor eksisterende byer og bygder, samt udefrakommende arbejdskraft der ansættes i en virksomhed med tilladelse til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse foreslås at provenuet ved beskatningen tilfalder Landskassen. Endelig foreslås der indført en bruttoskatteordning for udenlandsk arbejdskraft, der skal udføre anlægsopgaver uden for byer og bygder, beskæftiget inden for råstofområdet. Der foreslås en endelig skat på 35 % af personernes lønindkomst.

Ordningen har til formål at forenkle skatteadministrationen for denne gruppe af arbejdskraft. En stor del af disse personer, vil komme fra lande, med hvem Grønland ikke har en aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning og som sandsynligvis har væsentligt anderledes skattesystemer end det grønlandske. De udenlandske arbejdere vil således ikke skulle indsende selvangivelse som følge af bruttoskatteordningen. Ved bruttobeskatning bortses der fra personfradrag, standardfradrag og alle øvrige fradrag og mindre indtægter, således at det bliver let og gennemskueligt for både arbejdsgiver, arbejdstager og det offentlige, hvad der skal betales/afregnes i skat. Der opkræves altså en fast skatteprocent af hele lønindkomsten uden mulighed for fradrag. Satsen er samtidig lavere, således at provenuet for Landskassen er i samme størrelsesorden, som hvis skatten var fastsat ud fra det normale system. Idet mange vil komme fra lande med væsentligt anderledes skattesystem, vil det kunne medføre tvivl og utryghed hos de udenlandske medarbejdere, såfremt de undergives de almindeligt gældende skatteregler, med et betydelig ekstra arbejde i form af information, administration og opkrævning af skatter for skatteforvaltningen til følge.

Det foreslås, at provenuet fra beskatning af udefra kommende arbejdskraft, der skal udføre anlægsopgaver udenfor eksisterende byer og bygder, skal tilfalde landskassen. Provenuet fra beskatning af arbejdstagere, som inden for de seneste 6 måneder har været skattepligtige til en grønlandsk kommune, vil ikke være omfattet af dette forslag, men skal som hidtil fordeles mellem kommunerne og landskassen. Når en anlægsopgave er afsluttet og anlægget tages i brug fordeles provenuet fra beskatningen af alle medarbejdere, uanset om medarbejderne kommer her fra landet eller fra udlandet, ligeledes efter de gældende regler, hvor provenuet fordeles med ca. 75 % til kommunerne og 25 % til Landskassen.

Baggrunden for at alle skatteindtægterne i anlægsfasen skal tilfalde Landskassen er, at det er Landskassen, der afholder udgifterne i forbindelse med anlægsopgaverne. Ligeledes har kommunerne i de senere år haft en større stigning i indtægter end Landskassen, samtidig med, at Landskassen har haft en større udgiftsstigning end kommunerne. Forslaget vil afhjælpe en del af denne ubalance. Det var oprindeligt meningen at fremsætte forslaget allerede på forårssamlingen 2010. Men på grund af de meget omfattende høringssvar der indkom til forslaget, fandt Naalakkersuisut, dels at disse grundigt skulle indarbejdes i bemærkningerne til forslaget, og dels at der skulle være tid til en dialog – med blandt andet kommunerne – om forslaget. Der vil i løbet af efteråret blive indgået forhandlinger med kommunerne om konsekvenserne af forslaget.

Forslag til finananslov for 2011
Almindelige bemærkninger til forslag til Finanslov 2011