Ressourcerne er et fælles samfundseje

Det er vigtigt for landsstyret at pointere, at mineralske ressourcer, olieressourcer samt vandkraftressourcer er et fælles samfunds eje og ikke kun tilhørende den kommune, som de pågældende ressourcer nu findes i. Derfor mener landsstyret, at indtægter fra disse ressourcer i første omgang tilfalder hele samfundet, ved at man via bruttoskatten fører skatteindtægterne i Landskassen.

Tirsdag d. 28. september 2010
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Efterforskning, Råstoffer, Økonomi.

Landstinget skal den 30. september 2010 behandle efterårssamlingens punkt 28, landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat.

Forslaget ajourfører Grønlands skattelovgivning på en række punkter, primært i forhold til den efterforsknings- og udvindingsindustri indenfor råstofsektoren, der især fremadrettet tegner til at blive en vigtig søjle i landets økonomi.

Den offentlige debat der hidtil har været omkring det nye lovforslag, er primært gået på den såkaldte bruttoskat, hvorefter udenlandsk arbejdskrav, der arbejder udenfor eksisterende byer og bygder eller indenfor råstofområdet, skal betale en endelig bruttoskat med en procentsats, der er lavere end den der gælder for øvrige skattepligtige, men som til gengæld beregnes hele indkomsten uden nogen form for fradrag med videre.

Det er vigtigt for landsstyret at pointere, at mineralske ressourcer, olieressourcer samt vandkraftressourcer er et fælles samfunds eje og ikke kun tilhørende den kommune, som de pågældende ressourcer nu findes i. Derfor mener landsstyret, at indtægter fra disse ressourcer i første omgang tilfalder hele samfundet, ved at man via bruttoskatten fører skatteindtægterne i Landskassen.

Bruttoskatten gælder kun for den udefrakommende arbejdskraft og dermed sikres kommuner fortsat en direkte skatteindtægt fra de herboende som vælger at arbejde i de pågældende industrier, ligesom at herboende selskaber der opnår arbejde i disse industrier, fortsat er skattepligtige til kommunerne.

Endnu en tungtvejende årsag til at landsstyret ønsker bruttoskatten indført er, at det er Selvstyret som vil skulle stå for langt størstedelen af de kommende investeringer til infrastruktur, sundhedsvæsen mm.

Landsstyret underkender ikke, at kommunerne ligeledes vil have udgifter i forbindelse med de kommende industrier og derfor vil indtægterne fra bruttoskatten også indgå i de bloktilskudsforhandlinger, som hvert år skal afholdes mellem Selvstyret og kommunerne.