Der er ingen vej udenom

Fagtidsskriftet 'Socialpædagogen's særnummer om Grønland:
Grønlands selvstyre bruger 25 millioner på at få sunde og trygge børn. ‘Det er vi simpelthen nødt til, ellers kan samfundet ikke hænge sammen’, siger socialministeren, der har pengene, men mangler socialpædagogerne.

Fredag d. 1. oktober 2010
Lone Marie Pedersen, Fagtidsskriftet Socialpædagogen  
Emnekreds: Børns vilkår.

Grønlands selvstyre bruger 25 millioner på at få sunde og trygge børn. ‘Det er vi simpelthen nødt til, ellers kan samfundet ikke hænge sammen’, siger socialministeren, der har pengene, men mangler socialpædagogerne.

Der er ingen vej udenom. Vi er nødt til at gøre noget. Så klart udtrykker socialminister Maliina Abelsen fra det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit sig på spørgsmålet om, hvorfor Selvstyret i budgettet for 2010 har bevilget 25 millioner kroner ekstra til børnene. Pengene skal lægges oven i det normale børnebudget, som i forvejen er stort. Ekstrabevillingen skal bruges på at gøre en særlig indsats.

– Vi er fuldstændig overbevist om, at hvis vi ikke gør noget, så har vi ikke fremover et bæredygtigt Grønland. Vi har – i lighed med Danmark – en befolkningsudvikling med flere og flere ældre. Det betyder, at de børn og unge, der skal føre samfundet videre, skal være robuste. Hvis vi bare taber 10 procent, kan samfundet ikke hænge sammen. Det kræver et langt sejt træk, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund om 10, 15 og 30 år, siger hun.

Hvis der ellers er politisk enighed om det, vil der også de efterfølgende år blive brugt tilsvarende summer på at give alle børn i Grønland en tryg og sund opvækst. Regeringen har allerede afsat pengene.

Der bliver tilsyneladende rigelig brug for den særlige bevilling. For halvandet år siden offentliggjorde SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd) undersøgelsen ‘Børn i Grønland’ af Else Christensen. Den viser, at selv om de fleste børn i Grønland har det godt, så er der et relativ stort mindretal af børn og unge, som mistrives. Således har 15 procent af pigerne og hele 25 procent af drengene i skolealderen trivselsproblemer. Der er ikke den store forskel i trivslen blandt børn fra byer og bygder, og der er ikke forskel de fire kommuner imellem.

Det er blandt andet tale om børn, som er uden for kammeratskabet, som hverken er glade for livet eller for skolen. Børn, der udsættes for seksuelle overgreb og for vold. Børn, der har forældre med misbrug. Og der findes børn helt ned til otte-ni års alderen, der sniffer lim eller tager andre stoffer, og som er kriminelle. Og man kan se små børn, der burde ligge trygt i deres senge, flakke runt om natten.

Læs mere i Socialpædagogen oktober 2010.