Kom nu videre Per

Lad mig eksempelvis fremhæve en person som Malik Berthelsen, der brænder for sit arbejde. Han stiller mange forslag og kommer med indlæg i debatten, som tydeligt markerer, hvad der er Siumut-politik. Jeg er naturligvis ikke enig i alt, hvad Malik foreslår, men jeg respekterer, at han brænder for sit arbejde og sit parti

Fredag d. 8. oktober 2010
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Emnekreds: Politik.

For mig handler politik meget om grundholdninger. Det vil sige, at vi som politikere skal agere fra sag til sag ud fra visse fasttømrede grundholdninger som er funderet i vores partis partiprogram og ideologi. Det langsigtede mål må naturligvis være at arbejde for, at den politik, der bliver ført skaber rammerne for at bygge et samfund, der i videst muligt omfang bygger på den grundholdning, man som person er tilhænger af.

Nogle vil nok kalde det naivt, men man føler, at man har muligheden for at påvirke beslutningerne, så man kan være med til at skabe et bedre samfund. På den måde kan det nok være en lille fordel at være relativt ny i det politiske spil. Som ny politiker er man begejstret for at stille et forslag, debattere det og håbe på, at de andre partier også synes, at det er en god idé. Det er fedt.

Men det er ikke kun fedt at være politiker. Jeg har lagt mærke til, at visse politikere hænger fast i fortiden og lader sig styre af had og gammelt nag i stedet for på konstruktiv vis at stille forslag og fremlægge sin politik. Andre partier kunne nok komme med andre eksempler, men som medlem af Demokraterne er det for mig tydeligt, at Siumuts Per Berthelsen har en – og kun en – agenda i sit politiske liv, og det er at svine Demokraterne til ved enhver given lejlighed. Når Per Berthelsen udtaler sig, handler det stort set altid om hans had til Demokraterne. Det pudsige er, at Per Berthelsen altid siger, at han er ligeglad med Demokraterne, men alligevel føler han trang til at bruge grimme ord som hyklere, knivstikkere og sågar lovbrydere om folkevalgte medlemmer af Demokraterne. Det er ikke acceptabelt.

Per Berthelsen burde have pli nok til at opføre sig ordentligt og deltage i debatten med en sober tone. Her kunne han faktisk lære en hel del af nogle af sine unge partifæller. Lad mig eksempelvis fremhæve en person som Malik Berthelsen, der brænder for sit arbejde. Han stiller mange forslag og kommer med indlæg i debatten, som tydeligt markerer, hvad der er Siumut-politik.

Jeg er naturligvis ikke enig i alt, hvad Malik foreslår, men jeg respekterer, at han brænder for sit arbejde og sit parti.

Per Berthelsen derimod har – så vidt jeg ved - endnu ikke stillet et eneste forslag til Landstinget siden valget i 2009. Min gode kollega Niels Thomsen har skrevet et åbent brev til ham her i Sermitsiaq, hvor han efterspurgte Pers politiske budskaber og visioner. Det brev er indtil nu kun blevet mødt af tavshed.

Hvorfor mon? Jeg er bange for, at Per Berthelsens had til Demokraterne er så stort, at det er det eneste, der optager ham, hvorfor han overlader det til Aleqa Hammond og unge folk som Malik Berthelsen at redegøre for Siumuts politik. Jeg vil derfor opfordre Per Berthelsen til at komme videre i sit politiske liv, og igen begynde at deltage aktivt i politikudviklingen i Siumut.

Det tror jeg vil være til glæde for både Siumut og den grønlandske befolkning. Vi har nemlig brug for alle kræfter – ikke kun de nye.