Forslag til finanslov for 2011 - 2

På den ene side er der et ønske fra samtlige partier om en dag at opnå politisk selvstændighed. På den anden side er der mildt sagt meget lidt interesse for at skabe et samfund, der baserer sig på vækst. Vækstskabelse er den eneste måde, hvorpå vi kan nedbringe vores afhængighed af bloktilskuddet fra Danmark, og dermed den eneste farbare vej mod politisk selvstændighed.

Torsdag d. 11. november 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Efterårssamling 2010, Finanslov.

Indholdsfortegnelse: Indledning Hovedlinjerne Uddannelse Vækstsamfund Afslutning Indledning Jeg må indrømme, at jeg er en smule skuffet. Skuffet over det himmelråbende paradoks, som jeg desværre ser hver dag i mit arbejde som politiker. På den ene side er der et ønske fra samtlige partier om en dag at opnå politisk selvstændighed. På den anden side er der mildt sagt meget lidt interesse for at skabe et samfund, der baserer sig på vækst. Vækstskabelse er den eneste måde, hvorpå vi kan nedbringe vores afhængighed af bloktilskuddet fra Danmark, og dermed den eneste farbare vej mod politisk selvstændighed. Man skaber gode forudsætninger for vækst, hvis man satser massivt på at give borgerne gode muligheder for at tage en kompetencegivende uddannelse. Det arbejde starter allerede i folkeskolen. Man skaber vækst ved at sørge for, at der bliver bygget boliger de steder, hvor der er mulighed for vækst. Sagt med andre ord skal finanslovsforslaget give et billede af, hvilken vej udviklingen kommer til at gå i. Populært sagt skal der være en rød tråd. En tråd, der skal vise, hvordan vi når fra dagens Grønland til et endnu bedre Grønland. Hos Demokraterne har vi en klar idé om, hvordan Finansloven bør se ud, men vi anerkender, at vi er nødt til at gå på kompromis med vore hold-ninger for at kunne skabe et flertal. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at vi vil kæmpe for vore mærkesager. I dag skal vi 2. behandle finanslovsforslaget. Det betyder, at vi er ved at være ved vejs ende. Og lad det bare være sagt med det samme: Demokraterne anser ikke det her foreliggende finanslovsforslag som ambitiøst nok, og vi mener ikke, at forslaget giver et entydigt billede af hvilke visioner, landsstyret har på landets vegne. Vi erkender dog blankt, at vi selv bærer en del af ansvaret for dette. Det er vores opfattelse, at finanslovsforslaget bærer for meget præg af vanetænkning. Og det er den primære årsag til, at jeg som tidligere nævnt er skuffet. Jeg vil dog tillade mig at bevare et håb om, at det stadig er muligt at trække det her foreliggende forslag i en mere rigtig og visionær retning. Demokraterne vil i hvert fald her på falderebet arbejde benhårdt for, at den endelige Finanslov bliver fremadskuende og skaber de nødvendige rammer for en vækstskabende samfundsudvikling. Et vigtigt spørgsmål i den sammenhæng er, om vi er villige til at gennemføre de reformer, som er nødvendige for at sikre vækst og velfærd? Demokraternes klare budskab er, at vi skal handle nu. Og dette skal afspejle sig i den endelige Finanslov. Vi er godt klar over, at landsstyret har nedsat diverse kommissioner og arbejdsgrupper. Dette er i selv sig fint. Omvendt skal vi som politikere have selvstændige visioner og ambitioner for samfundet, og vi skal have den fornødne portion mod og handlekraft. Det er desværre en mangelvare i øjeblikket, og derfor er dette års finanslovsforslag et himmelråbende paradoks. Alle vil gerne have selvstændighed, men ingen er interesseret i at skabe rammerne for en sådan. Hovedlinjerne Landsstyrets samlede ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af finanslovsforslaget for 2011 vil i 2011 forringe det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med 49,5 mio. kr. Finanslovens resultat vil således være et DAU-underskud i 2011 på 261,6 mio. kr. Renset for Landskassens nettoudlån vil resultatet blive et DA-underskud på 48,4 mio. kr. i 2011. Finansudvalgets indstillinger til landsstyrets ændringsforslag vil forringe DAU-resultatet med rundt regnet 8 mio. kr. Finanslovens resultat vil således være et DAU-underskud i 2011 på 269,6 mio. kr. Renset for Landskassens nettoudlån vil resultatet blive et DA-underskud på 56,4 mio. kr. i 2011. Naalakkersuisoq for Finanser har gentagne gange sagt, at han vil have en Finanslov med balance på bundlinjen. Det er bestemt ikke tilfældet i øjeblikket, og fra Demokraternes side ser vi frem til, at landsstyret trækker i arbejdstøjet, og finder de manglende millioner. landsstyret kan dog godt allerede nu droppe eventuelle tanker om at hæve skatten på arbejde, ligesom andre væksthæmmende tiltag heller ikke kan komme på tale. Igen i år må vi desværre konstatere, at finanslovsprocessen har været kendetegnet ved en klar mangel på langsigtede ambitioner for vort samfund. I stedet har vi partierne imellem og landsstyret oftest kæmpet om prioriteringen indenfor diverse konti. Dette i sig selv er ikke odiøst. Fra Demokraterne vil vi dog stille spørgsmål ved, om det ikke er at spilde en masse gode kræfter på bagateller? Hvorfor evner vi ikke, at bruge vores tid og ressourcer langt mere konstruktivt til gavn for alle i samfundet? Hvorfor diskuterer vi ikke de store politiske spørgsmål, som for alvor kan rykke ved noget til gavn for alle i samfundet? Hvorfor? Uddannelse Vi har som samfund erkendt, at uddannelse er vejen frem til vækst og velstand. Vi har således i de seneste år afsat rigtig mange penge til uddannelsesområdet. I forlængelse heraf synes ingen at anfægte, at udviklingen går i den rigtige retning. De seneste tal viser dog, at vi har grund til at være bekymrede. Det er et faktum, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 sidste år endnu ikke var kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Her ét år senere er andelen af nævnte årgange, som er under uddannelse, blot steget med 1 %. Dette er ikke acceptabelt. I forlængelse heraf har landsstyret for nylig oplyst, at andelen af unge, der afsluttede folkeskolen i 2009, og som indtil videre har påbegyndt en uddannelse, udgør lidt under 40 %. Det er et alarmerende lavt tal, der kræver omgående handling. Målet for den ekstraordinære uddannelsesindsats er, at 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse. Vi må konstatere, at dette mål ikke kan nås med mindre andelen af ungdomsårgangene, der efter folkeskolen går videre i uddannelsessystemet, forøges væsentlig i forhold til de nuværende procentsatser. Et andet spørgsmål, som trænger sig på er om målet om, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse er ambitiøst nok? Demokraterne mener, at vi skal hæve ambitionsniveauet. I andre lande opstiller de blandt andet som mål, at de vil have verdens bedste folkeskole. Her i Grønland har vi kaldt vore folkeskole for Atuarfitsialak – Den Gode Skole. I andre lande vil de gerne have, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse – enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Dette i erkendelse af, at gode kvalifikationer er grundlaget for, at alle kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. I andre lande opstiller de endvidere mål om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse. Jeg kunne fortsætte. Vi kan således se, at der er en stor kløft mellem vores mål og andres mål – desværre i negativ favør. Dette er ikke acceptabelt. Jeg vil ikke have, at mine børn går på en god skole. Jeg vil have, at mine børn går på verdens bedste folkeskole. Som forældre og som samfund bør vi kæmpe for, at vore børn og unge får de bedste forudsætninger for at blive konkurrencedygtige i den interna-tionale arbejdsdeling. Sådan er det ikke i dag. Derfor er det også yderst vigtigt, at vi stiller nye og højere krav til det faglige indhold i undervis-ningen i folkeskolen, hvor man som eksempel kunne vedtage, at alle skal undervises i grøn-landsk, dansk og engelsk fra første klasse. Alle krav skal kunne følges, så vi løbende kan se om vores tiltag virker og om det er i det ønskede omfang. Hos Demokraterne er vi godt klar over, at vi ikke kommer til at opnå alt på kort tid. Vores bud-skab er, at vi skal opstille mål, som ikke på forhånd dømmer os til nederlag i den internationale konkurrence. Vækstsamfund Hvis man skimmer de forrige Finanslove og det nuværende forslag igennem er det tydeligt, at tilskud generelt spiller en stor rolle. En sammenligning med andre lande viser, at tilskud spiller en større rolle for Grønland end i mange andre lande. Det betyder, at vi kan kaldes for et tilskudssamfund. Det er Demokraternes mål, at vi skaber forudsætninger for at blive et konkurrencedygtigt vækst-samfund. Et naturligt følge - ud over en massiv satsning på uddannelse - er, at vi primært kon-centrerer boligbyggeriet de steder, hvor der reelt er de bedste muligheder for erhvervsudvikling. Vi må på den baggrund med stor beklagelse konstatere, at finanslovsforslaget i sin foreliggende form ikke harmonerer med Demokraternes vision for, hvordan man gør op med tilskudssamfundet og skaber et vækstsamfund. Vi kan konstatere, at der inden for boligområdet er en samlet projektbevilling på 86,2 mio. kr. til byhuse i Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Vi kan ligeledes konstatere, at der inden for boligområdet i Nuuk er en samlet projektbevilling på 804,9 mio. kr. Det er ikke godt nok. Grønland er ikke kun Nuuk. Vi vil have kanaliseret flere penge til især Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat, men også til andre steder på kysten, hvor der beviseligt er muligheder for at skabe vækst. Demokraterne vil derfor kraftigt appellere til landsstyret om at komme med ændringsforslag til 3. behandlingen, så vi får skabt et boligbyggeri, der entydigt afspejler vores visioner for, hvordan man skaber et vækstsamfund. Et samfund, hvor de steder, der har de bedste muligheder for en reel erhvervsudvikling, også får de reelle forudsætninger for at blomstre op. Afslutning Jeg startede dette indlæg med at erkende, at jeg var en smule skuffet. Skuffet over den manglende vilje til at påbegynde det hårde arbejde med at skabe et samfund, der bygger på vækst frem for tilskud. Jeg vil slutte mit indlæg mere positivt. Jeg vil komme med et ønske eller nok snarere et håb. Jeg håber, at den debat vi skal have her i dag, og som ganske givet vil fortsætte den kommende uge, vil blive båret af et fælles ønske om at droppe vanetænkningen og i stedet have fokus på, hvordan vi skaber vækst. Jeg ser frem til at arbejde videre med forslaget.