Bedre koordinering af det arktiske samarbejde

Den Arktiske Parlamentarikerkomité (SCPAR) holder møde i Ottawa, Canada, i dag. Juliane Henningsen deltager som folketingsmedlem for IA. Hun lægger i sin tale blandt andet op til en styrket koordinering af det arktiske samarbejde.

Tirsdag d. 16. november 2010
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Arktis, Internationale spørgsmål.

Den Arktiske Parlamentarikerkomité (SCPAR) holder møde i Ottawa, Canada, i dag. Juliane Henningsen deltager som folketingsmedlem for IA. Hun lægger i sin tale blandt andet op til en styrket koordinering af det arktiske samarbejde.

”På nuværende tidspunkt har vi en række forskellige strategier for Arktis, udarbejdet af forskellige internationale og regionale politiske fora og forskellige nationale parlamenter. Men i hvilket omfang disse strategier er koordineret eller deler samme mål for den arktiske region er usikkert. Jeg ønsker derfor at diskutere hvorvidt - og hvordan - den Arktiske Parlamentarikerkomité bør påtage sig opgaven at indsamle og koordinere de forskellige nationale og internationale strategier og mål vedrørende Arktis. Det ville bringe os nærmere et fælles grundlag for løsning af fælles udfordringer i fremtiden” siger Juliane Henningsen i sin tale i dag.

Hele talen kan læses her: Juliane Henningsens tale