Velkommen til EPI

Demokraterne kan sagtens forestille sig at give et tilskud på eksempelvis 2 millioner kroner til EPI, men det kommer så til betyde, at eksempelvis ICC får beskåret sit tilskud med det samme beløb.

Mandag d. 6. december 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Kultur og samfund.

Demokraterne hilser den nye paraplyorganisation (EPI) for skabende og udøvende kunstnere velkommen. Det er dejligt at se, at der er drive i vort kulturliv. Demokraterne er spændte på at se de kunstneriske resultater af den nye sammenslutning.

Vi vil gerne indgå i forhandlinger med EPI om at finde penge på Finansloven til organisationen, men det vil i så tilfælde være penge, der skal hentes direkte fra lignende tilskud. Demokraterne kan sagtens forestille sig at give et tilskud på eksempelvis 2 millioner kroner til EPI, men det kommer så til betyde, at eksempelvis ICC får beskåret sit tilskud med det samme beløb.

Vi ser frem til, at EPI kommer med forslag til, hvordan støtten til netop EPI skal finansieres indenfor de nuværende økonomiske rammer. For der er ingen tvivl om, at vort samfund står i en situation, hvor det vil være uansvarligt at give tilskud til noget uden at spare på tilskuddet til noget lignende.

Som EPI formentlig er klar over, så står vi i en situation, hvor vi hvert år skal finde omkring 1 milliard kroner på Finansloven for at kunne bevare det nuværende velfærdsniveau, og derfor er vi nødt til at prioritere samfundets midler meget skarpt.

Hos Demokraterne prioriterer vi konstant at investere vore sparsomme midler på børn og uddannelse, da det er den bedste måde, hvorpå vi på lang sigt kan skabe vækst. Og uden vækst bliver der altså ikke råd til kulturelle tiltag.

Læs også Vi støtter kulturen, men ikke på bekostning af ICC