Konsekvenserne for Thulebasen og Grønland som helhed

Thulebasen indgår i det nationale amerikanske missilforsvarssystem til beskyttelse af Nordamerika. Thulebasen er således upåvirket af beslutningen om etablering af et NATO territorialt missilforsvar i Europa.

Tirsdag d. 28. december 2010
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Udenrigsministeriet
Emnekreds: Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
Spørgsmål fra Folketingets Grønlandsudvalg
Spørgsmål 3:
Svar:


Spørgsmål fra Folketingets Grønlandsudvalg
Stillet af Lars-Emil Johansen (SIU)
Nr. 3 af 24. november 2010

Spørgsmål 3:
Hvad kan ministeren oplyse om konsekvenserne for Thulebasen og Grønland som helhed i forbindelse med den nye aftale om udviklingen af missilskjoldet i samarbejde med Rusland, der blev indgået ved Natos nyligt afholdte topmøde?

Svar:
Thulebasen indgår i det nationale amerikanske missilforsvarssystem til beskyttelse af Nordamerika. Thulebasen er således upåvirket af beslutningen om etablering af et NATO territorialt missilforsvar i Europa.

NATOs territorielle missilforsvar i Europa planlægges opbygget i fire faser frem mod 2020. Det er forventningen, at alle NATO allierede vil være dækket af Alliancens samlede missilforsvarsarkitektur ved udrulningen af fjerde fase.

På NATO-topmødet i Lissabon blev det aftalt, at Alliancen og Rusland skal afdække samarbejdsmulighederne i forhold til territorialt missilforsvar.