Hver 3. kvinde i Grønland udsat for sexmisbrug – hvad gør vi?

Set i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, er forekomsten af seksuelle overgreb i Grønland enorm. Målt pr. 10.000 indbyggere havde Færøerne i 2010 5 anmeldelser i kategorien seksuelle overgreb. Danmark havde 4. Og Grønland? Vi havde 66! Det vil sige i alt omkring 370 anmeldelser på blot ét år.

Tirsdag d. 8. marts 2011
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Emnekreds: Kultur og samfund, Socialt ansvar.

Demokraterne vil benytte Kvindernes Internationale Kampdag til at sætte fokus på et stort, men desværre noget fortiet samfundsproblem; sexovergreb mod voksne kvinder. Set i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, er forekomsten af seksuelle overgreb i Grønland enorm. Målt pr. 10.000 indbyggere havde Færøerne i 2010 5 anmeldelser i kategorien seksuelle overgreb. Danmark havde 4. Og Grønland? Vi havde 66! Det vil sige i alt omkring 370 anmeldelser på blot ét år. Hertil kommer alle de overgreb, som aldrig bliver anmeldt. En undersøgelse fra 1983 viste, at hver fjerde kvinde i Grønland mindst én gang i sit liv har været udsat for et seksuelt overgreb. Intet tyder på at dette tal i dag er mindre. Faktisk var tallet endnu højere i en ny undersøgelse fra 2005-07: Treogfyrre procent! Det siger lidt om, hvor mange kvinder, der i dagens Grønland går rundt med ar i sjælen. Hvad har man fra politisk side gjort for at bekæmpe dette altødelæggende problem? Har man iværksat holdningsbearbejdende kampagner? Har man sat problemet på den politiske dagsorden? Eller har man lænet sig tilbage og forsøgt at tie det ihjel? De seneste år har vi faktisk gjort en indsats, men denne indsats har næsten udelukkende været rettet mod seksuelle overgreb mod børn. Sexmisbrug af børn har haft et uhyggeligt omfang, som samfundet i mange år har fortiet og fortrængt. En indsats på dette område har været helt igennem nødvendig og vil være det i mange år endnu. Men det ændrer ikke ved, at Grønland også når det gælder sex-overgreb mod voksne kvinder, har et problem af en størrelsesorden, som for længst burde have fået alarmklokkerne til at ringe, og samfundet til at gribe ind.. Som samfund har vi en pligt til at hjælpe de kvinder, som er ofre for overgreb. Vi har en pligt til at gribe ind over for gerningsmændene. Men samtidig har vi også en pligt til at forebygge, så Grønland igen kan blive et land, hvor kvinder kan færdes uden frygt. Intet anstændigt samfund kan vende det blinde øje til, og lade som om problemet ikke eksisterer. Mit forslag er, at vi gør 2012-2016 til en særlig indsats-periode mod voldtægter og andre sexovergreb mod kvinder. En periode, hvor man målrettet forsøger at bekæmpe problemet, med holdningsbearbejdende kampagner, TV-spots og lignende, svarende til f.eks. den kampagne, der har været kørt af Ligestillingsrådet, efter at Demokraterne i 2004 satte vold mod kvinder på den politiske dagsorden. En sådan kampagne vil også være med til at nedbryde tabuerne omkring voldtægt, så ofrene får lettere ved at stå frem. De voldtægtsofre, der ikke står frem, får ingen hjælp, og gerningsmændene slipper for straf, og er klar til at ødelægge tilværelsen for det næste offer. Forslaget er ikke nyt. Faktisk fremsatte Demokraterne et tilsvarende forslag tilbage i 2006. Dengang talte vi desværre for døve ører. Siden da er der anmeldt mere end 2.000 sexovergreb, heraf over 1.000 voldtægter og voldtægtsforsøg. Nu forsøger vi så igen. Det gør vi med denne opfordring: Lad os få Ligestillingsrådet på banen. Lad os få Grønlands nye kriminalpræventive råd på banen. Gerne i samarbejde med Selvstyrets Familiedepartement, Paarisa, og hvem man nu ellers kunne forestille sig. Lad os forene alle gode kræfter og få gang i en målrettet præventiv indsats. Grønland har rekord i voldtægter og andre overgreb. Det har vi ikke grund til at være stolte af. Men vi har endnu mindre grund til at være stolte af vores passivitet. Der bliver ikke færre sex-overgreb af, at samfundet lukker øjnene.