Fiskeriet skal udvikles til stadighed

Da Grønlands Arbejdsgiverforening ved sidste års høring svarede med: ”at der i relation til generationsproblematikken bør tillades fremmed kapital” var vi fra IA’s side godt og kort imod. Vi ville nemlig sikre os, at den lokale befolkning altid bør har førsteretten ved ejerskifte.

Fredag d. 25. marts 2011
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri.

(an)

KNAPK formandens udtalelse i AG om IA’s troværdighed eller mangel på samme, er grundløst.

Denne postulerer med, at IA skulle være gået fra sin målsætning om ”at den lokale befolkning bør have førsteprioritet ift. udnyttelsen af de levende ressourcer”, samt at partiet nu styres af GA.

Vi skal fra IA’s side slå fast med syvtommersøm, at befolkningen har den fælles ejendomsret til de levende ressourcer, og at vi altid har indrettet vores politik udfra dette hensyn.

Jeg skal gøre her gøre det klart, at IA har den holdning, at de lokale fiskere bør have fortrinsret til fiskeriet i vore farvande og at disse skal være ejerne af fiskefartøjerne. Vi har behov for at tilpasse fartøjerne i forhold til nutidens krav, derfor har vi brug for kapital og samarbejdspartnere til fiskerne.

Da Grønlands Arbejdsgiverforening ved sidste års høring svarede med: ”at der i relation til generationsproblematikken bør tillades fremmed kapital” var vi fra IA’s side godt og kort imod. Vi ville nemlig sikre os, at den lokale befolkning altid bør har førsteretten ved ejerskifte. Derfor vil dem med de ”store gummistøvler” altid have førsteretten ift. det kystnære fiskeri. Men ellers bør de kunne samarbejde med lokale investorer, da der er behov for tilpasning af fiskeriet med investering af tidssvarende fartøjer.

Når KNAPK klager over de alt for lave fiskepriser, kan vi kun bakke op omkring dette synspunkt. Men vi mener det er for letkøbt, når oppositionspartiet postulerer med at fiskernes økonomiske situation gøres ringere og ringere, sådan så at nogle familier må hutle sig fra dag til dag. Vi vil fra IA’s side arbejde aktivt til gavn for fiskeriet, således det bliver mere økonomisk bæredygtigt. Det vil vi gerne samarbejde med KNAPK om.

KNAPK ønsker, at lokale fiskere i relation til generationsskifteproblematikken, bør have førsteretten til fiskeriet. Derfor kan vi ikke se, hvor vi skulle være uenige ift. fiskeriet. Dernæst har vi foreslået en forøget kvoteandel til det kystnære fiskeri op til 15%. Dermed vil fiskerne kunne fiske mere med øget indtægt til følge. Dernæst vil vi gerne bakke op om at finde veje til at gøre kg prisen for fisk højere.

Men overordnet må vi udfra de fastsatte kvoter og i relation til verdensmarkedspriserne for fisk løbende tilpasse fiskeriet så det altid kan drives udfra et bæredygtigt grundlag . Da fiskerne bør drive deres erhverv rentabelt, må antallet af aktører også tilpasses. Da KNAPK også har tilkendegivet dette synspunkt, kan jeg således kun være enig med dem.