Brug af informations- og kommunikationsTeknologi i uddannelsessystemet
Delstrategierne stemmer fint overens med indstillingerne i Skatte- og Velfærdskommissionens rapport samt med koalitionsaftalens fokus på uddannelse samt udvikling af Informations- og KommunikationsTeknologi (IKT), som et godt værktøj til at sikre den enkelte borger indsigt og viden.
Tirsdag d. 29. marts 2011
Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Emnekreds:
Informationsteknologi
,
Uddannelse
.
Landssstyret har netop behandlet hvidbogen fra Sarfarissoq II konferencen ”Brug af IKT i uddannelsessystemet”, som blev afholdt i september 2010. IKT er Informations- og KommunikationsTeknologi.
Landsstyret har besluttet, at der arbejdes på at imødekomme de foreslåede fire delstrategier for det videre arbejde med IKT i uddannelsessystemet, nemlig:
at se mere nuanceret på TELEs takstpolitik, herunder mulighed for en differentieret takststruktur
at sikre computerarbejdspladser til samtlige lærere på alle uddannelsesinstitutioner, samtlige studerende, kursister og elever i folkeskolen
at sikre fokus på øget brug af digitale læremidler
at der udarbejdes en kommunikationsstrategi for at sikre øget brug af IKT i hele uddannelsessystemet
Delstrategierne stemmer fint overens med indstillingerne i Skatte- og Velfærdskommissionens rapport samt med koalitionsaftalens fokus på uddannelse samt udvikling af Informations- og KommunikationsTeknologi (IKT), som et godt værktøj til at sikre den enkelte borger indsigt og viden.
Brug af IKT i uddannelsessystemet vil indgå som et højt prioriteret delmål i den nationale IKT-strategi, som Naalakkersuisut forventer at præsentere for befolkningen senere på foråret. Det betyder, at Grønland for første gang vil have udarbejdet en langsigtet national strategi for brugen af IKT på alle niveauer i samfundet, hvilket giver en enestående mulighed for at koordinere tiltagene indenfor de forskellige sektorer.
Hvidbogen fra konferencen kan hentes her
Hvidbog