Fiskerilov
Lovændringen giver bedre muligheder for, at mennesker, der er hjemmehørende her i landet kan investere i fiskeriet uden, at de nødvendigvis behøver at være en del af fiskeribranchen i forvejen. Det åbner op for, at fiskeriet kan tiltrække kapital, som det tidligere ikke har været muligt at tiltrække. Kapital, som kan være med til at forny og fremtidssikre fiskeriflåden.
Onsdag d. 13. april 2011
Andreas Uldum
, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Emnekreds:
Fiskeri
,
Forårssamling 2011
.
Forslag til landstingslovlov nr. XX af XX.2011 om ændring af Landstingslov om fiskeri.
Ordførerindlæg ved 1. behandling
Vores største eksporterhverv er ubestridt fiskeriet. Det er det erhverv, der giver mest årlig indtjening til landet, og samtidig er det med til at give beskæftigelse. Fiskeriet bør dog i endnu højere grad end i dag bidrage til samfundets fælles kasse.
På den baggrund bør vi sikre rammerne for, at udviklingen konstant bliver opprioriteret, så fiskeriet forbliver et erhverv, der bidrager med økonomisk vækst og beskæftigelse.
Demokraterne finder det derfor positivt, at landsstyrets mål med nærværende ændringsforslag er, at øge den enkelte fiskers indtjening gennem modernisering af den kystnære flåde med færrest mulige offentlige tilskud samt at øge indtjeningen i fiskerisektoren og dermed forøge ressourcerenten.
Lovændringen giver bedre muligheder for, at mennesker, der er hjemmehørende her i landet kan investere i fiskeriet uden, at de nødvendigvis behøver at være en del af fiskeribranchen i forvejen. Det åbner op for, at fiskeriet kan tiltrække kapital, som det tidligere ikke har været muligt at tiltrække. Kapital, som kan være med til at forny og fremtidssikre fiskeriflåden.
Med de foreslåede ændringer skaber landsstyret rammer for en tiltrængt fornyelse i fiskeripolitikken, og sørger ved samme lejlighed for, at samfundet som helhed kommer til at tjene flere penge. På den baggrund er Demokraterne tilfredse med ændringsforslaget, som vi indstiller til vedtagelse.
Læs også
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri