Hot oil – cool business

Lidt groft kan man sige, at har man ingen energiressourcer, så har man ingen udvikling eller i bedste fald en lav grad af udvikling.
I Grønland har vi masser af energiressourcer. Nu mangler vi bare udviklingen.

Mandag d. 2. maj 2011
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Luftkasteller, Politik.

Indholdsfortegnelse: Forord Uddannelse Forskning Samarbejde frem mod fælles resultater Afslutning Tale til oliekonferencen Forord I det meste af verden er olie det hotteste emne og dette med god grund. Vi lever i en verden, hvor adgangen til energi er en del af den udviklingsmæssige magtkamp og i mange lande er energien det grundlæggende fundament for den velfærd, man har opnået i det pågældende land. Lidt groft kan man sige, at har man ingen energiressourcer, så har man ingen udvikling eller i bedste fald en lav grad af udvikling. I Grønland har vi masser af energiressourcer. Nu mangler vi bare udviklingen. Det er for den grønlandske regering meget vigtigt, at vores energiressourcer fører til en bæredygtig udvikling af vores land. Bæredygtigheden skal forstås på flere niveauer. Der er den økonomiske bæredygtighed, som betyder, at midlertidige ressourcer som olie og mineraler, skal kunne give Grønland permanente indtægter og dermed sikre en udvikling langt ud i fremtiden. Der er også den miljømæssige bæredygtighed og denne lægger vi meget stor vægt på i Grønland. Vi er i Grønland ikke så naive at tro, at en given industri ikke sætter sit aftryk på naturen og samfundet. Men det skal ske under ordnede forhold og de satte aftryk skal være af positiv karakter. Uddannelse En måde at sikre denne samfundsmæssige bæredygtige udvikling på er at få forankret udviklingen i vores uddannelsessystem, således at vi kan uddanne vores egen befolkning til at løfte så meget som muligt af den kommende industrielle udvikling. Dette er til fordel for både industrien og for det grønlandske samfund og derfor bør dette være noget, vi kan samles om at få sikret. I mange andre lande ser man, at fx olieindustrien er med til at finansiere disse uddannelser og som uddannelsesminister er jeg af den mening, at vi også i Grønland skal have sikret, at olieindustrien er med til at bidrage økonomisk til de uddannelser, som de selv får gavn af. De uddannelser, der skal til, for at vi i Grønland kan løfte opgaven med at blive en olienation. Uddannelsesmæssigt skal vi tænke bredt, meget bredt. Det er ikke kun folk til en rig, vi skal have uddannet. Vi skal uddanne og dygtiggøre os indenfor alle de brancher, som bliver berørt af den kommende og allerede igangværende udvikling. Områder som affaldshåndtering af industriaffald, vedligeholdelse af udstyr, catering og mange er andre områder, er alle vækstområder. Dette betyder, at der er jobmuligheder for alle, hvis man udviser viljen til det og hvis man har de rette kompetencer. Netop de rette kompetencer skal industrien og det grønlandske samfund sammen stå for at udvikle. Et samarbejde som så småt er gået i gang, men som skal udbygges kraftigt de kommende år. Et godt eksempel på, at vi fra grønlandsk side ønsker at skabe rammerne for disse uddannelser, er netop Råstofskolen her i Sisimiut. Forskning Olieefterforskningen og den kommende olieudvinding i havet ud for Grønland er en svær opgave og kræver et særligt udstyr og et mandskab udover det sædvanlige. Dette ses naturligvis ofte som en udfordring, men lad os også se det som en stor mulighed for også at kunne skabe og udføre banebrydende forskning. I fremtiden skal man søge efter olie i områder, som er svært tilgængelige og formentligt også i områder, som er endnu mere udfordrende end de forhold, vi har i Grønland. Derfor vil de kommende års olieefterforskning i og omkring Grønland komme til at danne grundlag for forskning i og udvikling af udstyr, som er tilpasset de ekstreme forhold, som fremtidens olieindustri skal virke under. Miljøforskning bør og skal også være en del af den forskning, som skal foretages sideløbende med den arktiske olieindustri, ligesom at forskning indenfor sundhed, sociologi mm. også skal sættes i fokus. Samarbejde frem mod fælles resultater Industrifinansieret uddannelse og forskning i Grønland, som er målrettet den pågældende industri og de følgeerhverv, som industrien afføder, ser jeg som en naturlighed. Denne investering er til gavn for begge parter og det er derfor godt, at IBA aftalerne giver mulighed at lægge faste rammer i form af konkrete aftaler om de beløb, der skal betales til uddannelsessystemet og til forskningen. På samme vis skal der i tæt dialog med industrien, arbejdes videre med en plan for etablering af alle de relevante uddannelsesretninger, som olieindustrien og det grønlandske samfund måtte ønske. Dette har kunnet lade sig gøre i mange andre lande og det skal også kunne lade sig gøre i Grønland. Hvis ikke det lykkes, så kan vi ikke sikre en samfundsmæssig bæredygtig udvikling i Grønland og det vil være uacceptabelt. Derfor skal der sikres et solidt og ligeværdigt samarbejde mellem olieindustrien og det grønlandske samfund, så vi sammen kan nå endnu bedre resultater. Afslutning ”Hot oil – cool business” har jeg kaldt mit oplæg, men jeg kunne lige så godt have kaldt det ”Cool oil – hot buisness”, da olieudvinding i og omkring Grønland gerne skulle blive en god forretning for os alle sammen og dette på trods af de ekstreme forhold, som det sker under. Det er i hvert fald det håb, som jeg vil tage med mig fra denne konference.