Cultural Encounters at Cape Farewell

Allerede når man får denne bog i hånden sætter den tanker i gang. Det er en bog om livet i området ved Kap Farvel, så langt tilbage, som man har kunnet samle viden om området, og op til i dag. Den handler om de mennesker, der har boet der. Deres levevilkår, deres bosætning, deres fangst- og handelsrejser og de indbyrdes forhold mellem de forskellige grupperinger. Bogen handler om grønlænderne i området, men berører naturligvis også andre grupper, som man har haft kontakt med og ikke mindst handlet med.

Tirsdag d. 7. juni 2011
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Danskere i Grønland, Grønlands historie, Oprindelige folk.

Press Release - Cultural Encounters
pressemeddelelse - Cultural Encounters

Allerede når man får denne bog i hånden sætter den tanker i gang. Det er en bog om livet i området ved Kap Farvel, så langt tilbage, som man har kunnet samle viden om området, og op til i dag. Den handler om de mennesker, der har boet der. Deres levevilkår, deres bosætning, deres fangst- og handelsrejser og de indbyrdes forhold mellem de forskellige grupperinger. Bogen handler om grønlænderne i området, men berører naturligvis også andre grupper, som man har haft kontakt med og ikke mindst handlet med.

Men bogen er ikke skrevet på grønlandsk, den er heller ikke skrevet på dansk. Den er skrevet på engelsk af grønlandske og danske forskere.

Det er befriende og bør være en øjenåbner for de mennesker i og uden for Grønland, der klamrer sig til grønlandsk med dansk som et nødtvungent alternativ.

Bogen er udgivet på engelsk for at den skal blive læst af så mange som muligt. Det er en fagbog, og de, der har mest interesse i bogen, læser engelsk ubesværet.


The island of Aluk lies northeast of Cape Farewell and is known both from the oral tradition and from written sources as the big summer meeting place, aasivik, where people from West and East Greenland met from early times to trade, exchange news, get married etc. The highest point on Aluk is just under 500 meters, and the island with its characteristic shape can be seen from a great distance. Thus Aluk has been a landmark which travelers in both directions have used to set their course.
Photo: E. L. Jensen 2004, The National Museum af Denmark.


Denne kontante holdning til livets flade kendsgerninger stemmer befriende overens med beskrivelsen af de folk som bogen handler om: de grønlandske stammer længe før Hans Egedes ankomst til Grønland, efter hans ankomst og helt op til vores tid. Det var folk, der kunne klare sig selv under til tider helt ekstreme betingelser, og det kunne kun lade sig gøre ved at lære af fortiden og usentimentalt indrette sig bedst muligt på fremtiden.

Folk er indvandret fra Canada til Grønland gennem de sidste 5.000 år. Når vilkårene er blevet for barske til at overleve, er man enten døet ud eller man har trukket sig tilbage til arktisk Canada.

Forskellige fund – for eksempel af stumper fra jernmeteoriten i Savissivik (=det sted hvor man finder jern til knive), som er gjort mange tusinde kilometer borte i Canada, fortæller om byttehandel over store afstande og det fortæller om mennesker, der er flyttet efter livsmuligheder og som ikke har klamret sig til et sted, fordi der var de født.



Central summer meeting places in the southern part of West and East Greenland. The Greenlanders' trading journeys created a loose but connected trading system from East Greenland around Cape Farewell to Disko Bay on the west coast. The journeys could take several years, depending on their destination. Along the coast there were meeting places, aasiviit (singular aasivik), where people met during the summer and the local ware were exchanged for wares from more distant regions. After the Europeans' trading and missionary stations were set up in the 18th century, the long trading journeys gradually died out and the population became sedentary. From East Greenland, however, the trading journeys continued until right up to the end of the 19th century, although the traditional trading place Aluk was replaced by the Danish trading places in the Cape Farewell area.


Det er også det man kan læse i denne bog om befolkningen i Kap Farvel området.
De har foretaget lange rejser for at handle sig til ting, der gjorde livet lettere. De har handlet med hinanden. De har handlet med hvalfangere og nordboere og de har handlet med de folk, der fulgte i hælene på Hans Egede og oprettede handelsstationer.

Der tales i disse år mere og mere om Danmark som (tidligere?) kolonimagt. Opfattelsen af Danmark som kolonimagt baserer sig på en europæisk/dansk overvurdering af den danske indflydelse i Grønland.

Fra dansk side har man handlet med grønlænderne. I Grønland blev Danmark først og fremmest opfattet som en stabil leverandør af ting, der var nødvendige for livets opretholdelse. Man har naturligvis brokket sig over priser og misbrug af monopol. Den slags brok er et uundgåeligt element i ethvert handelssamkvem. Men handelen har været i gensidig interesse, og op til midten af forrige århundrede var det en forretning, der for Danmarks vedkommende hvilede i sig selv. Overskuddet fra handlen blev brugt til at drive kirke og skolevæsen i Grønland.

Derfor er denne bog opløftende læsning. Den blotlægger, at grønlændere er folk som folk er flest. De er ikke undertrykte, har aldrig været det. Og de har ved jagt, fangst og et vel tilrettelagt handelssamkvem med hinanden og folk ude fra, formået at overleve i et land med en natur, der kan være lige så rå og brutal, som den er svimlende smuk.

Cultural Encounters at Cape Farewell
Af Einar Lund Jensen, Kristine Raahauge og
Hans Christian Gulløv
339 sider
Indb. ∙ 17,5 x 25 cm
ISBN 978 87 635 3165 8
Serie: Meddelelser om Grønland | Monographs on Greenland vol. 348
ISSN 0025‐6676
Serie: Man & Society vol. 38
ISSN 0106‐1062

Bogen "Cultural Encounters at Cape Farewell" kan købes her
Bogen er siden udkommet på dansk: Kulturmøder ved Kap Farvel

Læs også:
Samfundsændringer i Sydgrønland 1900-1950 – fra fangst til fiskeri
Håbets År