Alle kræfter til bekæmpelse af arbejdsløshed

Stilstand i samfundet, stigende arbejdsløshed, ingen arbejde til håndværkerne, produktionsanlæg som står stille og ikke mindst færre der betaler til landskassen kan vi ikke bære i længden. Alle sejl må sættes til for at sikre arbejde til alle

Onsdag d. 15. juni 2011
Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Bosætning, Samfundsforhold, Socialt ansvar, Økonomi.

Til udarbejdelsen af finansloven for næste år vil Siumut hermed venligst og på det kraftigste opfordre landsstyret til at sætte alle sejl for at sikre, at der skaffes og etableres arbejde til folket og dermed få lavet en klar politik der sikrer bekæmpelse af den stærkt stigende arbejdsløshed.

Finansloven sætter rammerne for den økonomiske situation i alle hjem i landet. Skal vi sikre, at familierne er stærke i landet, så er det netop så vigtigt, at der er arbejde til forsørgerne og dermed skabe trygge rammer for de enkelte familier.

Siumut mener, at forædling af fiskeprodukter er meget vigtige og kan være med til at skabe merpris for den enkelte fisk og denne trænger til en særlig opmærksomhed.

Vigtigt er det, at vi kommer ud af stilstanden fra råstofsektoren og begynde på at sikre at folk kommer i arbejde og landet kan få sat produktiviteten i højsædet.

Stilstand i samfundet, stigende arbejdsløshed, ingen arbejde til håndværkerne, produktionsanlæg som står stille og ikke mindst færre der betaler til landskassen kan vi ikke bære i længden. Alle sejl må sættes til for at sikre arbejde til alle. Befolkningen kan ikke vente længere.

Siumut fremkommer med nye forslag til nye indtægter til landskassen. Vi mener, at store selskaber med interesse i landets råstoffer skal som udgangspunkt betale en pæn sum penge til landskassen hvis de vil tages med i betragtning og serviceres af det offentlige i deres bestræbelser på at få licitationer og efterforskningstilladelser i landets råstoffer. Selskaberne skal være med til at støtte landets miljø- og sundhedspolitik ved netop at være med til at støtte dette via afgifter til landskassen.

Dette kan skal sætte nye standarder for Grønland som et land med klarer meldinger og politik omkring miljø- og sundhed i alle råstofspørgsmål. En politik man tilpasser sig og dermed også støttes.

Skal man hente afgifter hos befolkningen, jamen så er det jo også helt på sin plads, at dette også gælder for de store selskaber der kommer udefra.