§ 37 svar vedrørende Medieredegørelse 2010: "Stærke medier"

Landsstyret vurderer på baggrund af løbende overvågning af ansøgningsmønstrene, at nanoq.gl er det medie, der er tilgængeligt for den største andel grønlandske borgere, samt bruges af størst antal grønlandske borgere, der er interesseret i stilling i Selvstyret. Landsstyret vurderer derfor ikke, at annoncer nødvendigvis skal kundgøres i andre medier end nanoq.gl.

Tirsdag d. 19. juli 2011
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Medier, Sprog.

Medlem af Landstinget Andreas Uldum, Demokraterne

I henhold til Landstingets forretningsorden § 37, fremsendes hermed svar på dine spørgsmål til landsstyret vedr. medieredegørelse 2010: "Stærke medier":

Indledning
Landsstyret takker for dine spørgsmål, som herunder besvares i rækkefølge.

1) Mediearbejdsgruppen har primært bestået af personer med tæt tilknytning til de nuværende. Landsdækkende medier. Dette faktum giver anledning til følgende spørgsmål:

-a. Er det Landsstyrets opfattelse, at mediearbejdsgruppen er sammensat på en måde, der har sikret, at medieredegørelsen er en objektiv og uvildig redegørelse? Svaret skal indeholde de overvejelser som landsstyret har gjort sig i forbindelse med udpegningen af personer til mediearbejdsgruppen.


Svar på 1.a.: Det var med dette arbejde ikke formålet, at få en objektiv og uvildig redegørelse. Med denne redegørelse, ønskede landsstyret at få de grønlandske mediernes egen beskrivelse af situationen på medieområdet, og deres forslag til den fremtidige udvikling på området.

-b. Hvad er årsagen til, at man har fravalgt udenlandske eksperter i mediearbejdsgruppen? Til sammenligning har landsstyret i høj grad gjort brug af udenlandsk ekspertise i såvel Transportkommissionen som i Skatte- og Velfærdskommissionen.

Svar på 1.b.: Som nævnt var hensigten at høre de grønlandske mediefolks egen vurdering, men som det fremgår af redegørelsen, blev der under arbejdsforløbet også givet de grønlandske mediefolk mulighed for, i Danmark, at afholde møde med forskellige medieeksperter.

2) Hvad er årsagen til, at medieredegørelsen først er blevet offentliggjort den 25. maj, når den har ligget klar siden december 20l0? Jeg vil gerne frabede mig et standardsvar om, at det er på grund af oversættelse til grønlandsk. Det bør ikke tage mere end fem måneder at oversætte en så relativt beskeden tekst.

Svar på 2.: Redegørelsen blev afleveret på dansk d. 10. december 2010, mediefolkene ønskede selv at stå for tolkning og korrekturlæsning, og redegørelsen blev afleveret på grønlandsk ved et fællesmøde d. 7.marts 2011.

14. marts kom ændring af ressortområder, Kultur og Kirke blev rykket til Familie og Ligestilling.

12. april takkede landsstyret for redegørelsen, og videresendte den til Landstinget, en pressemeddelelse blev færdiggjort og redegørelsen gjort klar til at blive lagt på www.nanoq.gl. Fra mediefolkene blev imidlertid udtrykt ønske om, at redegørelsen desuden blev trykt, og at den først derefter skulle offentliggøres, ved et fælles pressemøde. Dette lod sig så først arrangere d. 25. maj 2011.

3) Ifølge kommissoriet påtænkte landsstyret at fremlægge medieredegørelsen på Forårssamlingen 2011. Denne er som bekendt overstået. Vil Landsstyret fremlægge medieredegørelsen på Efterårssamlingen 2011 i stedet?

Svar på 3.: Da arbejdet blev igangsat var tanken, at redegørelsen kunne fremlægges på samlingen. Ud fra en gennemlæsning af den modtagne redegørelse blev det imidlertid besluttet, at redegørelsen skulle sendes til Landstinget til orientering, og anvendes som et arbejdsredskab for Landsstyrets videre arbejde med at skitsere en fremtidig mediepolitik. I dette arbejde ses det nødvendigt, først at undersøge forskellige af redegørelsens emner yderligere, med de involverede aktører og med andre interessenter, før det skønnes muligt, at tage stilling til indstillingerne og foretage prioriteringer.

4) Er det Landsstyrets opfattelse, at medieredegørelsen i tilstrækkelig grad har forholdt sig til punkt 5 i kommissoriet: "Opstille økonomiske beregninger på implementering af indstillinger og vurderinger, jf. punkterne 1-4."?

Svar på 4.: Landsstyret havde forestillet sig mere præcise økonomiske beregninger. Fra mediernes side er det anført, at dette ikke var muligt, indenfor den afsatte tidsramme og de afsatte ressourcer.

5) På side 5 i medieredegørelsen står der følgende: "På sigt bliver engelsk nødvendigt som arbejdssprog, og det bør der også tages højde for. Er landsstyret enig i denne påstand, og hvordan mener landsstyret i så fald, at det harmonerer med Sproglovens krav om, at grønlandsk er hovedsproget her i landet?

Svar på 5.: Af Selvstyrelovens § 20 fremgår det, at det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland, og i Landstingslov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik præciseres det, at det officielle sprog anvendes i offentlige forhold.

Det danske sprog kan anvendes i offentlige forhold, og engelsk og andre fremmedsprog anvendes i det omfang, der er behov herfor.

Landsstyret er bekendt med, at det engelske sprog bliver mere og mere nødvendigt at kunne beherske i takt med, at landet åbner sig mere for omverdenen. Engelsk bliver brugt som kommunikations- og arbejdsredskab i mange virksomheder og lande, også i medieverdenen.

Dette ses dog ikke at være i konflikt med at hovedsproget i Grønland er grønlandsk.

6) De trykte -landsdækkende - medier (AG og Sermitsiaq) har fra tid til anden rettet en kritik af Selvstyret for ikke i tilstrækkelig grad at publicere stillingsannoncer i netop de to aviser. Af medieredegørelsen fremgår det at kun hver tredje
indbygger læser Sermitsiaq, mens kun hver fjerde læser AG. Hvor mange læsere skal aviserne have, hvis Selvstyret igen skal/inde det formålstjenligt at publicere jobopslag i disse to aviser?


Svar på 6.: Der er ikke opstillet kriterier for, hvor mange læsere en avis skal have, før Grønlands Selvstyre publicerer stillingsopslag i dem. Der foretages en løbende vurdering af alle mediers målgruppe, målgruppens omfang og annonceringens effekt i forhold til prisen for annoncering. Dette gælder grønlandske medier, fagmedier, danske medier og andre medier.

Landsstyret kan oplyse, at der pt. publiceres stillingsopslag i de landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG. Der blev den 15. marts 2011 indgået en rammeaftale mellem Mediehuset Sermitsiaq.AG og Økonomi - og Personalestyrelsen. Aftalen er gældende for 80 halvsides annoncer fordelt på 20 numre af Sermitsiaq og 20 numre af AG, til og med den 31.december 2011.

7) På side 11 kommer mediearbejdsgruppen med en række indstillinger vedr. KNR. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål:

-a. Hvilke fordele ser landsstyret i at omdanne KNR til en erhvervsdrivende fond? Herunder bedes landsstyret redegøre for, hvorledes en omdannelse vil sikre bedre programmer til befolkningen.


Svar på 7.a.: Der er endnu ikke tydeligt, om det vil være hensigtsmæssigt at omdanne KNR til en erhvervsdrivende fond, og hvordan konstruktionen i så fald skulle være.

Indtil nu er det alene juridisk beskrevet, at der kan være mange forskellige måder at gøre det på, alt efter hvor tæt der er behov for, at kunne følge den økonomiske situation på institutionen.

En sikring af programfladen (alt efter hvad, hvem, mener der er 'bedre' programmer end andre) det kan en omdannelse ikke umiddelbart garantere. Men som landsstyret forstår udmeldingerne fra de grønlandske medier, handler dette om at finde de bedst mulige rammer for arbejdet i KNR

-b. Hvad er landsstyrets holdning til at løsgøre KNR's bevilling fra den årlige finanslovsproces?

Svar på 7.b.: Det er fortsat landsstyrets holdning, at KNR skal være Grønlands Public Service station, med generelle forpligtigelser overfor hele samfundet, og tilgængelig i hele samfundet, støttet ved en offentlig bevilling.

Hvis der med at 'at løsgøre KNR's bevilling fra den årlige finanslovsproces ' menes at indstille til Landstinget, at der bevilges tilskud over flere år, så er der i landsstyret ikke taget stilling til noget sådant.

Finansloven er som bekendt organiseret ud fra årlige bevillinger, for at kunne styre landets sårbare økonomi.

-c. Hvad er Landsstyrets holdning til, at mediearbejdsgruppen på side 9 antyder, at bestyrelsesmedlemmer til KNR bliver udpeget på baggrund af medlemskab af politiske partier, og hvordan vil landsstyret sikre, at bestyrelsen for KNR får tilført kompetencer vedr. økonomi, finansiering og international udvikling på medieområdet?

Svar på 7.c.: Med ændringen af lov om radio- og tv-virksomhed som trådte i kraft den 1. januar 2005 ændredes reglerne for udpegning af KNRs bestyrelse, så bestyrelsesmedlemmerne ikke længere udpeges af politiske partier.

I dag udpeger landsstyret bestyrelsen, efter indstillinger fra forskellige interessenter.

Erfaringen har vist det vanskeligt, at tilføre KNRs bestyrelse passende kompetencer vedr. økonomi, finansiering og international udvikling på medieområdet. Der vil blive fokuseret specifikt på dette ved fremtidig sammensætning af bestyrelsen.

-d. Hvad er Landsstyrets holdning til, at KNR fremover skal have til huse i et nyt mediehus med nyt teknisk udstyr? Landsstyret bedes i den forbindelse redegøre for, hvor meget man forventer, at et sådan mediehus med teknisk udstyr vil koste samt for, hvordan man forestiller sig, at dette skal finansieres?

Svar på 7.d.: Landsstyret er bekendt med de uhensigtsmæssige lokaleforhold i KNR, og at der er et stigende behov for at finde en mere langsigtet løsning, som tilgodeser dette. Landsstyret finder det desuden hensigtsmæssigt, at udnytte fælles faciliteter, så vidt der er mulighed for det.

Det anses for sandsynligt, at teknisk udstyr vil skulle udskiftes ved samme lejlighed, alt efter hvornår projektet vil kunne realiseres, men man er allerede i dag bekendt med tv-udstyr, der ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Der er endnu ikke lavet beregninger på hvad et mediehus vil koste, KNR har bl.a. forsøgt at sammenligne med TV2 Østjylland, men det er for tidligt at sige hvad et mediehus i Nuuk vil koste. Det afhænger af flere forskellige forhold. Der vil også kunne være forskellige finansieringsmodeller, herunder privat finansiering.

-e. Hvad er Landsstyrets holdning til anbefalingen om, at salget af udenlandske tv-kanaler skal centraliseres med KNR som gatekeeper? Hvordan mener landsstyret, at denne anbefaling harmonerer med fri konkurrence og frie markedskræfter, og deler landsstyret min frygt for, at udenlandske tv-kanaler vil blive dyrere for befolkningen, hvis de førnævnte begreber sættes ud af kraft?

Svar på 7.e.: I landsstyret er ikke taget stilling til en centralisering af salg af tv-kanaler. KNR ses fortsat som den landsdækkende grønlandske public service stationen. I 'Landstingsforordning nr. 6 af 14. november om radio- og tv-virksomhed' hedder det i § 29 stk. 4: "Betalings-tv kan ikke indgå i KNR's anden programvirksomhed og anden virksomhed". Skulle dette ændres, er det Landsstyrets opfattelse det vil være nødvendigt først at undersøge flere faktorer og sammenhænge, og flere modeller.

I hvilket omfang et område støttes eller hæmmes af fri konkurrence og frie markedskræfter, vurderes af landsstyret i hvert enkelt tilfælde.

Landsstyret respekterer dog, at baggrunden for forslaget, er et forsøg på at finde flere af de tiltrængte penge til grønlandske medieaktiviteter. Det er klart en win-win situation, når indtægter på at sælge udenlandske kanaler generer flere grønlandske egenproduktioner. Hos de nu flere aktører indenfor betalings-tv i dag, synes dette imidlertid desværre kun at være tilfældet i Nuuk TV.

8) På side 13 kommer mediearbejdsgruppen med en række indstillinger vedr. de landsdækkende aviser. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål:

-a. Hvad er Landsstyrets holdning anbefalingen om at etablere print on demand trykkerier uden for Nuuk, og hvor forestiller landsstyret sig at disse trykkerier skal placeres? Hvad er Landsstyrets estimat på, hvad det koste at etablere sådanne trykkerier de ønskede steder? Her bedes landsstyret at medregne både omkostninger etablering samt omkostninger den løbende drift og behovet for nyinvesteringer over tid.

Svar på 8.: Der er ikke taget stilling til hvor Print on Demand trykkerier evt. skulle placeres, landsstyret følger udviklingen indenfor området, og har haft spørgsmålet sendt til høring hos TELE, hvorfra følgende svar er modtaget:

TELE-POST er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvad en landsdækkende Print on Demand-løsning (POD) uden for Nuuk vil koste. Det fremgår i øvrigt ikke af spørgsmålet, hvilke produkter en sådan POD-løsning forudsættes at skulle underbygge.

TELE-POST kan alene konkludere, at POD i Nuuk med landets største kundegrundlag ikke har været teknisk og forretningsmæssigt acceptabelt mht. levering af danske og udenlandske aviser.

9) På side 16 kommer mediearbejdsgruppen med en række indstillinger vedr. medier på nettet. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål:

-a. Hvad det koste at finansiere internet til alle borgere via Finansloven, og hvad er Landsstyrets holdning til denne anbefaling?


Landsstyret ser positivt på befolkningens øgede adgang til internettet, og de faldende priser. Der er i landsstyret ikke taget stilling til om internettet bør være gratis. Spørgsmålet er sendt til TELE, hvorfra følgende er svaret vedr. økonomi og konsekvenser af et gratis internet:

Baseret på forventningerne til 2011 skønnes gratis internet til alle borgere løseligt at ville koste TELE-POST en tabt omsætning på niveauet 100 mio. kr., hvis det gratis tilbud skal omfatte det nuværende ADSL internet-produkt. Hertil skal lægges en ukendt, men forventelig stor negativ effekt på den omsætning på niveauet 90 mio. kr. (2011), der skabes på MPLS internet, MPLS VPN og mobil internetinfrastruktur (3G/UMTS-900 og GSM-900/GPRS), idet der er en væsentlig sammenhæng i kundernes adfærd på tværs af alle internetprodukterne.

Det skal fremhæves, at gratis internet må ventes at indebære en så voldsom vækst i forbruget, at den nuværende kapacitet i teleinfrastrukturen skal udbygges for et trecifret millionbeløb inden for en kort tidshorisont. Desuden kan ventes særlige kapacitetsproblemer i forhold til borgere i satellitområderne.

Det må antages, at værdien af de investeringer, der er gjort i udbygningen af trådløs internetaccess reduceres voldsomt, hvis ADSL gøres gratis.

-b. Hvad det koste at etablere trådløst netværk i al/e byer og hvad er Landsstyrets holdning til denne anbefaling?

Svar på 9.b.: Fra landsstyret ses positivt på teknologiske muligheder der øger borgernes handlemuligheder. Spørgsmålet har været hørt hos TELE, som varetager dette område, og hvorfra der svares:

TELE-POST's investeringer i 3G-udbygningen (UMTS-900), som giver hurtig internetadgang fra bærbare computere og smartphones, og som i 2011 vil omfatte Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Aasiaat og Ilulissat, udgør omkring 16 mio. kr. En udbygning til resten af byerne skønnes på basis af de nuværende erfaringer at ville udgøre omkring 10 mio. kr.

Der er endnu ikke truffet beslutning om denne resterende udbygning.

-c. Mediearbejdsgruppen anbefaler. at det offentlige skal bruge grønlandske medier til annoncering og kundgørelser. Hvordan vil landsstyret i denne sammenhæng definere et grønlandsk medie? Er det for eksempel nok, at landsstyret bruger sit eget medie (.www.nanoq.gl) eller skal annoncer og kundgørelser fra det offentlige også - mod betaling - ske i andre grønlandske medier?

Svar på 9.c.: Et grønlandsk medie er i stillingsannoncerings øjemed defineret som en platform for formidling af nyheder eller anden information, hvis målgruppe i al væsentlighed befinder sig i Grønland.

Ifølge bekendtgørelse om opslag af tjenestemandsstillinger i Grønland § 2, sker offentlige opslag ved anvendelse af sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentlig kundskab. Averteringen kan alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed og målgruppen for stillingskategorien, ske gennem Landsdækkende trykte medier, lokalblade eller på anden måde som findes formålstjenstlig. Det betyder, at det er ansættelsesmyndigheden som skønner hvilket medie der er bedst egnet til at bringe et opslag til offentlighedens kundskab. I dette skøn indgår en løbende vurdering af befolknings medievaner, herunder brug af "nye medier" såsom internet.

Økonomi- og Personalestyrelsen har opstillet et minimumskrav til Selvstyrets ansættelsesmyndigheder om at annoncere stillingsopslag på nanoq.gl. Dette er anført i det interne ydelseskatalog for rekrutteringsområdet. Landsstyret vurderer på baggrund af løbende overvågning af ansøgningsmønstrene, at nanoq.gl er det medie, der er tilgængeligt for den største andel grønlandske borgere, samt bruges af størst antal grønlandske borgere, der er interesseret i stilling i Selvstyret. Landsstyret vurderer derfor ikke, at annoncer nødvendigvis skal kundgøres i andre medier end nanoq.gl.

10) Mediearbejdsgruppen anbefaler, at der bliver indført offentligt tilskud til lokal film- og videoproduktion. Hvad er landsstyrets holdning til denne anbefaling?

Svar på 10.: Der har på finansloven i flere år været afsat midler til film- og videoproduktion. Dels som en egentlig filmpulje, dels som støtte efter ansøgning via kulturelle støtteordninger, og endelig som produktionstilskud til lokale tv-stationer.

De sidste par år er der kommet flere grønlandske filmaktiviteter, midlerne til dette formål er også steget over år, men landsstyret er bekendt med at behovet er større end bevillingen.

11) Hvor mange penge brugte Selvstyret i 2010 på støtte til de landsdækkende grønlandske medier? Svaret bedes opdelt i direkte tilskud via Finansloven samt indirekte tilskud via annoncering, kundgørelser og lignende?

Svar på 11.: På støtte til de landsdækkende grønlandske medier brugte Selvstyret i 2010 - 'i direkte tilskud via Finansloven':
Fra Departementet for Kultur til: KNR 59.822.000 kr.
Fra Departementet for Kultur til: Film 1.500.000 kr.
samt via kulturmidlerne, i alt til: Film 511.400 kr.
Fra Formandens departement til: Aviser 1.500.000 kr.
Ialt   63.333.400 kr.


Derudover var på Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafiks konto 73.01.05 'TV og radiodistribution i Grønland', i FLl0 afsat 26.800 mio. til: Transmission af TV- og radiokanaler, drift af rundspredende DVB-T sendere, overførsel af DR TVs signal, distribution af FM radiosignal, samt vidensudvikling indenfor TV- og radiodistribution, og formidling om overgang til nyt transmissionssystem.

-'i 'indirekte tilskud via annoncering, kundgørelser og lignende': 1.609.500 kr. på stillingsannoncer i landsdækkende, grønlandske medier.

Eneste eksterne grønlandske medie der var leverandør af stillingsannoncer i denne periode var Mediehuset Sermitsiaq.AG.