Skolefe-ordning
En Skolefe-ordning skal først og fremmest sikre støtte og omsorg til børn med særligt behov for dette. Derudover skal den fremme, at alle medarbejdere på skolen handler på en bekymring mht. et barn.
Fredag d. 22. juli 2011
Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Emnekreds:
Børns vilkår
,
Uddannelse
.
Landsstyret vil styrke børn og unges livsvilkår for at sikre et socialt bæredygtigt samfund i udvikling. Derfor har landsstyret fra 2010 valgt at afsætte 25 mio. kr. på finansloven til en særlig indsats,
Tryg barndom 2010
, der har det generelle mål at sikre forudsætningerne for, at alle børn har en god og tryg barndom med muligheder for at udvikle sig. Under Tryg Barndom 2010 er det bl.a. en prioriteret indsats, at der udvikles en såkaldt Skolefe-ordning.
En Skolefe-ordning skal først og fremmest sikre støtte og omsorg til børn med særligt behov for dette. Derudover skal den fremme, at alle medarbejdere på skolen handler på en bekymring mht. et barn. Endelig skal den sikre implementering af den politiske vision i første omgang bag Tryg barndom 2010, på sigt bag kommunernes børne- og ungepolitik. Behovet for en Skolefe-ordning er dokumenteret bl.a. i rapporten
Børn i Grønland – en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel
, der blev udarbejdet af SFI i 2008.
Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling (IKINN) har nu udarbejdet et oplæg til en grønlandsk Skolefe-ordning, som vil køre som et pilotprojekt i en periode på 3 skoleår fra skoleåret 2011/2012 og frem til og med skoleåret 2013/2014. Derefter er det hensigten, at ansvaret for drift og udbredelse skal lægges ud i kommunerne, hvis det vurderes af disse, at der fortsat er behov for et tilbud til børn og unge som en Skolefe-ordning.
Tilbud om en Skolefe-ordning er ultimo juli blevet sendt ud til skoleforvaltningerne i kommunerne, som skal udvælge hvilke skoler, der skal tilbydes en Skolefe-ordning. I pilotprojektperioden ansættes nye Skolefeer kun, såfremt en skole, eller en oprindeligt ansat Skolefe udgår af pilotprojektet. Udbredelse af Skolefe-ordningen sker således først efter overdragelse af denne til kommunerne i 2014. Her forinden skal der foretages en evaluering af pilotprojektet, der vil pågå i regi af Selvstyret.
Børn i Grønland – en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel
Tryg barndom 2010