Byhuse til Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat
Jeg har forventning om, at vi kan opnå et licitationsresultat der gør at vi kan gå i gang med byggeriet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at høje anlægspriser vil betyde højere husleje og i sidste ende kan det blive svært at udleje boligerne.
Fredag d. 29. juli 2011
Jens B. Frederiksen
, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds:
Boliger
,
Bosætning
,
Økonomi
.
Licitationen af de 36 boliger i Sisimiut nu formelt er aflyst. Dette betyder også at brugen af det konkrete byhusprojekt til Ilulissat og Qaqortoq er skrinlagt. Der skal opføres 1 byhus i Qaqortoq, 2 byhuse i Ilulissat og 3 byhuse i Sisimiut. Byhusene opføres med 12-14 boliger i hver.
Projektet i Sisimiut blev udbudt i fagentreprise. Ved licitationen og de efterfølgende forhandlinger med entreprenørerne er der ikke opnået det økonomiske resultat, der var forudsætning for at byggeriet går i gang. Derved er grundlaget for projektet i Ilulissat og Qaqortoq desværre også skredet.
På denne baggrund er det besluttet, at byggeriet i Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq nu udbydes i totalentreprise i fællesskab og på et og samme tidspunkt. Ved at udbyde byggeriet i totalentreprise et det vores forventning, at de lokale stedlige kompetencer hos håndværkerne kan udnyttes optimalt. Ved at udbyde projekterne i fællesskab kan entreprenørerne byde på en eller flere af projekterne ligesom entreprenørerne kan danne konsortier, der byder.
Jeg har forventning om, at vi kan opnå et licitationsresultat der gør at vi kan gå i gang med byggeriet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at høje anlægspriser vil betyde højere husleje og i sidste ende kan det blive svært at udleje boligerne.
For brugernes skyld er det bydende nødvendigt, at kvadratmeterpriserne også uden for Nuuk kommer ned.
Vi bygger boliger på grund af boligmangel og ikke for at holde folk beskæftiget med at bygge boliger som der ikke er behov for og som ikke kan udlejes, siger medlem af landsstyret for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen.
I forhold til den reviderede tidsplan forventes udbuddet at ske den 9. september 2011.
Hvor længe skal vi vente?
Kom i gang med boligbyggeriet i Ilulissat