Indsigt: Skal vi skamme os?

Skal vi skamme os?

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit

Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketinget, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Selvstyre.

Demokraterne er nærmest ufrivilligt morsomme når de påstår, at selvstyreloven ikke kan ændres og sammenligner Inuit Ataqatigiits ønske om genforhandling med at ”gå tiggergang hos den danske stat”. Men Demokraterne er lovligt undskyldte. For det første har de ikke forstået budskabet og for det andet har de ikke forstået den selvstyrelov, som de selv anbefalede et nej til.

Et flertal af det grønlandske folk ønskede nye rammer for forholdet til den danske stat og stemte derfor ja til selvstyreloven. Befolkningen stemte ja til hele pakken, selvom der måske var enkelte elementer de fandt mindre attraktive. Demokraterne anbefalede et nej, fordi de var utilfredse med de økonomiske rammer. Derfor ville Demokraterne skrotte den samlede pakke hvor Grønland bl.a. fik udvidede muligheder for at hjemtage områder, blev anerkendt som folk og i det hele taget fik opdateret sin forfatningsmæssige stilling. Inuit Ataqatigiit mener at politik er kompromisets kunst og derfor kan man ikke altid få alt hvad man vil have i første omgang. Nogle diskussioner må vente til andre tidspunkter.

Inuit Ataqatigiit står ved den indgåede aftale om at bloktilskuddet er fastfrosset på 2009-niveau. Det mener vi ikke der skal pilles ved. Det vi ønsker at sætte til debat er den pris- og lønregulering der hvert år påvirker bloktilskuddet. Kort fortalt sker der det, at når priserne stiger, så stiger bloktilskuddet også, så det svarer til prisudviklingen. Men prisudviklingen er forskellig i Danmark og i Grønland. I Grønland er priserne de sidste mange år steget mere end i Danmark. Men bloktilskuddet reguleres i dag efter de danske prisstigninger. Derfor bliver bloktilskuddet ”mindre værd” i Grønland. Da bloktilskuddet skal anvendes i Grønland og ikke i Danmark, mener vi fra Inuit Ataqatigiit at det vil være mere rimeligt hvis bloktilskuddet blev reguleret efter prisudviklingen i Grønland. Det handler ikke om at genåbne forhandlingen om selvstyreloven eller sætte hele den økonomiske aftale til fornyet debat. Det handler om en lille del af den store pakke, som vi mener det giver mening at drøfte. Og det er selvfølgeligt et anliggende for landsstyret. Men de grønlandske folketingsmedlemmer i Folketinget kan arbejde for at der skabes forståelse for synspunktet og at der skabes debat om emnet blandt deres samarbejdspartnere i Folketinget. Inuit Ataqatigiit er meget enige med Demokraterne i at der ikke skal ændres i loven efter bare 2 års levetid. Men ændringer i så væsentlig en lov, som Selvstyreloven, tager tid. Og derfor er der intet forgjort i at begynde at gøde jorden for en ændring, selvom der ikke skal åbnes forhandlinger fra landsstyrets side lige nu og her. Til Landstingets efterårssamling ønsker Inuit Ataqatigiit for eksempel også at diskutere en grønlandsk grundlov, selvom vi ikke forventer at en sådan skal være klar om 2 år. Det er fordi vi erkender, at man nogle gange skal arbejde meget langsigtet og forstå at noget lovarbejde har meget lange tidsperspektiver.

Inuit Ataqatigiit mener ikke, at det ”ødelægger den grønlandske selvtillid” at tage initiativ til politiske forhandlinger, sådan som Demokraterne mener. Vi mener derimod at det er selve kernen i det politiske arbejde at skabe debat og indgå i forhandlinger. Som Demokraterne måske husker skal vi selv finansiere alle de områder vi hjemtager under Selvstyreloven, og hvis bloktilskuddet reguleres efter den grønlandske prisudvikling vil vi rent faktisk hurtigere få råd til at hjemtage relevante områder.

Demokraterne mener det vil være ”flovt” hvis man ikke overholder aftalen med Danmark. Inuit Ataqatigiit forstår ikke hvad det er Demokraterne finder flovt. Inuit Ataqatigiit er ikke ude på at bryde aftaler og selvstyreloven er ikke en aftale, men en forfatningsmæssig ramme og en lov. Og det er en lille del af den lov vi agter at sætte til debat. Inuit Ataqatigiit vil fortsætte med at debattere implementeringen af selvstyret. Og vi mener at alle love er til debat – og heldigvis for det. Fordi noget står i en lov, betyder det jo ikke at det er den endegyldige sandhed, der skal bevares til evig tid. Hvis det var sådan, hvor ville Grønland så stå i dag, rent forfatningsmæssigt? Ikke midt i en selvstyretid – det er helt sikkert.