Indlæg til landsstyreformandens åbningstale
Vi er i besiddelse af den nødvendige viden der skal til for at sikre fornyelse, og vi ved hvordan vi skal implementere den. Vi er også nået til valgperiodens midte, og i Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at landsstyret har indhentet og formidlet den nødvendige viden om vores samfund til Landstinget. Vi har nu det rette og præcise værktøj, til at nå det mål som vi har sat os for.
Onsdag d. 21. september 2011
Aqqaluaq B Egede
, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Efterårssamling 2011
,
Politik
.
Indholdsfortegnelse:
Sammenhold for Selvstændighed
Hele Grønland som et vækstområde
Selvstyrejede virksomheder
En udvikling af socialområdet
Kommunerne
Skolegang i bygderne
Kultur og natur
Sundhedsvæsenet
Mineralske råstoffer
Fiskeri og fangst
Uddannelsen skaber udviklingen
Samfundets udvikling
Arktis i verdens centrum
Vi må alle tro på, at vi er nødvendige. Vi må alle tro på, at sammenhold gør os stærkere. Styrken skal hentes i vores forskelligheder, da det er her, i forskellighederne, at vi har vores kraft. Det giver os bredde og dybde.
Vi skal fokusere på de områder hvorpå vi er enige, og fravælge konflikterne. Og det skal være vores mantra i denne samling. Inuit Ataqatigiit byder Landstinget velkommen og også velkommen til tilhørerne.
Ærede formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit takker for dine velkomstsord, og tak til Formanden for landsstyret for hans tale, hvor status og visioner træder tydeligt frem.
Sammenhold for Selvstændighed
Vi står midt i de vigtige beslutningernes tid. Vi skal træffe beslutninger nu, der ikke kan udsættes. Vi ved alle, at der kun er to farbare veje for Landstinget, nemlig fornyelsens vej eller fortsættelse af tingenes tilstand.
Vi er i besiddelse af den nødvendige viden der skal til for at sikre fornyelse, og vi ved hvordan vi skal implementere den. Vi er også nået til valgperiodens midte, og i Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at landsstyret har indhentet og formidlet den nødvendige viden om vores samfund til Landstinget. Vi har nu det rette og præcise værktøj, til at nå det mål som vi har sat os for.
De beslutninger der skal træffes kræver ansvarlighed. Det er beslutninger der tager stilling til udvikling af økonomien og til et mere spredt grundlag for erhvervsudviklingen. Vi skal tage beslutninger om prioritering af hjemtagelse af kompetanceområder fra staten osv. osv.
Med den viden som landsstyret har indsamlet og formidlet til Landstinget, så ved vi at der ikke er grundlag for tøven. Den indsamlede viden er grundlag nok for at virkeliggøre Selvstyreloven. Vi er nødt til at forholde os til de oplysninger vi har fået om vores samfund og vi er nødt til at agere. Der er flere punkter som vi kan samles om, end der er punkter der adskiller os. Vi ved nu at hvis vi skal videre, hvis vi ønsker at forbedre levestandarden. Vi er nødt til at handle.
Hele Grønland som et vækstområde
Vi skal agere i fællesskab for at udvikle vores samfund. Vi er nødt til at forlade dogmet om de fire vækstbyer, og fremover tale om udvikling af hele landet og hele befolkningen. I Inuit Ataqatigiit ønsker vi at udvikle hele landet, blandt andet ved at sprede anlægsinvesteringerne, men vi er også klar over at anlægsinvesteringerne ikke er det eneste værktøj til udviklingen.
Vi ved nu at udvikling af samfundet udelukkende gennem anlægsinvesteringer, ikke er tilstrækkelig, investeringsrammen er ganske enkelt for lille. Hvis vi investerer i visse dele af landet, så er vi nødt til at hente finansieringen fra et andet sted. Denne udviklingsstrategi har slået fejl, det kan man se ud fra byer og bygder, der er tabt i udviklingen.
Vi er nødt til at udvikle os, vi er nødt til at sætte os nye mål. Vi er nødt til at indsamle den lokale viden for at gøre den national. På denne måde kan vi sprede og udvikle de gode erfaringer og erhvervslivet, og derved mindske behovet for anlægsinvesteringerne.
I Inuit Ataqatigiit ser vi frem til de første realiseringer af den Regionale udviklingsstrategi (RUS), for ved hjælp af denne kan vi se udviklingsmulighederne i forskellige dele af landet.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at rapporten om bosætningsmønstrene tydeligt viser behovet for den Regionale Udviklingsstrategi. Og da den regionale udviklingsstrategi er så væsentlig for fornyelsen, vil vi opfordre landsstyret til at styrke formidlingen af strategien til Landstinget.
Selvstyrejede virksomheder
Vi har i adskillige år diskuteret en modernisering af slagteriet i Narsaq. Målet er at der skal kunne slagtes forskellige dyr, for derigennem at øge selvforsyningen af kødvarer. Vi er glade for at slagteriet bliver en realitet næste år.
Vi ved, at vi fortsat opererer med en samfundsøkonomi, hvor udgifterne er større end indtægterne. Vi skal derfor arbejde for at få flere indtægter. Derfor mener vi også fra Inuit Ataqatigiits side, at vi skal spare der hvor der spares kan. Vi støtter en stram økonomisk styring, der tilgodeser alle de nødvendige poster, således vi på sigt kan arbejde henimod en bæredygtig økonomi.
De selvstyreejede virksomheder kan stadig finde besparelser, uden at man dog overser den kendsgerning, at vi har et ansvar til at drive vores virksomheder med behørig hensyntagen til samfundsstrukturen. Virksomhederne har også et ansvar ift. deres ansatte, som igen betaler skat til samfundsdriften. Når talen falder på nedbringelse af omkostninger, må dette bero på nøje vurderinger af de konsekvenser beslutningerne vil betyde.
Der rejser sig et vigtigt spørgsmål omkring vores offentlige ejerskab af virksomheder. Såfremt vi, med henblik på besparelser, afhænder nogle af Selvstyrets virksomheder, på hvilke områder vil vi så kunne se en øget udgift, som konsekvens af et sådant salg? Da landsstyret har planer om at komme med en redegørelse vedrørende virksomhedernes drift, vil vi fra Inuit Ataqatigiits side være klar til at komme med vores tilkendegivelser om dette emne.
Inuit Ataqatigiits fastholder, at vore efterkommere ikke skal arve en økonomi der vil være en byrde for dem. Vi skal løse de udfordringer der er og udvise det nødvendige politiske mod. Vi vil ikke blot lade tingene sejle videre, uden en klar kurs. Det er ikke den vej vi skal gå.
Vi vil ikke nå dertil, at vi f.eks. skal til at skære på bevillingerne til uddannelse. Vi vil ikke føre en så stram økonomisk politik, at vi gør det endnu sværere at bo i bygderne. Såfremt vi ikke skal skære ned på bevillingerne til social- og sundhedsområderne, må vi ændre på driften og strukturen. Det samme gælder servicen overfor de handicappede samt overfor servicen overfor vore ældre medborgere. Vi skal opnå fælles forståelse for de nødvendige ændringer.
En udvikling af socialområdet
Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi bakke klart op omkring landsstyrets intentioner om at nedbringe de sociale udgifter. I alt for mange år, har man blot nøjes med at udbetale sociale ydelser, uden samtidig at forbedre folks arbejdsevne. Her må vi gå en anden og mere målrettet vej.
Det er derfor på tide, at vi laver gennemgribende ændringer af området. Ledige må opkvalificeres til at kunne forsørge sig selv fremadrettet. Derfor skal vi klart tilkendegive overfor landsstyret, at vi fra Inuit Ataqatigiit bakker op omkring de påtænkte initiativer, hvor ledige opkvalificeres til at blive bedre i stand til at forsørge sig selv. Udviklingen af folks kundskaber, må være vejen frem.
Udgifter til de ledige, skal bruges til at udvikle de lediges kundskaber. På denne måde vil vi også lette livet for de mennesker, der er på de laveste indkomster. Ved at kræve noget af de ledige, vil folk der er ved at bliver agterudsejlet, komme på fode igen. Vi ved, at man i fremtiden vil få brug for alle de hænder, der er til rådighed. Arbejdsstyrken vil blive mindre, hvorfor vi gennem øget indsats skal imødegå, udsigterne til lavere skatteindtægter.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side opfordre til, at såfremt det fremadrettet lykkes at nedbringe de sociale udgifter, skal man i samarbejde med kommunerne tilrettelægge social- og uddannelsessektorerne således disse bliver mere effektive.
Kommunerne
Det er på tide at vurdere, om de intentioner, der lå bag tankerne om kommunesammenlægningerne har båret frugt. En af intentionerne var at formindske administrationsudgifterne og man ville også sikre og udvikle befolkningens medindflydelse på deres dagligdag. Nu må vi vurdere, om disse intentioner er lykkedes. Da vi således snart skal vurdere kommunesammenlægningerne, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at vi må påbegynde konkrete evalueringer af sammenlægningerne. Derfor bakker vi op omkring landsstyrets oplæg til vurdering af kommunalreformen.
Som jeg tidligere har været inde på, er vi ved at nå til et generationsskifte her i samfundet. Dette vil resultere i, at flere vil blive pensionister og at arbejdsstyrkens størrelse også vil blive reduceret. Denne udfordring kræver, at kommunerne og Selvstyret snarest må indlede et konkret samarbejde for at tage hånd om dette. Vi må nøje vurdere, hvilke konsekvenser de ændrede aldersfordelinger vil afstedkomme.
Det betyder også, at kommunerne selv må tage de nødvendige skridt til at tage udfordringerne aktivt op. Kommunerne skal forholde sig til, at de økonomiske betingelser vil blive ændret, og det betyder ændrede opgave- og byrdeforhold i kommunerne.
Skolegang i bygderne
Alle er enige om, at bygdeboernes uddannelsesniveau skal højnes. Men reelt har man fra år til år kunnet konstatere, at der hvor der ikke har været muligt at tiltrække uddannede lærere, har forholdene ikke ændret sig. Dette er utilfredsstillende. Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi pege på behovet for at opføre tidssvarende boliger til bygdelærere og at landsstyret i samarbejde med kommunerne konkret tager skridt til opførelse af de nævnte boliger. Vi ved, at gode boliger også medvirker til forbedrede uddannelsesmuligheder. Omkring tiltrækning af lærere til bygderne er gode boligforhold en udmærket målestok for, hvordan udviklingen kan fremmes. Bygder der mangler uddannede lærere skal kunne tilbyde gode boligforhold til lærerne.
Derudover synes vi, at Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger er værd at se nærmere på. Lederne af skolerne i bygder og byer bør være bedre til at samarbejde, og det er et område som kommunalbestyrelserne må udvise interesse for. Dette må være et mål som vi også bakker op om. Da det er vigtigt, at man opnår konkrete resultater, er vi fra Inuit Ataqatigiits side interesseret i et samarbejde hvad dette angår.
Alle gøremål, og specielt dem der vil have landsdækkende konsekvenser – skal selvfølgelig organiseres i samarbejde med befolkningen i bygder og yderdistrikter. Uddannelsestiltag skal udvikles i relation til de folk der bor der og dem der skal være med til at udvikle, skal uddannes til opgaven.
Vi kan eksempelvis nævne – Meeqqerivitsialak/Den gode børneinstitution – hvordan er den blevet implementeret i bygderne? Hvordan er arbejdet med bedre tandhygiejne blevet organiseret rundt omkring? Hvor langt er man nået med implementeringen af Atuarfitsialak/Den gode skoles rundt omkring på kysten?
Vi skal hele tiden spørge os selv, om de tiltag der er blevet iværksat har haft den ønskede effekt? Det er vigtigt, at alle i befolkningen får indblik i, hvilke muligheder der eksisterer. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at medindflydelse og lige vilkår er sikret for hele befolkningen.
Kultur og natur
Kultur og hensyntagen til vores miljø er vigtige aspekter i børnenes opvækst. Det er derfor en god ide at undervise børnene mere omkring bevarelse af et godt miljø. Omkring vores kultur, hænger dette også sammen at miljøet kan give os gode og sunde madvarer. Derfor skal vi bestræbe os for at kunne have gode oplevelser i vore miljøvenlige omgivelser.
Vores kultur giver os uanede kræfter og er noget vi selv skaber. Kultur er en bevægelig kraft, som giver os positive kundskaber og er noget der er med til at berige os i sind og levemåde. De mennesker der arbejder med kultur, giver os alle styrke i vores dagligdag.
Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den mening, at dem der arbejder med kultur selv skal fordele de midler, der er blevet bevilget til området, og at vi gerne vil gøre bevillingerne større. Vi ønsker en mangfoldig kulturpolitik, og derfor skal vi henvise til landsstyrets udmelding sidste år og spørge, hvordan det går med de planlagte initiativer? Vi har sat stor lid til etableringen af EPI, der er en sammenslutning som har været savnet i adskillige år. Vi imødeser, at organisationen bliver involveret fremadrettet, idet disse mennesker der står bag spreder kulturen ud til folket.
Sundhedsvæsenet
Vi skal skabe et samfund hvor borgerne har et godt helbred, kan spise sundt og gennem deres aktive livsførelse fører en sund levevis. Vi har hver især et ansvar for vores sundhedstilstand. Vi har alle ansvar for, hvordan vi behandler den krop som livet har os tildelt til låns.
Fra Inuit Ataqatigiits side ønsker vi et godt sundhedsvæsen, et moderne sundhedsvæsen, der også har de nødvendige moderne hjælpemidler. Sundhedsområdet er blevet reorganiseret og gode kræfter er blevet samlet for at hjælpe befolkningen. Veluddannet personale, er med til at gøre sundhedsbehandling tryg af være i. Vi vil også takke landsstyret for at have taget hånd om ventelisteproblematikken. Dette betyder, at børn ikke skal vente unødigt længe på den nødvendige behandling, hvilket øgede bevillinger til området har muliggjort. Vi er endnu ikke i stand til at uddanne alle de eksperter, der er behov for indenfor sundhedsområdet. Derfor skal vi fortsætte bestræbelserne for at have et godt samarbejde med relevante instanser udenfor landet.
I samarbejde med hospitaler i Danmark og på Island skal patienterne her fra landet fortsat kunne behandles. Dernæst bakker vi op omkring intentionerne om at gøre Sana endnu bedre i stand til at behandle forskellige sygdomsformer og at dette bl.a. sker ved at boligforholdene forbedres og dermed kan være med til at trække kvalificerede mennesker hertil.
Det er også vigtigt at patienternes adgang til at klage over deres behandling fortsat forbedres, da dette vil give os et fingerpeg om, hvor der bør ske forbedringer.
Under denne efterårssamling ønsker vi fra Inuit Ataqatigiits side at drøfte vores måde at bruge og nyde alkohol på her i landet. Herunder vil vi også drøfte alkoholbegrænsende tiltag. Vi ønsker at få endnu flere input omkring vores måde at omgås alkohol på. Hidtil har sundhedsvæsenet brugt alt for mange ressourcer på at behandle sygdomme forårsaget af en umådeholdende drikkekultur. Disse forhold er også med til at forværre landets økonomiske situation samt muligheder.
Mineralske råstoffer
Grønland er rig på mineraler, og dette er med til at åbne dørene udadtil i verden. Det må vi udnytte og bakke op omkring. Vore mineraler er blandt andet nødvendige i forhold til den teknologiske udvikling rundt omkring i verden og landet har behov for øgede indtægter. Vi må alle sætte hovederne sammen og drøfte hvordan en øget udnyttelse af vores mineraler kan få betydning for landets fortsatte udvikling.
Vi må kræve af disse selskaber, at de også er med til at bakke op omkring udviklingen af dette samfund og at de føler et medansvar for dette. Man skal ikke tillade mineraludvinding, blot for at nogle selskaber kan udvinde mineraler. Alle initiativer må have og give samfundsmæssig merværdi. Øgede økonomiske gevinster samt forbedrede beskæftigelsesmuligheder, skal være nogle af de bærende elementer.
Der er mange steder, hvor man umiddelbart kan etablere en minevirksomhed – og de bliver ikke færre. Derfor har vi også et behov for en mineraludvindingsstrategi, som kan hjælpe os på vej. Det er et stort spørgsmål om vi for eksempel kan opstarte flere mineralprojekter på samme tid eller skal vi sikre en proces hvor de opstartes forskudt? Kan vi som samfund håndtere flere store projekter på samme tid, hvis vi skal sikre maksimal medinddragelse af borgere og lokale virksomheder? Vi fra Inuit Ataqatigiit skal opfordre til, at dette emne drøftes indgående og at der træffes en beslutning, der nedfældes i en strategi. Indholdet i strategien skal afspejle en grundig inddragelse af alle relevante parter, herunder partierne, organisationerne samt selskaberne. Dette synspunkt beder vi medlemmerne i Landstinget til at forholde sig til.
Råstofskolen er et godt og brugbart initiativ, der kan være med til at uddanne folk fra hele landet og dermed give muligheder for store indkomster for en stor del af befolkningen. Derfor skal vil også spørge landsstyret om, hvordan de planlægger at involvere de ledige til at være med i den fremtidige mineraludvinding. Vi ved jo godt, at man politisk bakker op omkring skabelsen af nye arbejdspladser på råstofområdet.
Fiskeri og fangst
Der er gode muligheder for at udvikle fiskeriet, således at det bliver mere lønsomt og vi er åbne overfor andres ideer til, hvordan dette kan gøres. Vi bør tage udfordringen op og gøre fiskeriet mere lønsomt for samfundet. Vi bør ikke bekrige hinanden, men bør slå os sammen og tage udfordringerne op for at opnå bedre samfundsgavnlig effekt af fiskeriet. Vi bør kunne konkurrere bedre med andre fiskerinationer.
I mange år har fiskeriet haft en stor betydning for samfundsøkonomien samt i forhold til befolkningens levevilkår, hvilket vi må takke fiskerne for.
Vi er nu nået dertil, at fiskeriet må reorganiseres og fornys i takt med samfundsudviklingen. Vi kan ikke komme udenom, at landets økonomiske situation peger på, at fiskerierhvervet må reorganiseres. Det er en stor opgave og det kommer ikke an på, om et enkelt menneske skulle mene det ene eller det andet i forhold til udarbejdelse af et nyt grundlag.
Opbygningen af et nyt erhvervsgrundlag for fiskeriet betyder også at samfundsstrukturen tilpasses, idet manglende tilpasning vil betyde øgede udgifter for samfundet. Disse kendsgerninger må medlemmerne af Landstinget indse og tage et medansvar for. Såfremt landet skal blive mere økonomisk selvbårent og undgå at øge byrderne for befolkningen, må vi være parate til at reorganisere fiskerierhvervet.
Hvilken vej vil Landstinget gå? Skal vi stiltiende acceptere ringere forhold og øgede udgiftsbyrder eller skal vi bakke op omkring de nye initiativer og bane vejen for en mere rentabel fiskerisektor, der også kan give befolkningen bedre levevilkår? Såfremt vi ikke udvikler fiskerierhvervet og ikke gør erhvervsgrundlaget bedre for fiskerne, vil vi frasige os medansvaret for at fiskerne kan få bedre vilkår at arbejde under. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side pege på fornyelse af fiskerierhvervet. Vi vil ikke tillade, at få menneskers egne interesser bliver afgørende for, hvordan landet bør styres. Vi vil reorganisere fiskerierhvervet med henblik på at tilgodese landets interesser på dette punkt.
Såfremt man ønsker et øget sammenhold iblandt befolkningen, må man også sikre en større forståelse for hinanden iblandt befolkningen. Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at den nye fiskerilov bør drøftes udfra helhedsbetragtninger og udfra hvilke intentioner man ønsker at skabe gennem en ny fiskerilov. Vi bør nå til enighed, såfremt vi ikke ønsker at landet skal tabe ved at vi lader tingene være. Vi har her i landet behov for en ny fiskerilov, og det samme må også gælde for fiskerne.
Vi har et ansvar for at sikre erhvervslivet her i landet, har de rette rammer til at kunne blive drevet på økonomisk forsvarlig måde. Og at disse også giver økonomisk afkast her til landet. Der er i disse år for mange fiskere og fangere, der har for små indkomster. Vi finder fiskeriet som værende af stor betydning for samfundet. Men de negative sider består bl.a. i, at alt for mange har for ringe indtægter, hvilket igen betyder, at de er ude af stand til at være med til at betale til vores fælles skattekasse.
Det er derfor tvingende nødvendigt at bane vejen for en bæredygtig økonomi. Umiddelbart har vi udsigt til at få mindre skatteindtægter fra de almindelige lønmodtagere her i landet. Så såfremt vi ikke tager en beslutning om at ændre på forholdene og reorganiserer fiskeriet, kan det betyde en domino effekt, der kan trække hele landet med ned. Dette må vi for alt i verden forsøge at undgå.
Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det tilfredsstillende, at hvad angår hellefiskefiskeriet og andre fiskearter giver landsstyret fremadrettet muligheden for at kunne handle med kvoterne indbyrdes mellem fiskerne. Dette skridt er rigtig i forhold til ambitionerne om at gøre fiskeriet mere konkurrencedygtigt. Vi skal ikke hver især forsøge at løse vore indkomstproblemer, i stedet må vi i samlet flok arbejde henimod større afkast ift. vores indkomstgrundlag. Derfor er vi glade for det skridt der her er taget.
Uddannelsen skaber udviklingen
Et godt og veluddannet befolkning giver mulighed for realiseringen af en selvbærende økonomi. Såfremt vi styrker os på uddannelsessiden, giver dette optimisme til vore børn og andre svagere befolkningsgrupper. Derfor betragter vi fra Inuit Ataqatigiit uddannelsesområdet som værende af stor og afgørende betydning.
Når vi her I landet ønsker et veluddannet befolkningsgrundlag, skal vi også sørge for, at frafaldet bliver mindre. Derfor skal unges tilknytning til uddannelsesinstitutionerne styrkes. Derfor vil vi også gerne have en melding om, hvordan landsstyret har grebet det an med henblik på at formindske frafald på uddannelserne.
Vi har behov for alle typer uddannede, både dem med længerevarende uddannelser og dem med kortere uddannelsesforløb. Men fælles må være at de alle har gennemgået deres uddannelse på en tilfredsstillende måde og opnået de nødvendige kompetencer som samfundet efterspørger.
Vi bør snarest vende problemet med hensyn til manglen på kollegiepladser og bør snarest tage konkrete skridt i den retning. Mange folkeskoler er også nedslidte og der er et stort behov for at forbedre disse skoler. Derfor skal vi også gentage kravet om at landsstyret orienterer os omkring deres anlægsplaner i den retning.
Samfundets udvikling
Da Selvstyret blev en realitet har vi som et folk fået den opgave at løfte de udfordringer som selvstyreformen fordrer.
Vi besluttede at vi med landets økonomiske evne som basis ville prioritere hjemtagning af kompetanceområder til Selvstyret. Det er en kæmpeopgave. Økonomistyringen er blevet en af de væsentligste opgaver.
Inuit Ataqatigiit vil spørge landsstyret om hvorledes lukning af de to eksisterende atlantlufthavne og nye havnebyggerier i milliardklassen vil påvirke processen med at hjemtage kompetencer fra den danske stat. Hvilke konsekvenser vil det have for den regionale udviklingsstrategi? Hvilke konsekvenser vil det have for opnåelsen af Skatte- og velfærdskommissionens anbefalinger? Hvilke konsekvenser vil det have for fiskeriloven, for reformen i sundhedssektoren, og for anlægssektoren? For det er nødvendig at de nævnte reformer gennemføres. Hvis konsekvenserne ikke er klarlagt, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit ikke anbefale en endelig beslutning. Vi ved at vi står overfor flere økonomiske forpligtigelser, og hvis vi oveni de nødvendige investeringer skal påføre os selv yderligere omkostninger, så må det ske med åbne øjne. Vi ved at der er mange ting der skal rettes op på, spørgsmålet er bare, hvorvidt vi som individer anser landets økonomi som værende klar til hjemtagelserne.
Arktis i verdens centrum
Grønlands profil i det internationale samarbejde bliver mere og mere tydelig og afgørende. Rigsfællesskabets, dvs. Færøernes, Danmarks og Grønlands, arktiske politik vil have mærkbare konsekvenser også for resten af befolkningerne i Arktis.
Vi bakker i Inuit Ataqatigiit fuldstændigt op omkring landsstyrets klare forsvar for folkene og menneskene i Arktis. I denne sammenhæng glædes vi i Inuit Ataqatigiit over at Arktis nyder verdenssamfundets bevågenhed og at man arbejder for at ændre tingenes tilstand.
Vi venter spændt på og ser frem til fremlæggelsen af den udenrigspolitiske strategi og redegørelse senere på samlingen. Vi er også tilfredse med at det arktiske samarbejde til en vis grad også varetages i regi af samarbejdet med EU.
I den forbindelse nærer vi høje forventninger til en fælles opbakning fra Landstingets side således at landsstyret opnår gode resultater som muligt i forhandlingerne med EU.
Med disse ord afslutter vi vores kommentarer til åbningstalen holdt af formanden for landsstyret.
Åbningstalen ved Landstingets efterårssamling 2011