Redegørelse om børne- og ungestrategien - EM2011 43

Børne- og ungestrategien skal ikke alene være en strategi for de børn og unge, som har det vanskeligst. Strategien omfatter alle børn, men indeholder naturligvis mange initiativer, der er målrettet børn, unge og familier, der har et særligt behov for hjælp og støtte. Strategien har således fokus på at skabe lige muligheder for udvikling og trivsel for alle børn og familier i Grønland.

Fredag d. 21. oktober 2011
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Børns vilkår, Socialt ansvar.

I udarbejdelsen af koalitionsaftalen var det vigtigt for landsstyret at gøre børn og unge til et særligt fokusområde, og at arbejde for brede, tværfaglige indsatser, der inkluderer flere landsstyreområder. Med udgangspunkt i denne vision besluttede vi i landsstyret derfor den 24. juni 2010, at der skulle udarbejdes en helhedsorienteret og tværgående børne- og ungestrategi, der skal beskrive de overordnede målsætninger og den ønskede udvikling på børne- og ungeområdet i de næste 10-15 år.

Børne- og ungestrategien skal ikke alene være en strategi for de børn og unge, som har det vanskeligst. Strategien omfatter alle børn, men indeholder naturligvis mange initiativer, der er målrettet børn, unge og familier, der har et særligt behov for hjælp og støtte. Strategien har således fokus på at skabe lige muligheder for udvikling og trivsel for alle børn og familier i Grønland.

Den tværdepartementale børne- og ungestrategi omfatter seks fokusområder, der stemmer overens med Skatte- og velfærdskommissionens anbefalinger. For landsstyret er det vigtigt, at strategien understøtter de eksisterende indsatser på børne- og ungeområdet og fungerer i sammenhæng med andre langsigtede strategier som fx den regionale udviklingsstrategi (RUS), den nationale IKT-Strategi og uddannelsesplanen. Det er centralt, at strategierne supplerer hinanden og således bidrager til at virkeliggøre visionen om et økonomisk og socialt bæredygtigt samfund.

Strategiens prioriterede indsatser skal udfoldes og foregår i mange tilfælde allerede i et samarbejde mellem Selvstyret, KANUKOKA, kommunerne, sundhedsvæsenet, private organisationer og andre relevante aktører på børne- og ungeområdet. For at strategien kan fungere som et fælles prioriteringsredskab er det derfor vigtigt, at de centrale aktører på børne- og ungeområdet har ejerskab over strategien og på alle niveauer arbejder sammen om at løfte strategiens indsatser.

Det har derfor været vigtigt for landsstyret, at de centrale aktører på børne- og ungeområdet er blevet inddraget og hørt i forbindelse med udarbejdelsen af strategien. KANUKOKA, kommunerne, sundhedsvæsenet og andre relevante fagpersoner har deltaget i projektarbejdet, og der er formelt som uformelt kommet mange konstruktive og gode input fra relevante aktører på børne- og ungeområdet.

Alle har ønsket at bidrage og alle har udtrykt et ønske om et styrket samarbejde. Dette er glædeligt, da i kun vil opnå den ønskede effekt af strategiens indsatser, hvis vi arbejder sammen om at skabe de bedste vilkår for børn og deres familier. Der skal derfor lyde en stor tak til jer alle.
Læs redegørelsen her
Redegørelse om børne- og ungestrategien - EM2011 43