Landstinget har vedtaget en ny miljøbeskyttelseslov

I den sammenhæng indeholder loven en række vigtige miljøprincipper. Eksempelvis BAT-princippet (Best Available Technology), som handler om, at man så vidt muligt skal anvende den reneste teknologi, samt ”Forurener-betaler-princippet”, som betyder, at den der forurener selv kommer til at betale for oprydningen med mere

Onsdag d. 16. november 2011
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Emnekreds: Forurening, Miljø og natur.


Miljøbeskyttelsesloven er den centrale lov om forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Den indeholder blandt andet regler om godkendelse af forurenende virksomheder, aktiviteter indenfor vandspærrezonerne, håndtering af spildevand, affald samt genanvendelse og brug af renere teknologi.

Vedtagelsen af miljøbeskyttelsesloven betyder nye muligheder for at få forbedret miljøforholdene, eksempelvis i forhold til affalds- og spildevandshåndtering. Den nye lov indeholder en række nye bemyndigelser, som skal udnyttes i form af udarbejdelse af bekendtgørelser – så borgerne i nær fremtid kommer til at kunne mærke forbedringerne.

Med loven sendes der samtidig et stærkt signal til omverdenen om, at de internationale forpligtigelser, som vort land er omfattet af på miljøområdet, tages alvorligt. I den sammenhæng indeholder loven en række vigtige miljøprincipper. Eksempelvis BAT-princippet (Best Available Technology), som handler om, at man så vidt muligt skal anvende den reneste teknologi, samt ”Forurener-betaler-princippet”, som betyder, at den der forurener selv kommer til at betale for oprydningen med mere.

Med den nye miljøbeskyttelseslov, er loven således et opdateret, seriøst og godt værkstøj til at håndtere de forskellige miljømæssige udfordringer, som vort land står overfor.