Nedgør ikke fangerne i Qaanaaq overdrevent

Kammeraten fra Upernavik har svært ved at acceptere, at disse efterkommere af de stolte fangere ikke har samlet foder til hundene mens tid og årstiden var til. Qaanaaqfangerne må være de første til at vide at sommerens overflod ikke varer ved, at mørketid atter vil være over regionen og at fangstdyrene ikke nødvendigvis vil være til stede i så rigelige mængder i al evighed.

Onsdag d. 30. november 2011
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Levevilkår, Oprindelige folk, Sælfangst.


Qaanaaq juli 2000 (an)

Formand for fangerforening i Qaanaaq er ude i æteren om deres hunde som sulter ihjel. Umiddelbart efter denne formand har været i medierne for første gang ringede en fra et andet hundedistrikt og berettede oprørt om sit besøg i Qaanaaq midt i sommerens overflod. Da beklagede fangerne i Qaanaaq sig over, at de aldrig har oplevet så mange sæler lige udenfor byen. Kammeraten fra Upernavik har svært ved at acceptere, at disse efterkommere af de stolte fangere ikke har samlet foder til hundene mens tid og årstiden var til. Qaanaaqfangerne må være de første til at vide at sommerens overflod ikke varer ved, at mørketid atter vil være over regionen og at fangstdyrene ikke nødvendigvis vil være til stede i så rigelige mængder i al evighed.

Jeg var i Qaanaaq for første gang for 25 år siden, da var byen og distriktet befolket af kloge fangere, som brugte den rare sommer til at samle forråd til folk og fæ.

Nu er vore velgørenhedsmedborgere her i midt og syd i gang med at sørge for pengegaver så de stolte fangere kan få udleveret hundepiller. Hvorfor skal nutidens fangere, efterkommere af de stolte fangere, så bekymre sig om at samle hundefoder i næste sommers overflod? Velgørenhedslystne skal nok komme med deres velgørenheds donationer, når vinteren ’uventet’ er over Qaanaaq.

Jeg er klar over at fangere efter vilde dyr og husdyravlere langt fra kan sammenlignes umiddelbart. Men Landstinget har ved lov krav til fåreholderne om, at de hvert år skal have foder nok til dyrene i staldperioden fra november til midt i maj. Disse bønder bruger så sommermånederne til at samle så meget foder fra egne marker som muligt. Da opdyrkede marker endnu ikke kan dække behovet for at opfylde lovens krav indkøbes kraftfoder som supplement fra andre lande. I 2010 dækkede høst fra egne marker 60 % af behovet.

Er det en mulighed at tænke over lignende krav til hundehold. Kommentarer ville være rare.