Tingene hænger sammen
Dette vil medføre, at der bliver frigjort midler til, at landsstyret kan hjælpe dem, der har et reelt behov. Med andre ord kan vi i langt højere grad end i dag kanalisere pengene de rigtige steder hen.
Fredag d. 1. juni 2012
Jens B. Frederiksen
, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds:
Boliger
,
Samfundsforhold
,
Socialt ansvar
.
Indholdsfortegnelse:
Planerne tager form
Fokus på sammenhæng
Trygt ind i fremtiden
Tiden er ikke til hovsaløsninger, der med et snuptag søger at løse enkeltstående problemer i vort samfund. Tiden er derimod til helhedsorienteret løsninger, der sigter mod den bedst mulige samlede pakke. Derfor er det vigtigt at se ting som huslejestigninger, uddannelsesstrategien, den kommende skattesænkning og erhvervspolitikken over for især de internationale selskaber i en større sammenhæng.
Jeg kan godt forstå, hvis mange borgere synes, at det lyder uretfærdigt, at deres husleje skal stige. Hvis man ser helt enkeltstående på tingene, så betyder en huslejestigning jo, at man får færre penge til sig selv og sin familie, og det er ikke rart. Bestemt ikke.
Men heldigvis er det ikke sådan, at de kommende huslejestigninger kommer til at stå alene. Huslejestigningerne er en del af den sammenhængende politik, som landsstyret efter bedste evne forsøger at føre.
Helhedsorienteret løsninger er og bliver et nøgleord for landsstyret. Det var blandt andet baggrunden for, at vi nedsatte en Skatte- og Velfærdskommission. Vi ville have et samlet overblik over vores udfordringer, så de alle som en kan blive tænkt ind i en samlet plan. Planerne er klart ved at tage form.
Planerne tager form
Landstinget var, set over en bred kam, positivt indstillet overfor landsstyrets boligredegørelse. Her var der blandt andet enighed om, at det af hensyn til det fremtidige vedligehold af vores boligmasse er nødvendigt at hæve huslejerne. Ud over den almindelige huslejestigning vil der kun ske stigninger i huslejerne i nye eller renoverede boliger. Dette er udelukkende for at sørge for, at der afsættes penge nok til løbende vedligehold, så vores boliger også i fremtiden vil være gode og sunde at bo i. Men det kommer til at ske i sammenhæng med en forbedret boligsikring således at vores svageste borgere ikke bliver ramt urimelig hårdt. Lad mig yderligere understrege, at de bedre stillede nødvendigvis må bidrage med mere.
Vi har også haft en frugtbar diskussion af landsstyrets uddannelsesstrategi. Ser man bort fra de små uenigheder mellem partierne, er faktum helt overordnet set, at der var bred opbakning til, at mere uddannelse er den rigtige vej at gå. Der var opbakning til, at folkeskolen skal styrkes, så alle elever får de bedste forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet. Der var opbakning til, at fokus på indlæring allerede i førskolealderen skulle øges. Og sådan kunne jeg blive ved. Der skal ikke herske tvivl om, at uddannelsesstrategien udgør et vigtigt fundament for fremtidens Grønland, og de initiativer, der heri lægges op til, skal derfor i meget høj grad ses som en vital del af den samlede pakke, der skal føre os trygt ind i fremtiden.
Landsstyret fastholder den seriøse indgangsvinkel til råstofsektoren. Strategien ligger helt klar, og det er vigtigt at fastslå, at dele af oppositionens forsøg på at ødelægge denne strategi ikke vil få succes. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er tale om en strategi, som den nuværende opposition tidligere har kæmpet for at gennemføre.
Det er meget vigtigt, at nogle af alle de projekter, der pt. er i efterforskningsfasen eller i undersøgelsesfasen om man vil, kommer i gang, så vi kan få genereret arbejdspladser, der vil føre til stigende beskæftigelse og heraf følgende øgede skatteindtægter til glæde for hele samfundsøkonomien. Det skal her bemærkes, at sammenligninger med andre lande viser, at de fleste lande opererer med overskudsdeling og ikke omsætningsroyalty. Det er alene af den grund, at det bedst kan betale sig for de enkelte lande. Vores indtægter i efterforskningsperioden er en god indikation på, at det kan lade sig gøre.
Vi fastholder også, at indkomstskatten skal sænkes, så det i højere grad kan betale sig at få et arbejde frem for at være på en offentlig ydelse. En skattesænkning vil også betyde, at det i højere grad kan betale sig at gøre en ekstra indsats på jobbet.
Fokus på sammenhæng
Alle disse faktorer og flere til er og bliver en del af en samlet plan, der skal ruste vort land til fremtiden. Derfor nytter det ikke noget at have ensidigt fokus på enten de positive eller negative effekter i de enkeltstående tiltag. Fokus bør i stedet rettes mod det samlede resultat. Tingene hænger i den grad sammen.
Lad mig eksemplificere helhedsbilledet ved at vende tilbage til de kommende huslejestigninger. Huslejestigninger skal sikre, at der i fremtiden bliver råd til det nødvendige vedligehold af boligerne. Bedre vedligehold vil medføre bedre boliger, der igen vil medføre færre sygedage og færre udgifter til eksempelvis el og varme. Hertil skal lægges, at sænkningen af indkomstskatten vil give den enkelte flere penge hver måned samtidig med, at de bedre beskæftigelsesmuligheder som følge af de nye muligheder inden for råstofbranchen vil sørge for, at flere er i arbejde.
Det vil med andre ord sige, at når man ser på tingene gennem en længere periode, så er det bestemt ikke givet, at omlægningerne vil give borgerne færre penge mellem hænderne end de har i dag. Igen – tingene hænger sammen. En forhold er dog et faktum, nogle vil få bedre boligøkonomi mens andre, som i øvrigt har råd til det, må tåle hårdere boligøkonomi.
Et andet eksempel. Det er landsstyrets helt klare politik, at flere skal animeres til at boligforsyne sig selv. Huslejestigningerne vil for nogle betyde, at det økonomisk kan betale sig at eje i stedet for at leje. Uddannelsesstrategiens klare mål om, at langt flere end i dag skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse vil betyde, at langt flere får skabt en økonomi, der kan gøre det muligt at realisere drømmen om egen bolig. Og udsigten til flere arbejdspladser – og dermed en samlet set højere beskæftigelse – vil have den samme betydning.
Dette vil medføre, at der bliver frigjort midler til, at landsstyret kan hjælpe dem, der har et reelt behov. Med andre ord kan vi i langt højere grad end i dag kanalisere pengene de rigtige steder hen. Det betyder, at de mindrebemidlede, som vil blive ramt af en huslejestigning, vil i det væsentlige blive kompenseret herfor via forbedret boligsikringsordningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre at ingen fanges i en fattigdomsfælde. Det skal altid betale sig at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Det er sund fornuft, socialt retfærdigt og igen: Tingene hænger sammen.
Trygt ind i fremtiden
Dette landsstyre har fra dag 1 haft fokus på helhedsorienterede løsninger. Det har i nogles øjne betydet, at tingene går for langsomt, og at der ikke sker nok, men det må vi leve med. For os er det vigtigt hele tiden at tænke fremad og langsigtet. Det er nu engang den eneste seriøse og farbare vej mod en sikker og tryg fremtid – ikke bare for os selv men også for de fremtidige generationer.
Dette betyder eksempelvis, at ændringer i finansieringsmulighederne naturligvis vil ske over en længere periode, så ingen kommer i klemme. Det skal også ske på en sådan måde, at der er incitament til både at bygge og købe fremover. Samtidig skal det kædes sammen med eksisterende ordninger, så ingen må gå fra hus og hjem.