Lad os stå sammen om råstofferne
Råstofområdet er den vigtigste vej mod et selvstændigt og økonomisk selvbærende Grønland, hvilket vil sige, at denne vej er en vej mod stadigvæk mere uafhængighed af bloktilskuddet fra Danmark. Vi har vilje til at nedtrappe vores økonomiske afhængighed af bloktilskuddet.
Torsdag d. 28. juni 2012
Aleqa Hammond
, Medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds:
Efterforskning
,
Politik
,
Råstoffer
.
Råstofområdet er den vigtigste vej mod et selvstændigt og økonomisk selvbærende Grønland, hvilket vil sige, at denne vej er en vej mod stadigvæk mere uafhængighed af bloktilskuddet fra Danmark. Vi har vilje til at nedtrappe vores økonomiske afhængighed af bloktilskuddet, hvilket befolkningen har vist i gennem massiv tilslutning til selvstyret i forbindelse med folkeafstemningen. Det var en klar melding fra et folk med stor vilje til at være herre i eget hus og som er på vej mod selvstændighed.
Det er af yderst vigtighed at vi optimalt udnytter vore ressourcer og styrer ressourcerne med fornuft. Hvis vi skal opnå at have et velfærdssamfund også i fremtiden og samtidig ønsker at sikre midler til de stigende udgifter i fremtiden, så har vi en forpligtelse til at øge vore finanser og dermed sikre vort land økonomisk soliditet.
Vores land har enorme ressourcer. Vi har heldigvis stærkt eftertragtede mineralske ressourcer.
Siumut finder det særdeles vigtigt, at netop sådanne ressourcer udvindes således, at disse kan blive til gavn for det grønlandske folk.
Siumut mener, at et samarbejde med store multinationale selskaber i denne sag som værende vigtigt; denne grundholdning har vi haft længe, som nu heldigvis efterhånden har fundet tilslutning hos alle partierne. Vi skal altid have samarbejde med multinationale selskaber, ud fra vore egne krav og ønsker; som baserer sig på de aftaler vi i stolthed skal indgå med selskaberne, så vi sikrer vores samfund optimale udbytte af aftalerne.
Siumuts gruppe i Landstinget arbejder ihærdigt for at sikre at vort samfund, får mest muligt ud af ressourcerne som det overhovedet kan lade sig gøre. Selv om vi, for tiden, arbejder med mindretal i Landstinget vil vi utrætteligt arbejde hen i mod at opnå det mål vi har sat os for! Vi har dyb respekt for at flertallet har en anden opfattelse end vores, men vi vil arbejde utrætteligt for at nå vort klare mål, nemlig at det grønlandske samfund får den størst opnåelige gevinst af landets ressourcer – også i den næste valgperiode.
Jeg synes, at det er på sin plads at komme med en afklarende kommentar til landsstyremedlem for Råstoffer, vedrørende hans vedvarende påstande om, at Siumut er i færd med at skræmme de udenlandske selskaber væk.
For det første, så har Siumuts politik på de mineralske råstoffer siden partiets fødsel altid været, at landets ressourcer vitterligt må tilhøre det grønlandske folk og at indtægter fra mineraludvindingen skal bane vej for en mere økonomisk selvbærende Grønland. Det er ikke og har aldrig været en nyhed. Siumut har altid arbejdet hen i mod dette klare mål; det ved folk som har fulgt med starten, uanset hvor de måtte komme fra.
For det andet, har vi det ufravigelige mål: At det grønlandske samfund får den største økonomiske gevinst ved udvinding af de mineralske råstoffer. Vi finder det som en selvfølge, at ejerne af ressourcerne også skal være dem der får den største økonomiske gevinst.
For det tredje, skal de multinationale selskaber altid have i tankerne, at vort land styres ud fra de demokratiske principper, hvorfor de aftaler der vil blive indgået i gensidig tillid, altid vil være gældende fremadrettet, uanset hvilken koalition der måtte stå bag, ved indgåelsen af specifikke aftaler. Forudsætningerne kan kun ændres ved, at Landstinget ved et flertal beslutter sig for at ændre disse. I et demokratisk samfund kan rammerne for landets daglige drift ændres ved et givet flertal i et givet parlamentarisk styre; og dette kan også kun ske ved, at man gør brug af klare retningslinjer og rammer. Med andre ord; rammerne bestemmes af flertallet i samfundet - hvilket vil sige, de vilkår som vi her i landet skal leve under og de vilkår som udefra kommende skal leve under.
Siumuts krav om afgiftsbetaling ved brug af landets mineralske ressourcer er ikke unik og har ikke negative hensigter. Der er et helt klart og bestemt mål, som vi gerne vil opnå i den forbindelse, nemlig at ejerne af ressourcerne, nemlig den grønlandske befolkning, får den største økonomiske gevinst af ressourcerne. Det der kan være til forhandling er selskabskatten på 37%, som selskaberne skal betale af fra deres eventuelle overskud, kan nedsættes, hvor man på den anden side opretter en ressourceafgift som tilgår det grønlandske landskasse ved udvinding af ressourcen.
Siumut mener, at det er realistisk at parterne kan nå til enighed om en aftale, som de implicerede parter kan være trygge ved. Såfremt dette sker hos den nuværende koalition, skal befolkningen give en klar meningstilkendegivelse ved, at de afgiver deres stemme ved det kommende valg. Man skal selvfølgelig respektere en meningstilkendegivelse og forstå det som et kommissorium.
Siumut ser frem til den dag, hvor udvinding af de mineralske råstoffer sker i trygge rammer for befolkningen; den dag hvor de multinationale selskaber kommer til Grønland, med en vilje til at være til gavn for landets økonomi.
Siumut mener, at de eventuelle aftaler man måtte indgå, kan laves udfra bedre grundlag og at man kan forhandle sig frem til bedre aftaler, der skal være til gavn for begge parter.