Skatteomlægning med perspektiver i dag og i 2025

Som noget nyt indeholder forslaget skat på vakantboliger og indførselsafgift på lystbåde

Lørdag d. 30. juni 2012
Maliina Abelsen
Emnekreds: Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Skatteomlægning
Skatteomlægningen er social balanceret
Skatteomlægningen skal bidrage til at finansiere og udbygge vores velfærdssamfund i 2025
Skatteomlægningen har været drøftet med arbejdsmarkedets parter
Baggrundsfakta
Hvorfor er det nødvendigt at foretage en skatteomlægning i dag?
Hvilke øvrige reformer er planlagt?
Hvilke organisationer deltager i 3 parts drøftelserne?


Skatteomlægning
Landsstyret har i dag sendt en række lovændringer på skatteområdet i officiel høring. På baggrund af høringssvarene vil landsstyret sende de endelige lovforslag til behandling i Landstinget. Lovændringerne skal samlet føre til en skatteomlægning, hvor bl.a. skatten på arbejde sættes ned med 1 % i 2013.

”Der er tale om det første initiativ i en lang række reformer, der planlægges i de kommende år på skatte-, pensions-, social- og boligområdet. Disse skal desuden suppleres af en arbejdsmarkedsreform og en øget uddannelsesindsats. Samlet skal reformerne føre til, at vi i 2025 fortsat kan finansiere og udbygge det velfærdssamfund vi kender i dag samtidig med vi øger ligheden”, udtaler Maliina Abelsen, medlem af landsstyret for Finanser.

Skatteomlægningen er social balanceret
”Her og nu betyder skatteomlægningen, at et stort flertal af lønmodtagerne vil opleve at få mere udbetalt i lønningsposen når skatten er betalt. Det er vigtigt for landsstyret, at skatteomlægningen bliver social balanceret og at vi får et rimeligt skattesystem, hvor arbejdsfrie indtægter også beskattes. Finansieringen til nedsættelsen af skatten på arbejde findes derfor ved at beskatte områder, der i dag enten ikke er beskattet eller er meget lempelig beskattet. Det drejer sig f.eks. om beskatning af vakantboliger og begrænsning af de socialt skæve tilskudselementer som vores skattesystem indeholder i dag”, fortsætter Maliina Abelsen.

Skatteomlægningen skal bidrage til at finansiere og udbygge vores velfærdssamfund i 2025
”Men den vigtigste effekt af skatteomlægningen er, at det sammen med de øvrige reformer bidrager til, at vi i 2025 fortsat har råd til at finansiere og udbygge vores velfærdssamfund.

Skatteomlægningen er det første skridt, og vi skal fortsætte ad det spor vi i dag har lagt. Det vil sikre vi får et robust og rimeligt skattesystem, hvor flere indtægtskilder beskattes ligesom vi styrker grundlaget for den nødvendige vækst i samfundet”,
siger Maliina Abelsen.

Skatteomlægningen har været drøftet med arbejdsmarkedets parter
Skatteomlægningen er det første konkrete resultat af drøftelserne med arbejdsmarkedets parter.
”Landsstyret er tilfreds med vi har fået drøftelserne med arbejdsmarkedets parter til at fungere. Alle parter er gået positivt og konstruktivt ind i drøftelserne. Vi har ikke været enige om alt. Men alle parter har lyttet og givet hinanden indrømmelser. Omvendt har det også været vigtigt for landsstyret at holde fast i målsætningen, nemlig en social balanceret skatteomlægning, der gør vores skattesystem mere robust og rimeligt og som kan understøtte den nødvendige vækst. Dette er lykkedes, og tegner godt for de videre 3 parts drøftelser om de øvrige reforminitiativer”, slutter Maliina Abelsen.

Baggrundsfakta
Skatteomlægningen vedrører følgende initiativer:
Initiativ Provenu
(mio. kr.)
Afgift på hellefisk (udenskærs kvote som ikke indhandles) 25,5
Ophævelse af overskudsafskrivninger og nedsættelse af straksafskrivninger 17,0
Begrænsning af selvstændigt erhvervsdrivendes afskrivninger 4,5
Rentefradrag (10 pct. reduktion i fradragsværdi) 12,0
Skat af vakantboliger 5,4
Motorafgift (ekstra afgiftskategori for biler mellem 900-1500 kg) 3,2
Indførselsafgift for lystbåde 5,0
I alt 72,6

Det varige provenu af ovenstående er ca. 72 mio. kr. årligt, der bruges til at finansiere en nedsættelse af skatten på arbejde med 1 %.

I de første år vil effekten af skatteomlægningen være højere end 72 mio. kr., da især de nye afskrivningsregler vil give et højere provenu i en overgangsperiode. Landsstyret foreslår, at ”overskuddet” bruges til at finansiere en indsats for 15-18 årige, som endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse efter folkeskolen, og til at finansiere en indsats for de arbejdsledige. Hensigten er, at vi gennem uddannelse og kompetenceudvikling gør vores unge og de arbejdsledige klar til at påtage sig de jobs, som vi i dag må besætte med arbejdskraft udefra. Disse indsatser vil også indgå i drøftelserne med arbejdsmarkedets parter.

Hvorfor er det nødvendigt at foretage en skatteomlægning i dag?
Med skatteomlægningen tages et første vigtigt skridt i retning af et robust skattesystem, som kan finansiere vores velfærdssamfund også i 2025. Ved at normalisere beskatningen af de indtægtskilder, som i dag enten ikke beskattes eller kun beskattes meget lempeligt bredes skattebasen ud til flere kilder. Det vil derfor ikke være nødvendigt, at hæve skatten på arbejde for at finansiere vores velfærdssamfund i fremtiden.

Med skatteomlægningen opnås for det andet et mere rimeligt og social balanceret skattesystem. Vi begrænser de forskellige indirekte tilskudsordninger skattesystemet indeholder som f.eks. de meget lempelige afskrivnings- og rentefradragsregler, der især kommer højindkomstgrupperne til gode.

Med skatteomlægningen opnås for det tredje, at der skabes bedre rammer for fremtidens vækst i samfundet. Her og nu får vi skabt finansiering til den nødvendige indsats for at de 15-18 årige, som ikke er kommet i gang med en uddannelse kommer i gang. Vi får også skabt finansiering til kompetenceudviklingen af de arbejdsledige, så de bliver klar til at påtage sig de jobs, som vi i dag må besætte med arbejdskraft udefra. Rammerne for fremtidens vækst styrkes desuden af, at vi samtidig sætter skatten på arbejdsindkomst ned. Det giver folk en højere belønning for at arbejde. Det gør det attraktivt at uddanne sig, da en uddannelse typisk medfører højere løn. Sidst men ikke mindst gør vi det mere attraktivt for vores unge at vende tilbage til Grønland efter deres studier, ligesom det bliver nemmere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til de stillinger vi ikke selv kan besætte i fremtidens væksterhverv.

Skatteomlægningen understøtter, at Grønland i 2025 har en veluddannet arbejdskraft. En arbejdskraft som er forudsætningen for, at vi kan finansiere og udbygge det velfærdssamfund vi kender i dag og samtidig øge ligheden.

Hvilke øvrige reformer er planlagt?
Landsstyret arbejder aktuelt på en samlet 2025 plan, der vil blive præsenteret inden efterårssamlingen 2012. I denne plan vil vi redegøre for de reforminitiativer vi ønsker drøftet sammen med arbejdsmarkedets parter inden vi fremlægger dem til beslutning i Landstinget.

I den politisk økonomiske redegørelse som blev fremlagt på forårssamlingen 2012 indikeredes følgende 3 reformfaser:
  1. Fase I tager sigte på EM 2012 og vedrører første trin i en skattenedsættelse
  2. Fase II tager sigte på EM 2013 og vedrører pension og kapitalbeskatning
  3. Fase III tager sigte på 2014 og 2015 og vedrører reformer af de sociale ydelser, boligområdet og skatteområdet.

Disse skal desuden suppleres af en arbejdsmarkedsreform, der skal være med til at understøtte væksten i samfundet.

Hvilke organisationer deltager i 3 parts drøftelserne?
For landsstyret har det været vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter i forberedelsen af reformerne. Dette sikrer, at alle væsentlige aspekter og konsekvenserne for borgerne og virksomhederne af de enkelte reformer belyses og afklares inden lovinitiativerne sendes videre i høring og til godkendelse i Landstinget. Arbejdsmarkedets parter sikres derigennem en reel indflydelse på reformerne.

I drøftelserne om skatteomlægningen har Grønlands Arbejdsgiverforening deltaget og fra arbejdstagerorganisationernes side har SIK, IMAK og ASG deltaget.

Sammensætningen af arbejdsmarkedets parter besluttes af parterne selv og kan variere afhængigt af de temaer der skal drøftes. Blandt andet vil det være naturligt, at pensionskasserne deltager i drøftelserne af de kommende pensionsreformer.