Skatteomlægningen er et skridt i den rigtige retning – også for det grønlandske erhvervsliv

Landsstyret savner især perspektivet i Grønlands Arbejdsgiverforenings høringssvar. Hvad er det for et velfærdssamfund de vil være med til at sikre i 2025? Når de melder ud, at vi har taget et forkert skridt forpligter det også til at oplyse hvad Grønlands Arbejdsgiverforenings vision er og hvordan vi skal nå det?

Tirsdag d. 2. oktober 2012
Maliina Abelsen
Emnekreds: Efterårssamling 2012, Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Skatteomlægningen er første skridt i en samlet reform
Hvorfor et beskæftigelsesfradrag?
Grønlands Arbejdsgiverforening skal bidrage med konstruktiv dialog


Skatteomlægningen er et skridt i den rigtige retning – også for det grønlandske erhvervsliv. En kommentar til Grønlands Arbejdsgiverforenings melding om, at skatteomlægningen ikke vil få den ønskede effekt.

Landsstyret savner især perspektivet i Grønlands Arbejdsgiverforenings høringssvar. Hvad er det for et velfærdssamfund de vil være med til at sikre i 2025? Når de melder ud, at vi har taget et forkert skridt forpligter det også til at oplyse hvad Grønlands Arbejdsgiverforenings vision er og hvordan vi skal nå det?

Høringssvaret bærer præg af, at Grønlands Arbejdsgiverforeningen gør sig mange krumspring for at undgå at være med til at løse vores fælles udfordring og i stedet sætter sin lid til, at hvis vi får åbnet en rubinmine med 50 arbejdspladser vil mange af vores problemer være løst. Landsstyret arbejder hver dag benhårdt på, at nye miner skal åbne i Grønland. Det skal der ikke herske tvivl om. Men at tro at åbningen af rubinminen alene kan løse vores udfordringer efterlader et indtryk af, at Grønlands Arbejdsgiverforening mangler dybde og forståelse for de store udfordringer vores velfærdssamfund står overfor.

Og udfordringen er ganske klar. Hvis ikke vi handler indenfor en meget kort årrække står vi overfor, at vi i gennemsnit vil mangle 1 mia. kr. om året for at finansiere det velfærdssamfund vi kender i dag.

Landsstyret har med vores 2025 plan givet et samlet bud på hvordan udfordringen kan løses gennem en række koordinerede reformer, hvor skatteomlægningen indgår som et centralt element.

Skatteomlægningen er første skridt i en samlet reform
Skatteomlægningen kan ikke vurderes isoleret. Dette er gentagne gange udmeldt til Grønlands Arbejdsgiverforening. Landsstyret tror ikke at skatteomlægningen alene løser de strukturelle problemer. Men det er det første skridt i en samlet reform af vores skatte-, bolig- og socialpolitik, der sammen med en forstærket uddannelses- og arbejdsmarkedsindsats skal skabe grundlaget for, at endnu flere af de arbejdsdygtige kommer i beskæftigelse.

Det handler kort fortalt om, at vi gennem skatte- og socialpolitikken skal stimulere folk til at være i beskæftigelse. Dette gør vi ved at beskatte lønindkomst mindre hårdt end i dag. Dette gør vi ved at indrette vores socialpolitik så den målrettes folk i social nød og fjerner de elementer, der ikke er hensigtsmæssige.

Men det er ikke nok. Vi skal også indrette vores skattesystem så det bliver mere rimeligt og robust. Selv om det lykkes at få alle arbejdsdygtige i beskæftigelse vil skattebetalingen fra lønmodtagerne ikke være tilstrækkelig til at finansiere vores velfærdssamfund. Jo, det kan man i princippet sikre ved at hæve skatten på arbejde. Men det tror landsstyret alle er enige om ikke er en farbar vej. Heller ikke Grønlands Arbejdsgiverforening.

Derfor skal vi brede skattebasen ud og beskatte nogle af de kilder, der i dag enten er meget lempelig beskattet eller slet ikke beskattet. Dette indebærer også, at vi skal reducere de skattetilskud som boligejere og erhvervslivet får gennem gunstige fradrags- og afskrivningsordninger. Tilskud skal målrettes til de som har et særligt behov og ikke de som har i forvejen.

Investeringer i erhvervslivet skal foretages fordi de er sunde og ikke som led i en skattetænkning

Vi skal alle bidrage til et mere rimeligt og robust skattesystem. Dette gælder også erhvervslivet.

Derfor foreslår landsstyret, at erhvervslivet bidrager til finansiering af skatteomlægningen ved, at der indføres afgift på hellefisk, der eksporteres direkte uden at de har været forarbejdet i Grønland. Der er tale om en afgift på en ressource der skaber arbejdspladser i udlandet. Det synes landsstyret er rimeligt.

Landsstyret foreslår også, at vi begrænser de i dag gunstige afskrivningsregler som erhvervslivet nyder godt af. I dag har erhvervslivet adgang til at foretage det der med et teknisk udtryk kaldes for overskudsafskrivning. Dette betyder, at virksomhederne kan udskyde deres skat ved at investere deres overskud i nye bygninger eller lignende. Overskudsafskrivningen åbner op for at virksomheder foretager investeringer som led i en skattetænkning og ikke nødvendigvis fordi investeringen er samfundsøkonomisk sund. Dette synes landsstyret ikke er rimeligt.

Grønlands Arbejdsgiverforening giver i deres høringssvar udtryk for at overskudsafskrivninger skal bevares af hensyn til væksten. Landsstyret savner dog dokumentation for, hvordan overskudsafskrivninger sikrer en sund vækst. Grønlands Arbejdsgiverforening har ellers haft rig lejlighed til under forårets 3 parts drøftelser at give forslaget en grundig behandling.

Hvorfor et beskæftigelsesfradrag?
I sit omfattende høringssvar bringer Grønlands Arbejdsgiverforening også et beskæftigelsesfradrag i spil som et alternativ til en skattenedsættelse.

Det glæder landsstyret, at Grønlands Arbejdsgiverforening støtter op om, at sikringen af velfærdssamfundet forudsætter, at vi skal stimulere flere til at tage sig et arbejde blandt andet gennem en skattepolitik, hvor lønmodtagerne får en større gevinst ved at arbejde. Landsstyret foreslår, at dette sker gennem en nedsættelse af skatten på arbejde. Grønlands Arbejdsgiverforening foreslår i stedet, at man indfører et beskæftigelsesfradrag.

Men det ærgrer mig, at Grønlands Arbejdsgiverforening fremlægger et fuldstændig ubearbejdet og udokumenteret forslag om at erstatte nedsættelsen af skatten på arbejde med et beskæftigelsesfradrag. Et beskæftigelsesfradrag er nemlig ikke så enkelt som Grønlands Arbejdsgiverforening får det til at lyde til.
  • Hvordan skal beskæftigelsesfradraget udformes?
  • Hvor stort skal det være?
  • Er det kun lønmodtagere der skal have et beskæftigelsesfradrag eller skal fangere og fiskere også have et beskæftigelsesfradrag?
  • Skal deltidsarbejde udløse et beskæftigelsesfradrag, eller skal det målrettes folk i fuld beskæftigelse?
  • Skal beskæftigelsesfradraget ligesom personfradragene kunne overføres mellem ægtefæller?
  • Hvordan skal samspillet mellem et beskæftigelsesfradrag og de sociale ydelser indrettes, så det sikres, at folk motiveres til at bevæge sig fra sociale ydelser til beskæftigelse?
  • Hvordan vil boligejerne være stillet med et beskæftigelsesfradrag i forhold til en skattenedsættelse?

Disse spørgsmål og mange andre ulejliger Grønlands Arbejdsgiverforening sig desværre ikke med at besvare i sit høringssvar til skatteomlægningen. Endnu mere ærgerligt er det, at Grønlands Arbejdsgiverforening overhovedet ikke har bragt forslaget i spil under forårets 3 parts drøftelser, hvor den havde kunnet være givet en ordentlig faglig og saglig vurdering.

Umiddelbart efter høringssvarene blev modtaget afholdt landsstyret et møde med arbejdsmarkedets parter, hvor der var enighed om, at beskæftigelsesfradrag skal indgå som et element, der skal vurderes i de kommende reformer. Dette gav GA udtryk for var en god idé.

Grønlands Arbejdsgiverforening skal bidrage med konstruktiv dialog
Afslutningsvis opfordrer Grønlands Arbejdsgiverforening til at alle planlagte reformer og indsatsområder omfattes af en stærkere politisk og administrativ koordinering. Igen bliver jeg nød til at spørge hvordan?

Skatteomlægningen indgår som et element i landsstyrets 2025 plan, hvor den sammen med en lang række andre reformer skal bidrage til at sikre vores velfærdssamfund. Vi har inviteret arbejdsmarkedets parter til 3 partsdrøftelser for at sikre vores forslag en saglig og faglig ordentlig behandling inden de fremlægges til beslutning i Landstinget. Er dette ikke udtryk for en stærk politisk og administrativ koordinering?

Landsstyret vil meget gerne have en konstruktiv dialog med Grønlands Arbejdsgiverforening. De er via 3 parts drøftelserne inviteret til at kommentere på de centrale reformer vi planlægger. Vi vil meget gerne lytte til organisationerne og bidrager gerne til at gennemføre faglige og saglige vurderinger af organisationernes egne forslag inden vi forelægger dem til behandling i Landstinget. Det har vi også gjort med skatteomlægningen.

Men vi kan ikke fremme udokumenterede forslag i organisationernes høringssvar, da vi risikerer, at det fører til politiske beslutninger baseret på dag til dag politik. Det tror jeg ikke tjener Grønlands Arbejdsgiverforenings interesser, og det tjener i hvert fald ikke Grønlands interesser.

Læs også
Nedsættelse af personskatten med 1% vil ikke få den ønskede effekt