Børn på venteliste til anbringelse på døgninstitution

Ligeledes synes jeg, at det er på tide, at få oplyst om hvilke levevilkår de børn, der efter lukningen af ”Tûgdlik” er blevet anbragt i danske døgninstitutioner, lever under

Søndag d. 14. oktober 2012
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Emnekreds: Børns vilkår, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Socialt ansvar.

I henhold til § 37 i Forretningsordenen for Landstinget, fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til landsstyret:
  1. Hvor mange børn og unge er opført til at blive anbragt på en døgninstitution og hvor lang er ventelisten? Det vil ligeledes være ønskeligt at få oplyst deres aldre.
  2. Hvordan prioriterer landsstyret i forhold til, at de børn og unge der er anbragt på døgninstitutionerne serviceres af personale der taler børnenes modersmål og hvad er landsstyrtes politik desangående?
  3. Hvilke initiativer har man for de 24 børn der står på ventelisten?
  4. Hvor og hvornår vil alle de 24 børn, der står på ventelisten blive anbragt?
  5. Hvor mange børn fra Grønland blev anbragt på døgninstitutioner i Danmark i 2009?
  6. Hvor mange børn fra Grønland er blevet anbragt på døgninstitutioner i Danmark efter lukningen af institutionsskibet ”Tûgdlik”?
  7. Hvilke konkrete planer har landsstyret for at skulle standse anbringelser af børn fra Grønland på danske døgninstitutioner?
  8. Hvor åbent samarbejder man både med kommunerne og KANUKOKA med hensyn til anbringelsesmulighederne i Grønland?

Begrundelse
Efter sigende er landsstyret i de her dage i gang med at behandle spørgsmålet om, nogle af de 24 børn som står på ventelisten, kan anbringes på en døgninstitution i Kangerlussuaq.

Ligeledes har jeg via pressen hørt om, at socialcheferne i kommunerne samt kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke er tilfredse med at 3 børn fra Qaqortoq skulle anbringes på en døgninstitution i Danmark.

Ligeledes synes jeg, at det er på tide, at få oplyst om hvilke levevilkår de børn, der efter lukningen af ”Tûgdlik” er blevet anbragt i danske døgninstitutioner, lever under.

Læs svaret her
Besvarelse af § 37 spm nr. 2012-237 om børn og unge og døgninstitutionsområdet