Giv os tid til at behandle en lov der vil ændre hele samfundet
Det lader til, at koalitionen ikke har forstået forskellen på et bredt forlig og et nationalt kompromis. Et bredt forlig kan vi medlemmer af Landstinget grundlæggende aftale over en frokost i kantinen. Et nationalt kompromis kræver reel høring og inddragelse af de mange gode kræfter og organisationer, der hører hjemme i vores land.
Torsdag d. 1. november 2012
Aleqa Hammond
, Medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds:
Efterforskning
,
Isukasia
,
Minedrift
,
Råstoffer
.
Koalitionen er ved at haste storskalaloven igennem. Det hastværk kan blive meget dyrt for Grønland i generationer fremover.
Formanden for landsstyret ønsker et nationalt kompromis om storskalaloven. Det vil vi meget gerne være med til i Siumut, men vi vil ikke være med til at trække en lov ned over hovedet på det grønlandske samfund, når den indeholder åbenlyse problemer, som man med et seriøst forarbejde kan løse. Hvis koalitionen er så nervøs for, at vi i ”Siumut trækker tingene i langdrag for at vinde opbakning inden valget”, så har koalitionen simpelthen ikke forstået, at denne sag er for vigtig til at søge en almindelig kortsigtet politisk gevinst. Det her er sandsynligvis den vigtigste beslutning vores generation af politikere kommer til at træffe, så det er altafgørende, at vi træffer den rigtige.
Det lader til, at koalitionen ikke har forstået forskellen på et bredt forlig og et nationalt kompromis. Et bredt forlig kan vi medlemmer af Landstinget grundlæggende aftale over en frokost i kantinen. Et nationalt kompromis kræver reel høring og inddragelse af de mange gode kræfter og organisationer, der hører hjemme i vores land.
Netop derfor er det også ekstra problematisk med koalitionens hastværk om storskalalovpakken. Som GA påpeger, er der ikke sket noget væsentligt med lovforslaget siden årets start. Hvorfor så pludseligt denne ekstremt korte hørings- og lovgivningsproces? Det kræver en reel debat. På den måde kunne vi f.eks. få lejlighed til at spørge, om det virkelig er IA-politik at bryde sit klokkeklare løfte om ikke at anvende social dumping ved storskalaprojekter? Et løfte der blev fremsat så sent som i maj.
Høringssvarene – den korte tidsfrist til trods – indeholder faktisk en række glimrende input, som vi kunne nå at bruge til at forbedre lovforslagene. Denne lov sætter rammerne for, hvad vores samfund vil og ikke vil acceptere af opførsel fra mineselskaberne. Netop derfor undrer det Siumut ekstra meget, at landsstyret vil ændre næringsloven, således at ikke en eneste ansvarlig direktør behøver befinde sig i Grønland på noget tidspunkt. Skulle London Mining f.eks. smadre vores miljø, kan vi ikke engang holde nogen ansvarlige for skaderne – medmindre f.eks. Kina pludselig beslutter sig for at udlevere de ansvarlige til retsforfølgelse.
London Mining oplyser, at selskabet forventer at betale 28,5 mia. kr. i selskabsskat over 15 år. Men fradragsreglerne betyder, at London Mining f.eks. kan investere overskuddet i skibe og fly, som de helt lovligt kan flytte ud af landet, når minen er tom. I Siumut vil vi hellere nøjes med f.eks. at sikre 25 mia. fra en produktionsroyalty i takt med at malmen udføres, end at have 28,5 mia. stillet i udsigt som et fatamorgana fra selskabsskatten.
London Mining står til at have 6,5 års minedrift med ren profit ifølge virksomhedens egne tal. Projektet i Isuakasia har altså en meget stor profitmargin, der sagtens kan bære yderligere udgifter i form af f.eks. grønlandske overenskomster, der samtidig kan skabe jobs til grønlændere. Derfor forstår vi i Siumut ikke, at koalitionen bliver ved med at fremføre påstande om, at storskalaprojekter ikke kan realiseres uden social dumping.
Hvis koalitionen insisterer på selskabsskat i stedet for royalty, burde koalitionen i det mindste insistere på, at London Mining opfører vandkraftværker til minen. Virksomheden vil så trække en stor del af investeringen i kraftværkerne fra i skat, men i det mindste vil vi så have vekslet noget af råstoffernes værdi til infrastruktur, der kommer Grønland til gode i op til 100 år efter minen er tom.
Der er helt grundlæggende så mange uklarheder og potentielle faldgruber i koalitionens forslag til storskalaloven og den tilhørende ændring i næringsloven, at man kunne fylde hele aviser med dem. Det håber jeg, at Sermitsiaq og AG har ressourcer til, men der er i skrivende stund bare 23 dage til loven 3. behandles, så det bliver svært. Udover den samlet set sønderlemmende kritik af lovforslaget som GA, SIK, Departementet for Sundhed, ICC, IMAK og Transparency Greenland har givet udtryk for i deres høringssvar, vil koalitionen alligevel haste lovforslaget igennem. Man kunne også spørge, hvilke konsekvenser social dumping vil have for Grønlands evne til at tiltrække nye investorer til fremtidige råstofprojekter? Og hvilken type virksomheder, der i så fald er tale om? Og hvilke konsekvenser det tab af image kan betyde for Grønlands øvrige eksportindustri så som Royal Greenland?
Derfor vil jeg også gerne direkte opfordre ikke bare IAs, men også de andre partiers, medlemmer i Landstinget til personligt at sætte sig ekstra grundigt ind i dette lovforslags konsekvenser.
Hvis Formand for landsstyret ikke tror på vores reelle intentioner, har han jo en nem løsning – udskriv valget nu. Om ikke andet giver det os ekstra tid til at løse storskalalovens problemer.