Skatten er nedsat med 1 % – Tillykke - eller?
I forbindelse med nedsættelsen af skat af arbejdsindkomst, så vil Landskassen i 2013 mangle 72 mio. kr. Jeg mener ikke, at der ikke er nogen grund til at juble i disse år og i disse dage, hvor vi står med mange tunge opgaver, mange renoveringsopgaver samt mange andre ting, som vi som samfund er nødsaget til at gøre, og hvor vi står og mangler finansiering til disse opgaver.
Torsdag d. 8. november 2012
Karl Lyberth
, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Emnekreds:
Efterårssamling 2012
,
Finanslov
,
Økonomi
.
Partierne bag landsstyre-koalitionen har den 6. november 2012 besluttet, at skatten på arbejdsindkomst nedsættes med 1 % pr. 1. januar 2013. Når man isoleret set ser på nedsættelsen af skatten, er dette både glædeligt og positivt. Hvem ville dog være ked af, at skulle få udbetalt en større nettoløn?
Men alle og enhver er klar over, at livet langt fra er så firkantet. Når man har en samfundsstruktur, hvor byrderne løftes i flok, pålægger man et stort ansvar på mange tunge økonomiske forpligtelser ovre på skuldrene af dem, der tjener pengene hjem. Da er det især vigtigt at føre en rød tråd i gennem, og særligt er det vigtigt at føre en ansvarlig og fornuftig samfundsøkonomisk politik.
I forbindelse med nedsættelsen af skat af arbejdsindkomst, så vil Landskassen i 2013 mangle 72 mio. kr. Jeg mener ikke, at der ikke er nogen grund til at juble i disse år og i disse dage, hvor vi står med mange tunge opgaver, mange renoveringsopgaver samt mange andre ting, som vi som samfund er nødsaget til at gøre, og hvor vi står og mangler finansiering til disse opgaver.
Det er uansvarlig samfundsøkonomisk politik, når man nedsætter skatten i en klar forvisning om, at der på vores vidtstrakte kyst, i byerne og i bygderne er mange renoveringsopgaver, der skal gøres. Der er mange boligblokke, mange skoler, mange kajanlæg, kollegier, daginstitutioner mv. der trænger til renovering. Ved siden af disse renoveringsbehov, så mangler vi en del nye anlægsopgaver bl.a. på daginstitutioner, boliger, alderdomshjem samt meget meget mere hvor vi også skal finde finansiering.
Ud over disse anlægs- og renoveringsbehov, der mangler finansiering, så er der mange forskellige serviceopgaver som skal forbedres. Disse er f.eks. servicering af handicappede, servicering af ældre medborgere, servicering af vore syge medborgere, servicering af skoleelever samt uddannelsessøgende samt mange andre som vi skal finde midler til.
Derfor kan man sætte et kæmpe spørgsmålstegn ved, om det er en fornuftig og ansvarlig disposition, at nedsætte indtægter for Landskassen i en størrelsesorden på 72 mio. kr.
Jeg er sikker på, at nedsættelse af skat på arbejdsindkomst kun har til formål at lefle for vælgerne, nu hvor vi står over for et snarligt valg. Heldigvis er jeg lige så sikker på, at borgerne selv er i stand til at drage de korrekte konklusioner om forskellige forhold, især med hensyn til at kunne gennemskue og skelne mellem lefleri og det at føre en ansvarlig økonomisk politik.
For at få dækning for de midler som Landskassen nu står og mangler, har man indført afgifter for hellefisk, der eksporteres ubearbejdet, indført beskatning for at bo vakant samt øget motorafgifterne.
Siumut vil gerne understrege, at vi har en vilje til at styrke den efterhånden slunkne Landskasses likviditet, hvorfor vi ingen indvendinger har imod beskatningen af eksport af ubearbejdet hellefisk samt ved indførelse af skattepligt for at bo vakant.
Dog vil vi under ingen omstændigheder acceptere at bl.a. Landskassen får 72 mio. kr. i mindre indtægt, fordi man nu har nedsat skat af arbejde med 1 %. Idet dette generelt set ikke vil medføre forbedring af borgenes situation, men kun vil medføre ulemper!