Grønland i dansk finanslovsaftale for 2013

Finanslovsprocessen har været lang og fortsætter jo lidt endnu. Jeg startede med de første møder om mine prioriteringer allerede i januar, og jeg er glad for, at vi i forhold til en række af sagerne nu ser konkrete resultater. Jeg ville dog gerne have set en tydeligt udmelding vedrørende Kriminalforsorgen i Grønland, men afventer svar fra justitsministeren om dette. Desuden afventer jeg også en udmelding fra forskningsministeren om University of the Arctic.

Onsdag d. 14. november 2012
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Folketinget, Grønlændere i Danmark, Kriminalloven for Grønland, Rigsfællesskab og selvstyre.

Regeringen har sammen med Enhedslisten indgået en aftale om finansloven for 2013. Sara Olsvig (IA) er overordnet tilfreds med finansieringen af områder med speciel relevans for Grønland. Sara Olsvig havde dog gerne havde set noget mere specifikt fra Justitsminister Morten Bødskov (S) hvad angår Kriminalforsorgen i Grønland.

Sara Olsvig (IA) har igennem sit første år i Folketinget arbejdet med en lang række sager finansieret via den danske finanslov. Regeringen indgik sammen med Enhedslisten søndag en aftale om den danske finanslov for 2013. I forlængelse heraf er en bred række delaftaler blevet indgået, herunder eksempelvis den nye aftale om en socialpakke og den nye flerårige aftale for kriminalforsorgens økonomi.

Regeringen og Enhedslistens finanslovsaftale for 2013 berører en række områder af speciel relevans for Grønland. Disse områder inkluderer blandt andet:
  • SAR beredskab: Der er på forslaget til finanslov for 2013 afsat 27,3 mio. kr. til eftersøgnings- og redningsopgaver i henholdsvis 2013 og 2014.
  • Retskredsreform i Grønland: På forslaget til FFL13 er der afsat i alt 28,7 mio. kr. til den grønlandske retskredsreform i perioden 2013-2016.
  • Kriminalforsorgen: Der er i FFL13 afsat 14,1 mio. kr. i perioden 2013-2014 til driften af den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq der genåbnede i september 2012 med 30 pladser. Sara Olsvig har desuden stillet en række spørgsmål til justitsministeren om bl.a. en forbedring af uddannelsen af de grønlandske anstaltsbetjente samt flere midler til Kriminalforsorgen i Grønland generelt. Svar fra ministeren afventes fortsat.
  • Børne- og ungeydelser: Regeringen er sammen med Enhedslisten blevet enige om, at tilflyttere til Danmark, fra bl.a. Grønland, nu ikke længere skal underlægges et optjeningsprincip og derfor skal kunne modtage børne- og ungeydelser på lige fod med andre i Danmark. Der er samlet afsat 54,5 mio. kr. til denne ændring, som også inkluderer f.eks. flygtninge.
  • Strategi for udsatte grønlændere og deres børn: Som del af satspuljeforhandlingerne er satspuljepartierne blevet enige om, at der skal udarbejdes en strategi der styrker indsatsen over for udsatte grønlændere og deres børn. Der er på FFL13 afsat 13,4 mio. kr. over fire år til strategien.
  • Værestederne i de grønlandske huse: Socialministeren har lovet en løsning for 2013, der er dog endnu ikke kommet en løsning på finansieringen af værestederne på længere sigt.

Sara Olsvig er endvidere i dialog med forskningsministeren om University of the Arctic som Danmark ellers i en årrække har yder 3 mio. om året til. Ministeren har umiddelbart meldt positivt tilbage og der afventes endeligt svar om dette.

"Finanslovsprocessen har været lang og fortsætter jo lidt endnu. Jeg startede med de første møder om mine prioriteringer allerede i januar, og jeg er glad for, at vi i forhold til en række af sagerne nu ser konkrete resultater. Jeg ville dog gerne have set en tydeligt udmelding vedrørende Kriminalforsorgen i Grønland, men afventer svar fra justitsministeren om dette. Desuden afventer jeg også en udmelding fra forskningsministeren om University of the Arctic", udtaler Sara Olsvig.

Finansloven anden og tredjebehandles hhv. den 15. november og 18. december 2012. IA Folketingimi er fortsat i gang med at gennemgå finanslovsaftalen for detaljer vedrørende Grønland.