Stop idylliseringen af de små landsbyer

I Grønlands tilfælde er Henrik Leth endda parat til at gå endnu længere. Leths løsning på Grønlands udfordringer var nemlig ikke til at tage fejl af: Urbanisering – og helst så hurtigt som muligt. På konferencen opfordrede han derfor sine landsmænd til at holde op med at idyliseringen de små samfund.

Torsdag d. 22. november 2012
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Bosætning, Bygder, Erhverv, Uddannelse.


(an)

- Der er ikke to byer eller landsbyer på Grønland, som er forbundet med veje. Den eneste måde at rejse mellem byer er med helikopter, fly eller med båd.

Med denne begrundelse argumenterede Henrik Leth i sin præsentation ved NORA REGION CONFERENCE 2012 for, at Grønland skal centralisere i højere og hurtigere grad, end det sker på nuværende tidspunkt. Som medlem af Nordatlantisk Tænketank står Henrik Leth selvsagt bag Tænketankens seneste anbefaling, "Attraktive distrikter krever sterke byer", som blev lanceret i forbindelse med konferencen.

I Grønlands tilfælde er Henrik Leth endda parat til at gå endnu længere. Leths løsning på Grønlands udfordringer var nemlig ikke til at tage fejl af: Urbanisering – og helst så hurtigt som muligt. På konferencen opfordrede han derfor sine landsmænd til at holde op med at idyliseringen de små samfund.

Den geografiske udfordring vejer mest på Grønland
- De massive geografiske afstande på Grønland er en af hovedårsagerne til udfordringerne i leverance af offentlige tjenester. Yderligere er bosættelsesmønstrene en betydelig årsag til de sociale strukturelle problemer på Grønland, sagde Henrik Leth.

Med sine omkring 75 byer og landsbyer spredt udover en kystlinje på 44.000 km, er Grønland et af de mest tyndtbefolkede lande i verden.

Til argumentet for at leve et godt liv i småsamfund, kommenterede Leth:

- For at leve et godt liv i småbyerne er en god infrastruktur nødvendig. Det er den ikke på Grønland. Det er ikke kun det manglende vejnet, der er et problem, men også den mangelfulde elektroniske infrastruktur. Internetafgifter er så høje, at indbyggerne ikke gør brug af IKT-muligheder.

Ikke kun økonomiske overvejelser
Leth pointerede, at det ikke kun er økonomiske overvejelser, der gør sig gældende for nødvendigheden i at nedlægge nogle af småpladserne og i stedet satse på byerne. Der er også det sociale aspekt. I de mindre landsbyer er der ikke mange jobmuligheder, og der findes områder, hvor største andelen af indbyggerne er på overførselsindkomst. Dette er ikke en værdig situation at leve under.

Et alvorligt problem på Grønland er det lave uddannelsesniveau og den høje procentandel, som dropper ud af skolen. I de små byer med 50-100 indbyggere slutter folkeskolen efter 7. klasse. Det betyder, at de unge må flytte hjemmefra i en meget tidlig alder for at opnå videre og til dels elementær uddannelse. Videre kommenterede Leth på den tvivlsomme kvalitet af undervisningen i de små byer. Det samme er gældende for andre offentlige ydelser så som ældrepleje. Der mangler ret og slet professionelt personale til at yde tjenesterne på småpladserne.

- Vi bliver nødt til at tage debatten op om de små byer, som ikke kan forsørge dem selv. Det er et ømtåleligt emne på Grønland, da småpladserne bliver opfattet som det oprindeligt grønlandske. Det forunderlige er, at de, der taler mest for at bevare småpladserne, ikke bor der selv.

I og med at de unge flytter væk fra landsbyerne, er urbaniseringsudviklingen allerede i gang. De, der tager en videre uddannelse, kommer heller ikke tilbage – dels fordi der ikke findes relevante jobmuligheder for dem, dels fordi de ikke ønsker at flytte tilbage. De ældre bliver tilbage.

På Grønland er der en tosidig udvikling, som finder sted. De store byer, som næsten udvikles parallelt med omverdenen, og så er der landsbyerne. Her er der mangel på adgang til samme kvalitet i uddannelse, mangel på velfærdstjenester og mangel på jobs. Leth spurgte til sidst publikum, om denne forskel kan accepteres i en velfærdsstat, hvor lige adgang til velfærdstjenester er gældende?

Det var ikke blot et retorisk spørgsmål. Med det elektroniske spørgesystem, som blev anvendt på konferencen, fik publikum via en fjernbetjener mulighed for straks at give deres individuelle svar på Henrik Leths spørgsmål.

Publikum blev spurgt, om kvaliteten af velfærdstjenester i fremtiden uundgåeligt vil blive mere varierende på tværs af geografiske områder. Svaret var klart og entydigt.Tilsammen 86 procent af konferencedeltagerne erklærede sig enige i påstanden. 56 procent erklærede sig endda stærkt enige.