Akulliit Deklaration
Vi vil minde om, at 75 procent af stemmerne i 2008 stemte for Selvstyre, og vi finder det utrolig pinligt at formanden for landsstyret, der skal arbejde for hele befolkningen, i et engelsksproget interview direkte vildleder de engelsksprogede lyttere.
Mandag d. 8. juli 2013
Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Politik
.
I dagene 5. og 6. juli afholdt Inuit Ataqatigiit i Diskoområdet et seminar. Emnerne var status i det politiske arbejde i Qaasuitsup Kommunea, Landstinget og Folketinget.
De væsentligste punkter:
Inuit Ataqatigiit fastholder nultolerancen overfor uran, da der ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan ændre standpunktet.
Landsstyret har meldt ud at de vil afskaffe nultolerancen overfor uran og andre mineraler med radioaktivt indhold ved Landstingets efterårssamling 2013. Vi mener at det er at misfortolke demokratiet, at ændre nultolerancen overfor radioaktive stoffer, når man beslutter at gøre det uden den fornødne viden og uden inddragelse af befolkningen, og den eneste begrundelse er at man har et flertal i Landstinget, hvis medlemmer heller ikke har den nødvendige viden om konsekvenser af afskaffelsen af nultolerancen. Deltagerne i seminaret mener også at det er at fejlfortolke demokratiet, at sætte lighedstegn imellem antal sæder i tinget med en accept af nultolerancens ophævelse.
Vi vil fremme vores selvforsyning af produkter fra land- og dyrebruget i Sydgrønland snarest. Vi har sat som mål at nedbringe de lokale fragtrater for de lokalproducerede fødevarer ved at lægge CO2 afgift på transport af importerede fødevarer. Dette vil medføre en forbedring af konkurrencedygtigheden af vores lokalproducerede fødevarer.
Vi finder det nødvendigt, at man hurtigst muligt kommer væk fra den nu meget langsommelige sagsbehandling i socialregi i Qaasuitsup Kommunea, dette skal erstattes med en mere smidig og hurtig sagsbehandlingsprocedure, da systemet som det fungerer i dag er meget kostbart for borgere og kommune.
Vi vil minde om, at 75 procent af stemmerne i 2008 stemte for Selvstyre, og vi finder det utrolig pinligt at formanden for landsstyret, der skal arbejde for hele befolkningen, i et engelsksproget interview direkte vildleder de engelsksprogede lyttere. Selvstyreloven er en køreplan for et selvstændigt Grønland, hvor der bliver taget hånd om den fremtidige økonomi. Inuit Ataqatigiit arbejder for velfærd i det selvstyrende Grønland, og Inuit Ataqatigiit vil naturligvis også arbejde for velfærd i et selvstændigt Grønland. Derfor mener vi, at økonomien skal sikres i arbejdet imod selvstændighed.
I sommermødet i Akulliit detog Inuit Ataqatigiit lokalafdelinger fra Kangaatsiaq, Aasiaat, Akunnaaq og Qasigiannguit, samt kommunalbetsyrelsesmedlemmer fa Qaasuitsup Kommunea, Medlemmer af Landstinget, medlem af Folketinget og medlem af Bygdebestyrelse.
Næste sommermøde vil blive holdt i Akunnaq i slutningen af juli 2014.