Grønlands deltagelse i Arktisk Råd

Nu er det usikkert hvordan fremtidige formandskaber vil forholde sig til problematikken og hvis der opstår lignende problemer under et nyt formandskab, skal vi så boykotte igen og igen?

Fredag d. 30. august 2013
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Arktisk Råd, Politik.

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at landsstyret endelig besinder sig i sagen om boykottet af Arktisk Råd. Grønlands deltagelse i Arktisk Råd er vigtigere end nogen sinde før og lige som det nuværende landsstyret lå genoprettelsen af Grønlands fulde deltagelse i Rådet højt på dagsordenen da Inuit Ataqatigiit sad i regering.

IA vælger dialogens og solidaritetens vej

Vi ville dog til hver en tid have valgt dialogens og solidaritetens vej.

Boykottet har betydet, at møder som skulle have været holdt i Grønland blev flyttet ud af landet og at mange grønlandske forskere har måttet sætte deres deltagelse i det arktiske samarbejde i bero.

Samtidig har den udiplomatiske metode betydet, at Grønland har gået enegang uden koordination med andre selvstyrende nationer i Arktis, og som vi forstår Formanden for landsstyrets pressemeddelelse er forhandlingernes udfald ikke meget anderledes end den situation Grønland sad i før boykottet.

Vi tvivler stærkt på, at de andre arktiske nationers delegationer har været særligt påvirkede af forhandlingerne mellem Rigsfællesskabet og Canada eller af boykottet i det hele taget. Det ville have været på sin plads at rejse sagen åbent og ad dialogens vej ved ministermødet i Kiruna, så hele Arktisk Råd kunne have været inddraget.

Rigsfællesskabet har stadig én stemme
Grønland skal stadig koordinere sin deltagelse i Arktisk Råd tæt med den danske og den færøske regering, og Rigsfællesskabet har stadig én stemme. Præcis som før.

Desuden er det nu meldt klart ud, at Grønland ikke altid vil kunne repræsentere Rigsfællesskabet i Arktisk Råd. Det kompromis der tilsyneladende er indgået med den danske regering er, at Grønland, Danmark og Færøerne deler de sæder der er til rådighed ud fra hvilke sagsområder det handler om.
Repræsentationsmodellen, nu mere fastlåst.

Vi ville have foretrukket, at der fra sag til sag blev set på, hvem der var bedst klædt på til at varetage opgaven at skulle repræsentere Rigsfællesskabet. Hvis der for eksempel forhandles om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, som er et dansk ansvarsområde, så er aftalen tilsyneladende nu, at Danmark har fribillet til at repræsentere både Grønland og Færøerne i de tilfælde hvor der ikke er tre pladser til hver stat i Rådet. Dermed er repræsentationsmodellen nu mere fastlåst end den var før.

Vi finder det desuden uhensigtsmæssigt, at Grønland og Danmark har valgt at forhandle med formandskabet i Arktisk Råd, i stedet for at sætte sagen på dagsordenen ved ministermødet i Kiruna. Nu er det usikkert hvordan fremtidige formandskaber vil forholde sig til problematikken og hvis der opstår lignende problemer under et nyt formandskab, skal vi så boykotte igen og igen?

Det handler også om andre arktiske folk
Endelig mener vi, at en tæt koordination med de andre selvstyrende nationer i Arktis ville have været på sin plads. Arktisk Råd er nødt til at tage en overordnet drøftelse om de selvstyrende nationers position i rådet. Det er ikke kun Grønland det handler om, det handler også om mange andre arktiske folk og her kunne Grønland have gået forrest i solidaritet med vores ligesindede. I stedet gik Grønland i baglås og lukkede sig selv ude uden noget større resultat.

Spørgsmålet er nu i høj grad om det nu definitivt er besluttet at det er staten og kun staten, der taler på rigets vegne når der f.eks. diskuteres udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål?