§ 37: Spørgsmål til landsstyret vedr. regler for tilknytning til det grønlandske samfund

Det kan være endog meget svært at overskue, hvornår man har ret til at være et fuldgyldigt medlem af samfundet. Det skyldes, at der til en del af samfundets love og regler hører en tilknytningsregel.

Fredag d. 11. april 2014
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Danskere i Grønland, Landstinget paragraf 37 spørgsmål.

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til landsstyret vedr. regler for tilknytning til det grønlandske samfund
Hvor mange forskellige bopæls- og/eller tilknytningskrav er der i dag i gældende lovgivning, regler med videre, og hvad er de præcise krav? Svaret må gerne indeholde en skematisk opstilling med henvisninger til de konkrete love og regler i hvert enkelt tilfælde.

Begrundelse:
Det kan være endog meget svært at overskue, hvornår man har ret til at være et fuldgyldigt medlem af samfundet. Det skyldes, at der til en del af samfundets love og regler hører en tilknytningsregel, der er med til at afgøre om en person har en stærk nok tilknytning til vort samfund til at have en rettighed på lige fod med andre borgere.

Dette er tilfældet i regler for valgbarhed til Kommunal- og Landstingsvalg, regler for studiestøtte, regler for optagelse på bolig- eller institutionsventelister, regler for erhvervelse af fangstbevis med videre. Jeg ønsker med ovenstående spørgsmål at få et samlet overblik over de forskellige tilknytningskrav.

Mit ønske skyldes, at jeg agter at stille forslag til Landstinget om, at vi her i landet skal have et nationalt ID-kort, som klart definerer, at man hører til her i landet. Hvis man har ret til et grønlandsk ID-kort, så følger alle de andre rettigheder automatisk med.

Et nationalt ID-kort vil dermed kunne mindske bureaukratiet og sikre en mere ensartet behandling af borgerne. Et ID-kort vil gøre det mere enkelt for såvel borgere som administration at vurdere, hvem der er stemmeberettiget, hvem der kan skrive sit barn op til en institutionsplads, hvem der har ret til et fangstbevis med videre.