Jørgen Wæver Johansen stiller ikke op til formandsvalget i Siumut
Fungerende formand for Siumut Jørgen Wæver Johansen har valgt ikke at stille op til valget om formandsposten for Siumut, på det ekstraordinære landsmøde som afholdes d. 18. oktober i Nuuk.
Mandag d. 6. oktober 2014
Jørgen Wæver Johansen
Emnekreds:
Politik
,
Siumut
.
Pressemeddelelse
Jeg støtter Kim Kielsen som ny formand for Siumut
Fungerende formand for Siumut Jørgen Wæver Johansen har valgt ikke at stille op til valget om formandsposten for Siumut, på det ekstraordinære landsmøde som afholdes d. 18. oktober i Nuuk.
Om sin beslutning siger han: "Jeg ønsker ikke at forlade de projekter vi har igangsat i Sydgrønland. Som borgmester har jeg lovet mine vælgere at blive boende i Qaqortoq - og det løfte agter jeg at holde.
I Kommune Kujalleq er vi en samlet kommunalbestyrelse, hvor vi samarbejder på tværs af partierne - vi arbejder sammen for at gøre en forskel for det samfund vi lever i, det projekt ønsker jeg ikke at forlade. Vi har alle brug for håb og tro på fremtiden -og jeg tror på Sydgrønland og ved at jeg kan være med til at gøre en positiv forskel for vore borgere i Kommune Kujalleq. Desuden er jeg familiefar og vi har fortsat hjemmeboende børn, som elsker at bo i Sydgrønland, og deres prioriteringer betyder naturligvis også rigtig meget for mig.
Derudover er vi jo så heldige, at vi i Siumut har mange potentielle dygtige ledere af partiet. Iblandt alle disse, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at Kim Kielsen i den nuværende situation vil være det mest egnede formand for Siumut og dermed være partiets spidskandidat til det kommende valg til Landstinget.
Kim har al den politiske erfaring både fra Landstinget og landsstyret som han har behov for, han er yderst troværdig og altid hudløs ærlig. Desuden er jeg overbevist om, at Kim Kielsen om nogen også kan finde ud af at samarbejde med andre partier - dette uanset deres partifarve. Og samarbejde på tværs af partierne det er hvad dette land har behov for - især et samarbejde iblandt landets to største partier. Så, der skal ikke herske tvivl om, at Kim Kielsen har min fulde opbakning i det videre forløb" afslutter en fast besluttet Jørgen Wæver Johansen.