Taburetklæbende?

Det er jo nemt nok, at sidde bag en bærbar pc i København og kalde sig chefredaktør for en grønlandsk avis, samtidig med at man passer sit personlige venskab med en tidligere formand i oppositionspartiet IA.

Tirsdag d. 14. oktober 2014
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Emnekreds: Journalistik, Landstingsvalg november 2014, Siumut.

I sidste uges leder i AG kunne man igen læse et glimrende eksempel på, hvordan såkaldt journalistik til stadighed lever sit helt eget partiske liv herhjemme.

Det skorter ikke på metaforer og billeder, som skal være med til at stille en række personer i et dårligt lys. ”Angrebsbølge”, ”amok-dage”, ”letvægter” osv. Jeg selv bliver beskrevet som en prop i vandet og ”taburetklæbende”. Og i den sidste del af lederen bliver vi så præsenteret for en mere eller mindre leflende beskrivelse af IA og deres udfordringer. Lederen hedder ”sovsen der brændte på” og for at blive i Schultz-Lorentzens yndede univers af metaforer vil jeg sige, at det er for tynd en omgang suaasat.

Jeg spørger mig selv, hvad er ”taburetklæbende”? Er det hvis en folkevalgt, som jeg selv, sidder på en post og passer sit arbejde – det som han eller hun er valgt til at gøre? Hvis det er det, som AGs chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen mener, er ”taburetklæbende”, så er jeg det til fulde. Og med stolthed. Hvornår er det blevet forkert, at passe sit arbejde og sit engagement?

Men hvis det at være ”taburetklæbende” handler om at bestride en forholdsvis stor post i Grønland som eksempelvis chefredaktør for AG, fra Danmark, til en klækkelig hyre og uden adresse i Grønland og dermed uden en reel finger på pulsen, så er jeg ikke ”taburetklæbende”. Det er jo nemt nok, at sidde bag en bærbar pc i København og kalde sig chefredaktør for en grønlandsk avis, samtidig med at man passer sit personlige venskab med en tidligere formand i oppositionspartiet IA.

Det må da være ”taburetklæbende” om noget. At fastholde sin position som leder for en grønlandsk institution – mens man bor i Danmark. Men hvis det ikke er nogen af delene, så må Christian Schultz-Lorentzen forklare mig det, så jeg forstår det. Gerne på grønlandsk, for som I ved, så opstår der så utrolig mange sprogmæssige misforståelser mellem grønlændere og danskere.

Lederen er en opremsning af AGs chefredaktørs egne betragtninger og vurderinger af den politiske situation herhjemme. Og nej, det har ikke været nemt her på det sidste. Det siger jeg ikke. Vi står overfor udfordringer – ingen tvivl om det. Men husk på, at det kaos vi har været vidne til her på det sidste skyldes enkelte personers fejltagelser og ikke partiet Siumut. Og jeg tager skarp afstand til ulovligheder og mener, at alle mennesker bør vedstå sig deres fejltagelser og tage ansvar for dem. Det er ærgerligt, når enkeltpersoner begår fejltagelser som stiller hele gruppen i dårligt lys – det kender alle partier til – spørg bare oppositionspartierne - om det er rod i bilagene, tårnhøje telefonregninger, interessekonflikter på grund af virksomhedsejerskab eller voldsdom.

Men at begynde at komme med de her personlige og konstruerede kaldenavne, holder ikke. Selv ikke for AG. Min kollega Doris Jakobsen bliver også hængt ud. Hun bliver kaldt for en politisk letvægter der er afhængig af sit danske sekretariat. Christian Schultz-Lorentzen får her sat en parentes-bemærkning ind om, at sekretariatet han henviser til er; ”Hans Jakob Helms (hendes drevne medlemssekretær)”. Igen beskyldninger og fedteri fra AGs chefredaktør. Men det er sikkert vigtigt, at holde tonen ren, når man til daglig sidder under samme tag på Christiansborg, hvor Doris Jakobsens omtalte sekretariat har til huse og hvor Schultz-Lorentzen også har sit kontor. Så skal sætningen ”den drevne” lige tilføjes, så man stadig kan se hinanden i øjnene til frokost i Snapsetinget.

Jeg bliver også nævnt i forbindelse med, at jeg skulle have været lang tid om at trykke på valgkampen. Må jeg være fri for sådan en gang fortolkninger og gisninger. I sin ”beskrivelse” af mig, slutter Schultz-Lorentzen ”han kunne godt have ranket ryggen før”. Jeg bliver nødt til at sige, at det er min pligt som fungerende formand for landsstyret først at forsøge at finde politiske løsninger før udskrivelsen af et økonomisk dyrt valg.

I løbet af dagen, blev det klart, at dette ikke var muligt, hvorefter jeg samme dag som afgangen af de fire tidligere medlemmer af landsstyret trådte af, udskrev valg. Det mener jeg ikke er forkert fremgangsmåde, men jeg kan konstatere, at AG’s chefredaktør er af en anden opfattelse, hvor vi ikke giver os selv mulighederne for at være sikre på, at vi finder den bedste politiske løsning.

Schultz-Lorentzen, min ryg er rank og det har den altid været. Jeg bestrider mine poster fordi jeg er blevet valgt til det. Din håbløse griben om sig i luften efter snavs, og din flittige brug af floskelagtige metaforer, må du gemme til den dag, hvor du skal skrive dine memoirer om din tid som chefredaktør for en grønlandsk avis - bosiddende i Danmark.

Schultz-Lorentzen, ingen anfægter din ret til at skrive som du gør, men du gør det under ansvar. Og du kan forvente modspil, når du skriver partiske urimeligheder som ikke har hold i den grønlandske politiske virkelighed.

Vi herhjemme, som har valgt at bo, leve og arbejde her i landet, vil så arbejde videre på, at få samlet skårene og se fremad. Med rank ryg som er kendetegnet for den grønlandske mand og kvinde.