Den Islandske turisme-succes
Vi skal derfor udnytte de islandske muligheder og udvide vores turisme inspireret af og i samarbejde med islændingene, som har vist os, at hårdt arbejde og en massiv investering i turismen kan få økonomien til at blomstre.
Torsdag d. 30. oktober 2014
Karen Kleemann
, landstingskandidat for Demokraterne
Emnekreds:
Landstingsvalg november 2014
,
Turisme
,
Uddannelse
.
Fredag den 24. oktober deltog jeg i den Islandske messe, som foregik i Katuaq. Der kom jeg i snak med Arnbjørn Olafsson, som er Director of Marketing and International Cooperation. Til daglig driver han også Keilir - Atlantic Center of Excellence, som er en skole placeret på den gamle USA/Nato flyveplads. I denne skole har de studerende mulighed for at vælge mellem en hel række uddannelser inden for turisme.
Vi burde i højere grad udnytte, at Island er vores nærmeste nabo, og vi bør iværksætte samarbejdsaftaler med Island på flere områder. Det er oplagt, at samarbejde om at give turister, der alligevel er i Island bedre muligheder for også at få en tur til Grønland med i købet.
Men vi burde også samarbejde om uddannelsesudveksling, så de af vore unge, der måtte ønske det kunne få et tilbud om et uddannelsesophold på vores naboø. Arnbjørn Olafsson gjorde det meget klart i vores samtale, at de gerne vil modtage grønlandske elever.
På skolen har de en guide-uddannelse som hedder Adventure Guide, hvor man opnår Adventure Sport Certificate. Indenfor Adventure turisme uddannelse har man 8 måneders intensiv undervisning som netop er udformet for at imødegå kravende fra udendørs entusiaster. Under uddannelsen vil man have forskellige muligheder for at afprøve de forskellige former for aktiviteter i de forskelle dele af Island og det er:
Sea Kayaking
Whitwater Paddling
River Rafting
Wilderness Travel
Glacier Skills
Mountaineering
Moutain Biking (planlagt til 2015)
Jeg ved, at vi her i Grønland har en uddannelse i Turisme. Og jeg synes at det, som de har i Island kan være en inspiration for os her i landet og måske kan være med til at udvide vores horisont. Især når vi ved, at der er stor mangel på Grønlandske guider, som kender til vort lands historie, og som er lokal kendte. Som Arnbjørn selv udtrykte det, vil man som turist her i landet helst have en grønlandsk guide, for det er dem, som kender historierne og landet bedre end nogen andre.
Vi skal derfor udnytte de islandske muligheder og udvide vores turisme inspireret af og i samarbejde med islændingene, som har vist os, at hårdt arbejde og en massiv investering i turismen kan få økonomien til at blomstre.