Nye arbejdspladser – ved at sprede mulighederne ud
Endvidere er der i forskellige bygder behov for steder til indhandling af skind, og man bør man afsætte midler til det. På denne måde ville man støtte fangerne i deres erhverv og også arbejderne på land
Onsdag d. 5. november 2014
Najanguaq Nikolajsen
, Medlem af Bygdebestyrelsen for Ikamiut Akunnaaq Kitsissuarsuit. Kandidat til Landstingsvalget, Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Bygder
,
Erhverv
,
Landstingsvalg november 2014
,
Levevilkår
.
En af de vigtige ting som jeg vægter i min kandidatur til Landstinget er, at arbejde for at løse arbejdsløsheden som er et stort problem her i vort land.
Eksisterende arbejdspladser
I dag benyttes mange af de eksisterende arbejdspladser i virksomhederne under Selvstyret ikke fuldt ud. Man bør højne disse virksomheders serviceniveau ved at udfylde disse arbejdspladser, som der er behov for. På denne måde kan man mindske antallet af arbejdsløse og benytte de kompetencer som folk har.
Enhver virksomhedsleder ønsker en sund virksomhed, og derfor må man til stadighed diskutere arbejdskraften. For arbejdspladser betyder nyttige skatteindtægter til landet. Og ansatte på de eksisterende arbejdspladser må yde deres bedste for at klare opgaverne, idet man for det meste har ansat det ”færrest mulige” antal arbejdere. Ved at højne antallet af arbejdere kunne man også undgå at folk går af som førtidspensionister, idet gode vilkår på arbejdspladserne som skåner fysik og nedslidning forebygger skader.
Så for at bekæmpe arbejdsløsheden må man benytte disse virksomheder fuldt ud. Jeg ved at arbejdsmarkedskontorerne gør alt hvad de kan, og at den største hindring i deres arbejde er mangel på økonomiske midler. Arbejdsløshed er en daglig udfordring for kommunerne, og derfor må man opprioritere mulige samarbejdsområder for at højne niveauet, kommunalt og landsdækkende.
Jeg anser ikke arbejdsløsheden for at være den største udfordring her i landet, for der er folk som gerne vil arbejde og det er et spørgsmål om at højne udnyttelsen af virksomhederne. Der kan til tider være så lidt at lave at indtægterne knap nok rækker til udgifterne, og argumenterne er som regel at de økonomiske midler mangler. Denne udvikling må vendes, og Selvstyrets og andre privates virksomheder må danne afsættet. Deres arbejdskraft er lokal.
Man kunne også forestille sig, at denne gruppe kunne kategoriseres for sig med en særskilt bevilling, som så igen kan være med til at udvikle virksomhederne. Der er flere og flere arbejdspladser hvor man dagligt kun arbejder i 4 timer, og det kan simpelt hen ikke betale sig at arbejde. Alle disse ting gør, at det bliver sværere og sværere at skabe gode levevilkår her i landet.
Endvidere er der i forskellige bygder behov for steder til indhandling af skind, og man bør man afsætte midler til det. På denne måde ville man støtte fangerne i deres erhverv og også arbejderne på land. Hvis man reetablerer arbejdspladser kunne man få flere skatteindtægter til landet.
Hvis nogen skulle spørge hvor man skulle hente pengene dertil, kunne man bruge de midler man har afsat til at få skabt flere arbejdspladser. I de sidste par år har man jo brugt mange penge indenfor råstofområdet, uden dog at have en direkte gavnlig effekt af det. Vi skal derfor arbejde for, at pengene ender der hvor de gør mest gavn. Og Inuit Ataqatigiit har jo i år meldt ud, at den økonomiske støtte ikke skal tilfalde de som allerede har midler. Hvis vi skal bekæmpe arbejdsløsheden, må vi tage afsæt i allerede etablerede arbejdspladser.