Vi skal ikke lade os styre udefra

Man forsøger at påvirke vores tankegang og igen forsøger man at påvirke vores egne prioriteringer, udefra. Man kan ikke ofre sin kultur og værdier for penge.

Torsdag d. 20. november 2014
Mads Ole Kristiansen
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014, Oprindelige folk.


På isen neden for Qaanaaq juni 2000
(an)

Man forsøger at påvirke vores tankegang og igen forsøger man at påvirke vores egne prioriteringer, udefra. Man kan ikke ofre sin kultur og værdier for penge.

I forbindelse med valgkampen ser på ny hvor travlt folk udefra har med at fortælle os hvad der er bedst og vigtigst for vort land. Det er simpelthen ikke godt nok. Befolkningen her skal selv bestemme hvad der er bedst for landet og det er os der sætter kursen for vores egne prioriteringer. Jeg savner den veluddannede del af befolkningen kommentere omkring hvilke prioriteringer der er vigtige, langt mere end jeg skal høre på folk udefra. I dag hører vi mere om folk som tjener godt i samfundet men vil forlade os når deres formue er stor nok. Vi skal sætte en stopper på denne udvikling, og vi må sætte al fokus på erhvervsudvikling blandt andet ved at vi hurtigst muligt får hjemtaget levnedsmiddelkompetencen fuldt ud.

Grønland er en valgkreds, men alligevel formår KNR igen på ny vise at de ikke magter at løfte opgaven og på den måde ikke en gang interesserer sig for at høre hvad andre dele i samfundet har at sige. Jeg kan sige, at vi i Avanersuaq ikke kan, selvom vi forsøger, leve som i Vestgrønland. Vores egn er så meget anderledes i forhold til resten af landet at det er nødvendigt at der er repræsentanter fra Inugguit i Inatsisartut. Skal vi sikre at Inugguits stemme bliver taget seriøst i Inatsisartut, kan vi ikke gå uden om at Inugguit må stemme på en fra Avanersuaq. Ligesom dele af befolkningen opfordrer hinanden til at stemme på folk med specifikke interesser, ligeledes er det med at stemme på vore egne her i Avanersuaq. For os er det vigtigt, at vi får vort gamle kommunegrænse tilbage og dermed blive en forvaltningsenhed i sig selv. Qaanaaq Kommunen kan dermed få Pituffik under sig og dermed også få endeligt arbejdet omkring amerikanernes forurening af miljøet gjort noget ved til det bedre. Det skal være slut med amerikanernes forurening af vort miljø med deres radioaktivt affald og de skal til at betale for den skade de har voldt vores miljø.