Politisk og økonomisk stabilitet er vejen frem

Det bliver ikke nemt. Langt fra. Det kommer ikke til at ske hurtigt. Desværre ikke. Det kræver et langvarigt politisk stabilt Grønland, at skabe den økonomiske stabilitet, som vi alle så gerne vil have.

Torsdag d. 20. november 2014
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014.

Fiskenæsset-Qeqertaarsuatsiaat 1969 (an)

Den eneste vej frem for Grønland som industriland er, at vi bliver et politisk stabilt land, hvor udefrakommende investorer ved hvad de kan regne med – også i morgen. Vores råstoffer er det største potentiale vi har, da vi allerede udnytter vores levende ressourcer til deres biologiske maksimum. Får vi politisk stabilitet, så får vi også økonomisk stabilitet. Så simpelt er det. Når alle partier i deres indledning i diverse valgkampe udtaler, at de vil skabe et politisk og økonomisk stabilt Grønland, hvad mener de så med det og mener de det rent faktisk? Nu kunne jeg skrive en masse drillende ting om, hvad der har været sagt og skrevet, men det mener jeg faktisk at problemet er for vigtigt til. Derfor vil jeg sætte fokus på hvad jeg og Demokraterne mener med et politisk og økonomisk stabilt Grønland. Så håber jeg, at der kan skabes enighed om min og mit partis bud på løsningen. Men lad os starte med en lille personlig test. Du står med 1 million kroner, som du ønsker at investere i noget erhverv, så du kan tjene penge og forsørge din familie. Ville du satse pengene i Grønland? Ja. Det håber jeg i hvert fald du vil. Turde du satse pengene i Grønland? Mmjaa, nnejoo – immaqa. Lige præcis. Hvis vi ikke selv tør, hvordan skal vi kunne overtale andre til at investere i vores land? Ikke bare 1 million kroner, men de mange milliarder som vi skal bruge på olieindustrien, mineindustrien, infrastrukturen og alt det andet vi ønsker og lover i valgkampen. Hvis vi ikke selv tør satse vores egne penge, hvordan får vi så andre til at turde satse deres? Det er det som er sagens kerne. Mit bud er, at vi alle skal turde satse penge, ja faktisk skal det ikke ses som et sats, men som en sikker investering. Løsningen står skrevet i overskriften til denne artikel. Politisk stabilitet kan vi sikre gennem brede forlig i Landstinget og ved ikke hele tiden at drage tvivl om de beslutninger som er taget og ved ikke hele tiden at true med at omgøre dem. Den politiske opførsel skaber ikke tryghed hos investorerne, da de ikke ser det som politisk stabilt og dermed forbliver deres penge i deres lommer og de drager videre til andre lande og investerer i andre projekter. Sådan er virkeligheden. Når vi får etableret den politiske – og administrative – stabilitet, så vil vi se at investorerne igen retter blikket mod Grønland. Det gjorde de i 2009 – 2013, så deres viden om Grønland og interesse for Grønland vil kunne ende med endog ganske store investeringer. Dermed er fundamentet lagt for en stabil grønlandsk økonomi, som i bedste fald også vil kunne være i stabil fremgang og med vækst i antallet af arbejdspladser, antallet af herboende i faste jobs og en støt stigende indtægt til Landskassen. Det bliver ikke nemt. Langt fra. Det kommer ikke til at ske hurtigt. Desværre ikke. Det kræver et langvarigt politisk stabilt Grønland, at skabe den økonomiske stabilitet, som vi alle så gerne vil have. Da det ikke sker nemt eller hurtigt, så gælder det om at få det gjort så hurtigt som muligt. Det er mit bud. Det er Demokraternes bud. Vi håber også det er dit. Til gavn for Grønland.