Det skal kunne betale sig at arbejde - og det kan det altså ikke altid, Jess G. Berthelsen

Det fremgår meget klart af Finanslovsforslaget, at det for nogle i vort samfund bedre kan betale sig at modtage offentlige ydelser end at arbejde.

Fredag d. 21. november 2014
Karen Kleemann, landstingskandidat for Demokraterne
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014, Levevilkår.

Det skal kunne betale sig at arbejde - og det kan det altså ikke altid, Jess G. Berthelsen I TV-debatten den 17/11 udtalte SIK’s formand Jess G. Berthelsen, at det ikke passer, når det bliver sagt, at det for nogle ikke kan betale sig at tage et arbejde. Her er jeg altså nødt til at henvise til Finanslovsforslaget for 2015. Her står der blandt andet følgende om Sociale ydelser: I 2012 var der lidt over 8.000 personer, der var på offentlig hjælp i kortere eller længere tid. Der blev i 2012 brugt omkring 133 mio. kr. til offentlig hjælp. Det der også fremgår af oplysningerne er, at over halvdelen af modtagerne var relativt unge personer mellem 18–35 år, som tilsammen har modtaget 68 mio. kr. i offentlig hjælp. Det bør i denne forbindelse nævnes, at offentlig hjælp er en kommunal opgavebyrde. I dag synes der at være ubalance mellem det økonomiske sikkerhedsnet og incitamentet til at forsørge sig selv og sin familie. Undersøgelser har vist, at det i en del tilfælde er økonomisk mere fordelagtigt at modtage velfærdsydelser end at arbejde eller arbejde mere. Det skyldes blandt andet den måde samspillet mellem de forskellige velfærdsydelser og skattesystemet fungerer på. Undersøgelser har også vist, at der i enkelte tilfælde udbetales velfærdsydelser til borgere, som i realiteten ikke har et reelt behov. Omvendt er der ikke sikkerhed for, at alle der har et forsørgelsesbehov modtager de velfærdsydelser, de bør have eller er berettiget til. Det hænger blandt andet sammen med, at nogle af ydelserne tildeles efter skønsmæssige kriterier. Det sociale velfærdssystem har gennemgået en løbende udvikling over tid. Udviklingen har resulteret i et svært gennemskueligt system, som trænger til et omfattende servicetjek med henblik på at sikre, at systemet og de enkelte ordninger lever op til de krav, som et nutidigt samfund stiller. Det fremgår med andre ord meget klart af Finanslovsforslaget, at det for nogle i vort samfund bedre kan betale sig at modtage offentlige ydelser end at arbejde. Det skal der gøres noget ved. Derfor vil Demokraterne reformere hele vores sociale system og vores skattesystem, så begge systemer bliver indrettet på en måde, så det altid skal kunne betale sig at arbejde. Et af virkemidlerne skal være et beskæftigelsesfradrag, der vil betyde, at forskellen på at arbejde og være på offentlig ydelse kommer til at stige.