Politisk-Økonomisk Beretning 2015

Kort fortalt fokuserer holdbarheds- og vækstplanen på at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at drive virksomhed. Dernæst at gå målrettet efter at udnytte landets potentialer mest muligt i råstofsektoren, turismeområdet og fiskerierhvervet.

Tirsdag d. 14. april 2015
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Landsstyret
Emnekreds: Forårssamling 2015, Politik, Økonomi.


Læs beretningen her: Politisk-Økonomisk Beretning 2015
Indledning
Økonomien har været præget af tilbagegang i det seneste par år, og vi står over for store udfordringer. De aktuelle problemer er på det seneste forstærket af faldende rejekvoter, der rammer beskæftigelsen og indtjeningen, og en reduktion i landskassens indtægter som følge af resultatet af udbuddet på servicekontrakten til drift af Pituffik. Fremadrettet skal vi ikke mindst indrette os efter, at færre skal til at forsørge stadig flere ældre i de kommende årtier. Det sætter vores økonomi under pres – et pres, der vil stige med årene.

Det understreger behovet for handling her-og-nu og fremover. I forlængelse af dette er det landsstyrets målsætning at udarbejde en sammenhængende reformstrategi, som sikrer en holdbar udvikling i den offentlige økonomi samt vækst og beskæftigelse i den private sektor.

De overordnede elementer i strategien kom formanden for landsstyret allerede ind på i sin nytårstale. Her nævnte han blandt andet, at det overordnede mål er at sikre en økonomi i balance – og bane vejen for øget beskæftigelse i den private sektor. Det skal ske via en holdbarheds- og vækstplan og virkeliggørelsen deraf.

Udgangspunktet for planen er, at den dels skal virke økonomisk disciplinerende, dels at udstikke pejlemærker for en sammenhængende og fremadrettet politik. Målet er klart: landsstyret ønsker, at både indenlandske og udenlandske investorer og samarbejdspartnere har tillid til den førte politik, og at den er konsistent over tid og fører til de ønskede resultater.

Kort fortalt fokuserer holdbarheds- og vækstplanen på at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at drive virksomhed. Dernæst at gå målrettet efter at udnytte landets potentialer mest muligt i råstofsektoren, turismeområdet og fiskerierhvervet. Det kræver en prioriteret indsats med målrettede investeringer i den infrastruktur, der skal understøtte erhvervsudviklingen på de nævnte områder.

I koalitionsaftalen lægger landsstyret op til at gennemføre en række reformer, som er tæt forbundet med holdbarheds- og vækstplanen. Reformerne og planen er gensidig afhængig af hinanden. Reformerne varierer lige fra reformer på arbejdsmarked til pension og modernisering af den offentlige sektor.

I 2015 fremkommer landsstyret med en reform af vores førtidspension. Her er målet at øge incitamentet til selvforsørgelse, og at flest muligt bliver længere på arbejdsmarkedet end tilfældet er i dag. Et eksempel på et reformtiltag, der dels skaber en holdbar økonomisk udvikling, og dels på en positiv måde fastholder flere borgere på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsområdet er et andet område, hvor der er behov for reformer. Landsstyret har derfor vedtaget hele 16 initiativer i en ny arbejdsløshedsbekæmpelseplan, der også er indarbejdet i FFL 2015. Denne skal blandt andet tage hånd om det store strukturelle problem, at langt hovedparten af de arbejdsløse er ufaglærte.

Landsstyret vil med afsæt i koalitionsaftalen undersøge hensigtsmæssigheden af at indføre et såkaldt beskæftigelsesfradrag. Dette skal ses i lyset af, at den økonomiske gevinst for at gå på arbejde er for beskeden, når vi taler om gruppen af lavtlønnede. For at skabe et større økonomisk incitament til at komme i beskæftigelse skal der både ses på skat-, pension-, social- og boligområdet på samme tid. I forlængelse af dette ønsker landsstyret at udarbejde et konkret og finansieret forslag til fradrag for de personer, der er i beskæftigelse.

Det er væsentligt, at de kommende reformer ikke alene ser ser fornuftige ud og giver økonomiske gevinster på papiret. Lovgivningen skal også kunne omsættes fra paragraffer til praksis ude i samfundet.

Landsstyret er derfor i dialog med kommunerne om at sikre, at dette bliver en realitet, blandt andet gennnem en bedre koordination tidligt i det lovforberedende arbejde. Dette følger af den nye budgetsamarbejdsaftale med kommunerne fra 2014, og bliver nu fulgt op af en kommende aftale herom. Aftalen skal bidrage til at forbedre samarbejdet for at forbedre kvaliteten i lovarbejdet, afstemme behovet for ny lovgivning på det kommunale område og sikre, at kommende reformer kan implementeres i dagligdagen.

Et tredje område, der kræver reformer, er en modernisering af den offentlige sektor. I dag kan den offentlige sektor måske virke tung og uigennemskuelig for den enkelte. Målet må være at indrette administrationen efter de forudsætninger, som vi har her i landet, og opbygge en mere enkel indretning af administrationen med borgeren i centrum. Dette skal ske på en måde, hvor vi samtidig kan finde besparelser og skabe rum for effektiviseringer, i både kommuner og selvstyret. En af måderne at hente gevinsten ved effektivisering er en øget brug af digitalisering i administrationen. På den måde kan der spares midler og sikres en mere sammenhængende, effektiv og gennemsigtig offentlig sektor.

Som anført betyder vores økonomiske situation, at vores sparsomme økonomiske midler skal prioriteres forsvarligt.

Af budgetopfølgningen for 2014 fremgår det klart, at der er en faldende aktivitet i samfundet, og konsekvensen er faldende afgifter og skatter. Dertil kommer en stor forøgelse af underskuddet i 2014 som følge af tillægsbevillinger til finansiering af den ekstraordinære beskæftigelsesindsats.

Det fremlagte forslag til finanslov for 2015 er lige netop i balance samlet set i perioden 2015-2018. Finanslovsforslaget er præget af, flere forhold, som blev nævnt i begyndelsen, der betyder et fald i vores indtægter i år og årene fremover.

Udover de føromtalte reformer skal der i de kommende år derfor foretages vanskelige prioriteringer. Af selv samme grund gælder det om, at vi har en fælles forståelse for, hvilke mål og principper, der skal følges, når det vurderes, hvilke områder, der skal spares på.

Reformer og besparelser gør det ikke alene. Det er også nødvendigt, at den økonomiske vækst kommer i gang. Derfor skal der igangsættes initiativer, der fremmer væksten i vores samfund. En af fremgangsmåderne bliver, at vi får skabt de fornødne rammer for en stærkere erhvervsudvikling.

Trods økonomisk afmatning skal der stadigvæk investeres i infrastruktur og erhvervsudvikling. Landsstyret vil afsøge nye veje for at tilvejebringe den fornødne kapital. En af måderne kan være et samarbejde med private investorer (OPP projekter) i forbindelse med større investeringer, hvis dette kan ske på tilfredsstillende vilkår.