Forlig sikrer effektivisering af den offentlige sektor
Partierne bag aftalen har aftalt at friholde sundhedssektoren og det kommunale bloktilskud, ligesom uddannelsesområdet kun rammes halvt af besparelserne.
Lørdag d. 17. oktober 2015
Tillie Martinussen
, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Emnekreds:
Efterårssamling 2015
,
Finanslov
.
Demokraterne er tilfredse med det indgåede forlig der sikrer en vedvarende effektivisering af den offentlige sektor i den resterende del af valgperioden. Samtidig er vi glade for, at det igen er lykkedes for vores fire mandater at forhindre stigninger i indkomstskatten.
Demokraterne har helt fra start sagt, at vi foretrækker effektiviseringer og besparelser frem for afgifter. Vi har også sagt, at en stigning i indkomstskatten var helt udelukket.
Med det indgåede forlig er det nu fastslået, at indkomstskatten ikke stiger i resten af valgperioden. Det er også aftalt, at den offentlige sektor skal slankes og effektiviseres. Det sker helt konkret ved, at man kører en såkaldt grønthøster hen over alle ikke-lovbundne konti i Finansloven både i år og i budgetoverslagsårene. Partierne bag aftalen har aftalt at friholde sundhedssektoren og det kommunale bloktilskud, ligesom uddannelsesområdet kun rammes halvt af besparelserne.
Ligeledes er det lykkedes ikke at afgiftsbelægge kød og olie som befolkningen var meget utilfredse med, og afgifterne rammer sundhedsmæssigt rigtigt.
Alt i alt er Demokraterne rigtig glade for, at det langt hen ad vejen er lykkedes at skabe et forlig, der;
1. har minimeret de tidligere foreslåede afgiftsforhøjelser
2. har sikret en effektivisering af den offentlige sektor
3. har sikret at indkomstskatten ikke stiger i den resterende del af valgperioden.
Aftalen om at effektivisere den offentlige sektor betyder rammebesparelser på 1 procent i år og 2 procent i hvert af overslagsårene, og samtidig sikrer det en effektivisering af den alt for store offentlige sektor, en mærkesag for Demokraterne.
Demokraterne anser det som solidt politisk håndværk af landsstyremedlem for Finanser, at det er lykkedes at indgå et delforlig om finansieringen af Finanslovsforslaget for 2016. Det lover godt for det videre forhandlingsforløb både hvad angår finansloven og hvad angår de kommende reformer.